Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R. M. N.
Kommunale elektricitetslaan. Den amerikanske industris kraftforbruk.
I henhold til stortingsbeslutning av 15. decbr.
Kr. Kr. Kr.
Den 7de hollandske Internationale utstilling
Elektriciteten og1 industrien.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 21, 1922
god løsning av spørsmaalet om jordslutningsbeskyttelse
for luftledninger. Resonansmuligheterne, som den
bringer med sig i nettet, lar sig ved dissonansindstil
ling av spoleinduktiviteten indskrænke saa sterkt, at
de ikke gir anledning til ængstelse.
vilde bli til- og frakoblet samtidig med de dele av
nettet som de skulde beskytte. Ogsaa fabrikations
teknisk turde denne løsning være den gunstigste, da
den vilde lette opstillingen av enhets*typer.
Statistikken fra et 50 kV net, som var beskyttet med
hornlynavledere og motstande, vedrørende det maanedlige
antal av jordslutningsforstyrrelser før og efter etablering
av dæmpningsspolebeskyltelse viser ved samme antal
jordslutninger en saadan formindskelse av utkoblinger
paa grund av jordslutningerne efter indbygning av
dæmpningsspole, at man derav kun kan slutte, at de
fleste jordslutninger er företeelser som passerer uten
varig skade naar man sørger for en hurtig slutning av
jordslutningslysbuen ved dæmpningsspolebeskyltelse.
Er der kun en eneste dæmpningsspole forhaanden
i et større net, saa blir dens forstemning forandret ved
til- og frakobling av enkelte dele av nettet. Det er
imidlertid ønskelig at kunne arbeide med gunstig for
stemning til stadighet. Det synes derfor hensigts
mæssig at forsyne enhver del av nettet, for hvilken
der kan bli tale om selvstændig drift, med en egen
dissonansspole, som er indstillet for vedkommende
dels kapacitetsforhold. Disse spoler vilde ikke bli at
montere i kraflveikerne, men i understationerne, og
Ifølge »Chemical and metallurgical Engineering«
for mai 1922 var der efter den nu offentliggjorte
statistik over industrien i De forenede stater i 1919
290105 industrielle foretagender i virksomhet der i
landet med en samlet kapital av 45 milliarder dollar
og et kraftforbruk av 30 millioner hestekræfter. Indu
strien beskjæfiigede 10 millioner arbeidere og 1,5
millioner funktionærer.
1920 er der optat et statslaan Mort 50 mill. kroner
til laan til kommuner til fuldførelse av kommunale
elektricitetsverken Efter en oversigt meddelt av Finans
departementet er dette laanbeløp disponert saaledes:
NomineJt Effektivt Utbetalt pr.
Laantager
beløp. beløp 3110111011922.
Der var i drift 116 158 dampmaskiner med en
samlet kraftutvikling av 14 millioner hk., 6472 damp
turbiner med 3 1/* million hk., 33407 eksplosionsmoto
rer med 1 million hk., 14061 vandkraftmaskiner
med ca. 2 millioner hk. Disse maskinelle anlæg til
hørte de forskjellige industrielle foretagender, og des
uten blev der leiet 9Y2 mill. hk., fordelt paa 996000
elektriske motorer.
Forbruket av brændsel til industrien var ca. 180
millioner ton stenkul, 15 millioner ton antracit, 40
millioner ton koks, 8 millioner ton olje, 0,2 million
ton benzin, 10 milliarder m. 3 naturgas og 1,4 milliard
m. 3 kunstgas.
avholdes i Utrecht fra 4—g. september 1922. Ut
stillingen omfatter 16 klasser, deriblandt en for elek
tricitet, maskineri og isenkram.
KongsbergsVaabenfabriksnye kraftstation. Deforberedende
arbeider til Vaabenfabrikens nye kraftstation begyndte allerede i
februar 1921, idet dog försvarsdepartementet da paa grund av
de betydelige omkostninger fandt at maatte henslille til overvei
else om ikke Vaabenfabriken kunde ordne sig med Kongsberg
kommune med kraftleie. Delte blev imidlertid avslaat av Elek
tricitetsverket, hvorpaa Vaabenfabriken gik igang med at utar
beide endelige planer, og indta tilbud paa anskaffelse av turbiner
og generatorer. Disse planer blev approbert av Forsvarsdepar
tementet 25. juni 1921 og den 5 juli s. a. bevilget stortinget
de fornødne midler til ulvidelse av Vaabenfabrikens kraftstation,
hvorefter turbiner og generatorer samt transformatorer og appa
ratanlæg blev bestilt. Med undtagelse av fangdammen er samtlige
Et eventuelt laan til Kristian
sund, Molde og Bolsøy kom
muner i fællesskap 565700 560000 37000
50002 300 49 500000 40063 000
171
A/S Sydvaranger 4040 500 4000000 3253000
Vågsfjord Kraftselskap I 111200 1 100000 1100000
Tromsø komm. elektricitetsverk 828300 820000 820000
Troms fylkeskom. (Bardufoss
Kraftanlæg) I 212 200 1 200000 1124000
A/S Andenes Elektricitetsverk . 121 300 120000 120000
A/S Svolvær Elektricitetsverk,. 262 700 260000 242000
Bodin kommune 30304OO 3000000 1 197 000
Nord-Trøndelag fylkeskommune. 8 202 200 8120000 7 154000
Børsa og Børsaskogn kommunale
elektricitetsverk 151600 150000 150000
Hemne komm. elektricitetsverk , 202100 200000 200 000
Tafjord kraftselskap 14646 500 14500000 10704000
Grytten komm. elektricitetsverk. 3°3 100 300 000 178000
Bolsøy j » 80900 80000 80 000
Molde » » 75800 75 000 75000
Kristiansund kommune (Skar
kraftanlæg) 1 13 1600 1 120000 1 022000
Nordhordland komm. kraftlag.. 3°3 100 300 000 300 000
Alversund kommune 101 100 100000 100000
Hosanger, Haus og Hamre kom-
munale kraftverk 707 100 700000 700000
Ulvik kommune 15 1600 150000 150000
Odda kommune 88 900 88000 88000
Haugesundshalvøens og Karmøys
Kraftselskap 454600 450000 450000
Egersund komm. elektricitetsverk 505 100 500000 408 000
Sauda » s 161700 160000 160000
Mandal » » 1 1 <5 200 1500000 1448000
Aust-Agder Kraftverk 6060 700 6 000 000 6 000 000
Hønefoss bruk med kraftanlæg. 11314°° 1120000 1074000
Stange komm. Elektricitetsverk. 454600 450000 130000
Brandvall > »
343 500 340000 340000
Nes kommune 178800 177000 17 7 000
Fredrikshald kommune
1878800
1 860000 1 082000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
