Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 20, 1922
befinder sig i »status nascendi« vil en orientering over
de fremtidige planer være av viss interesse ogsaa for
vort lands elektrotekniske industri. Ved
endelig kunne utnytte ialt 1,5 million hk. (1,3 mill.
fra Dnjepr, 50000 hk. fra Bug og 150000 hk. fra
Dnjestr).
Fra Kaukasus kan dertil ialt regnes med 2 700000
hk., fra Turkestan ca. 3 mill. hk. og fra Sibirien
10840000 hk.
er der projektert bygget 20 dampcentraler med en
samlet ydelse av 1,1 mill. kW og 10 vandkraftanlæg
med en ydelse paa 0,64 mill. kW. Hertil tiltrænges
blandt andet følgende materialer og maskiner: 6 mill,
fat cement, 150 mill. murstener, 13 1000 ton jern,
41 000 ton kobber (maskiner), 2 mill. isolatorer, turbo
generatorer for 1,1 mill. kW, kjeler for 470000 m.2
heteflate samt vandturbiner i forbindelse med genera
torer for 640000 kW. Bare til dækning av første
utbygnings behov vil der saaledes være mere end nok
at gjøre for de omliggende landes maskin- og elektro
tekniske industri. For at kunne gjennemføre disse
planer er selvsagt
Av hensyn til pladsen kan man her ikke gaa
nærmere ind paa de enkelte landsdelers elektrificerings
muligheter, kun kan bl. a. nævnes at der utenfor
Europæisk Rusland endnu er forholdsvis smaa utsigter
med henblik paa en større utnyttelse av vandkraften.
I Sibirien vil saaledes den spredte befolkning og
den netop paabegyndte industrialisering kun betinge
en mere hurtig utnyttelse av den vandkraft som ligger
i nærheten av store byer eller bjergverk.
I Turkestan er forholdet omtrent det samme. Her
maa man dog anta at vandkraftens utnyttelse vil ske
haand i haand med meget paakrævede og forlængst
projekterte vandingsarbeider. De hydrografiske forhold
er her temmelig gunstige, blandt andet for dannelsen
av store magasiner. Turkestan leverte allerede før
krigen over halvparten av den i Rusland forarbeidede
bomuld, og vil ved et gjennemført vandingssystem
kunne dække hele Ruslands behov. Vandkraftens
utnyttelse i forbindelse med tilstrækkelige vandings
anlæg vil derfor ha chanser for en god freratid her.
av den mest avgjørende betydning. Og vil sikkert
medføre store om end ikke uoverstigelige vanskelig
heter. Petrograds allerede besluttede gjenopbygning
(av tyskere) er i den henseende et skridt i den rigtige
retning. I Rusland haaper man paa at de store
amerikanske og tyske firmaer, som fortrinsvis kommer
i betragtning ved levering av de store maskiner, vil
gaa med paa en viss sikkerhet og en længre kredit.
1 Uralegnen findes ingen større vandfald — hoved
sagelig kun mindre elver og bækker, som dog kan
utnyttes rationelt ved hjælp av raagasiner. Av større
anlæg er der projektert et ved elven Tsckussozvaja paa
40 — 80000 hk. ydelse. For distriktets metallurgiske
industri er vandkraftens utnyttelse av en meget stor
betydning, idet der ikke findes kulleier her, men deri
mot store mængder rikholdige jern- og kobber-erzer.
Alle metallurgiske processer maa derfor förtiden ske
ved hjælp av trækul, hvorfor Urals jernindustri ikke
evner at konkurrere med den sydrussiske. Ved ut
bygning av distriktets vandkraft i forbindelse med
torvanlæg vil der bli en effektiv forandring i dette
forhold, bl. a. ved at jernindustrien gaar over til at
benytte elektriske høiovner og smelteovner.
Uten at nævne tal meddelte dagspressen nylig om
fantastiske railliardprojekter i Rusland. I virkeligheten
dreiet det sig kun om den nævnte første utbygning
vedrørende 20 dampcentraler og 10 vandkraftanlæg
til en samlet anlægspris av ca. 800 mill. guldrubel
(ca. x,8 milliarder guldmark). Av den tidligere nævnte
kommission blev utbygningstiden anslaat til 10 aar,
mens man dog i realiteten bør regne med 15 aar
eller en aarlig utgift av 120 millioner guldmark.
Herav gaar dog kun endel til utlandet, idet største
delen av omkostningerne ved jord- og murarbeide
blir inden landet.
I Kaukasus er forholdene for vandkraftens utnyt
telse gunstige og minder i mange henseender om
Schweiz og Norditalien. Flere større projekter er ut
arbeidet her, bl. a. for faldhøider paa 5—700 meter
og en ydelse paa optil 120000 hk. Da Kaukasus er
meget rik paa kobber, bly, mangan og bauxit, vil der
kunne anvendes store energimængder til bjergverkerne
samt i elektro-metallurgiske øiemed. Ved lave energi
priser er der desuten betingelser tilstede for en blom
strende tekstilindustri paa en lignende maate som i
Lombardiet.
I 1912—13 var der ialt utnyttet i Rusland om
kring 1 million hk. vandkraft. Kun 20—25 % av
anlæggene hadde turbiner, mens resten benyttede
enkle vandhjul. ’lurbinerne var gjennemgaaende smaa;
ingen overskred saaledes en størrelse av 1250 hk.
De russiske maskinfabriker har i det hele tat kun
bygget smaa enkle turbiner — med liten virknings
grad — mens de bedre turbiner har været av tysk
oprindelse. Elektricitetsverk med vandturbiner fandtes
i 1912—13 kun i enkelte byer i Kaukasus.
De bedste utsigter for en snarlig utnyttelse har
imidlertid vandkraften i
Landets dispo?iiblc vandkraft har tidligere været
høist usikker. Efter de foretatte undersøkelser har
den nævnte elektricitetskommission sat den samlede
vandkraft-—-over 10000 hk. ydelse — til 20254000
hk., hvorav 13860000 hk. kan utnyttes i Asiatisk
Rusland og 6 394 000 hk. i Europæisk Rusland.
Herav ligger omkring x million hk. i Murmanegnen,
ca. 180000 hk. i Nordrusland, 785000 hk. i Nord
vestrusland, 50000 hk. i Centralrusland og ca. 220000
hk, i Uralegnen. I det sydvestlige Rusland vil man
Og her hadde man som nævnt en række planer fær
dige allerede for lang tid siden. Petrograds 2,5 mill.
indbyggere var saaledes tidligere bl. a. tænkt forsynet
med energi fra elven Wuoxen i Finland, men dette
projekt kan nu — av politiske hensyn — neppe
ventes gjennemført. Som følge herav er man i Fin-
Europæisk Rusland.
Ruslands vandkraft.
de økonomiske hensyn
landsplaiiens første utbygning
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
