Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektrokultur.*)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 20
skal samarbeide med to torvanlæg i nærheten av
Petrograd, idet disse sidste anlæg tar belastnings
spidsene.
land nødt til at gaa til en langsommere utbygning end
oprindelig forutsat av den finske vandkraft og da
speciel de mægtige Imatrafald, idet Finland endnu
ikke paa lang tid vil kunne utnytte seiv den projek
terte ydelse paa ca. 300000 hk.
Av vigtigere projekter i Sydrusland kan tilslut
nævnes Dnjepratilægget ved Alexandrowsk, som for
trinsvis skal forsyne enkelte bjergdistrikter og større
byer mep elektrisk energi. Anlæggets samlede ydelse
vil ved 15000 hk. aggregater utgjøre ca. 330000 hk.,
og det er da tanken at anlæggene skal samarbeide
med dampcentraler i to nærliggende byer. Forøvrig
staar utbygningen av dette anlæg i en nær sammen
hæng med Dnjeprs kanalisering et meget betyd
ningsfuldt spørsmaal, som gjentagne gånger har været
oppe til drøftelse. Paa en samlet længde av 75 km.
fra Jekaterinoslaw til Alexandrowsk har nemlig
den 2260 km. lange Dnjepr et fald paa 37 meter,
som umuliggjør al gjennemgangstrafik til og fra det
sorte hav. En kanalisation av denne strækning i for
bindelse med faldets utbygning (uten fjernledninger)
var før krigen anslaat til ialt 140 mill. fr., hvorav
40 mill. fr. vedrørte kraftanlægget.
Av andre anlæg, som Petrograd kan benytte, maa
først og fremst nævnes anlæggene ved Wolchow og
Swirj. Det første anlæg skal ligge i nærheten av La
doga ved byen Gostipolje, ca. 120 km. fra Petrograd
og er projektert utbygget for 80000 hk. (8 turbiner
å 10000 hk.).
Ved Swirj, som danner avløpet fra Onega, kan
der bygges tre anlæg paa ialt 3x5000 hk. Foreløbig
skal dog kun to utbygges i en avstand av 250 og
280 km. fra Petrograd. Det en ene anlæg skal ut
bygges for ialt 165 000 hk. (11 turbiner ä 15 000 hk.),
det andet for 120000 hk. (12 turbiner ä 10000 hk.).
To svenske maskinfirmaer skal ifjor ha faat leverancen
av 10 av disse turbiner. Fem turbiner skal være
færdige i slutten av 1923, mens resten skal avleveres
inden midten av 1924. Det er tanken at disse anlæg
Flere forskjellige metoder har herunder kommet til
anvendelse. Metoderne kan deles i tre grupper alt
efter hvilken del av planterne og disses omgivelser
som fortrinsvis kommer til behandling. Den ene
gruppe omfatter de metoder ved hvilke planternes
rotsystem elektriseres mellem to elektroder placert i
jorden, en paa hver side av planten. Den anden
gruppe dannes av de metoder, hvor den ene elektrode
nedgraves under planterne i form av net eller plater,
og den anden dannes av over planterne ophængte
traade, hvorved hele det av planterne optatte rum
saavel under som over jorden sættes under spænding.
Til den tredje gruppe hører tilslut de anordninger
ved hvilken der kun anvendes en luftelektrode mens
plantesengen selv danner den anden. Herunder kom
mer altsaa rotomraadet praktisk talt utenfor spændin
gens paavirkning. Av disse tre anvendelsesarter kan
kun den sidste være egnet til benyttelse over større
arealer.
I »ASEA’s Egen Tidning « skriver H. Wahlberg
om elektrokultur: Blandt de mange forskjellige midler
som anvendes for at øke jordens avkastning hører
vistnok elektrokulturen til den mindst kjendte. Og dog
er det allerede mange aar siden de første forsøk blev
utført, og senere er stadig yderligere forsøk i stedse
større skala blit foretat og i mange tilfælder med
ganske godt resultat. Det kan derfor synes vel værdt
at studere disse metoder nærmere og undersøke be
tingelserne for opnaaelsen av de bedste resultater.
De første elektrokulturforsøk blev utført av den
finske fysiker, professor Lemström som i slutten av
forr. aarhundrede gjorde endel studier over elektrici
tetens indvirkning paa veksternes utvikling. Han fandt
at endel av vore nyttevekster gjennem elektrisk be
handling kunde bringes til kraftigere utvikling og til
at gi større avkastning. Engelske forskere som Lodge
og Newmann gjorde lignende erfaringer, og særlig den
førstnævnte bidrog kraftig til forsøkenes fremme ved
at konstruere endel vigtige apparater for den praktiske
utførelse av forsøkene. Derimot har senere forskere
som Breslauer og Gerlach ikke kunnet paavise nogen
virkning av elektrokulturen.
Likesom elektrodernes anbringelse varierer, saaledes
varierer ogsaa metoderne forøvrig. Fælles for alle
hittidige forsøk er kun at den strøm som passerer
planten, dens enkelte dele eller nærmeste omgivelser,
altid er en likestrøm. Ved den første av ovennævnte
grupper kan kun relativt lavspændt strøm komme til
anvendelse. Ved de to øvrige derimot kan strøm av
adskillig høi spænding komme paa tale. I flere til
fælder er spændingen producert som høifrekvent Tesla
strøm, hvorunder likestrømmen fremkommer ved at
man gjennem hertil egnede apparater undertrykker
strømimpulsen i den ene retning. I andre fald deri
mot anvendes normal vekselstrøm som optransformeres
og likerettes gjennem en speciel liten likerettermaskine.
I den seneste tid og da ikke mindst under verdens
krigen, da bestræbelserne særlig gik i retning av at øke
produktionen av næringsmidler inden landets grænser,
har man utført forsøk i større skala fremforalt i Eng
land, hvor man allerede i 15 aar har hat store anlæg
av denne art. Ogsaa i de øvrige europæiske lande
og Amerika har forsøk været anstillet i større eller
mindre maalestok.
De over marken utspændte spændingsførende led
ninger er oftest av en tykkelse paa 0,5 mm. galvani
sert jerntraad, hvortil spasndingen føres gjennem ster-
*) Ang. Eleklrokultur henvises iøvrig lil Norges Lanclbruks
skoles beretning fra aaret 1918 —l9, hvor en kort historisk
over saken samt er omfattende literatorfortegnelse er indtat.
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
