Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bøker, kataloger etc
7. C. H.
Statistik.
Det statistiske Centralbyraa har utgit
Redaktionen sluttet 21. juli.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 21
paa kraften gives en tilsvarende forhøielse. Imidlertid er laane
renten blit lavere end i 1919 forutsat. I det dengang opslillede
driftsoverslag blev regnet med 6 pct. Den gjennemsnillige rente
vil paa grund av det nu optatte fordelagtige faste laan bli vel
5i/a pct., tiltrods for at fylket maa overta kr. 6600000 av det
nye statslaan. Herved indspares igjen saa meget i aarlige rente
utgifter, at disse tiltrods for den nævnte stigning i anlægsom
kostningerne ikke vil bli over ca. 17 pct høiere end oprindelig
forutsat. Der er endvidere ved de avsluttede laan opnaadd den
fordel av laanene, at de er avdragsfri de første vanskelige aar og
at de kan konverteres om 10 aar. (»Nationen».)
øvrige arbeider vedrørende den nye kraftstation utført av Vaa
benfabriken seiv med dens egne arbeidere. Sprængningsarbei
derne begynte i slutten av juli 1921, turbinmontagen tok sin
begyndelse 23. febr. d. a. Den 3. juni d. a. kjørtes kanonverk
stedet med smipressen paa det nye anlæg, og den 7. juni blev
den øvrige del av vekselstrømanlægget kjørt. I den nye kraft
station er installert to vertikale turbiner med en ydelse paa
375 hk. hver ved 300 omdreininger pr. minut. Turbinerne som
er levert av A/S Myrens Verksted, Kristiania, er forsynt med
automatisk virkende oljetryksregulatorer. Disse igjen er mon
tert med cenlralregulering saaledes at de kan betjenes fra appa
rattavlen. Turbinerne er uten rørledning anordnet i hver sin
betonkanal. Til turbinerne er koblet direkte 2 vertikale vek
selstrømgeneratorer it 325 kVA med spænding paa 230 volt.
Bærelagret, som er av overordentlig betydning for maskineriets
driftsikkerhet, er anordnet paa toppen av generatoren og let til
gjængelig for tilsyn. Paa grund av kraftstationens beliggenhet
midt oppe i verkstederne er det elektriske anlæg utført lavspændt.
Apparatanlægget er rikt utstyret med instrumenter og bl. a. for
synet med automatiske spændingsregulalorcr av Brown Boveris
system. Kraften fordeles ut i verkstederne gjennem jordkabler.
Til kanonavdelingens verksteder som ligger længre væk optrans
formeres spændingen til 10000 volt og føres gjennem jordkabel
til egen transformator og fordelingsstation for disse verksteder.
Begge generatorer og det hele elektriske anlæg undtagen kab
lerne er levert av A/S Per Kure, Norsk Motor- og Dynamofabrik,
Kristiania. Kraftstationens kostende utgjør inkl. kabelanlæg til
Kanonverkstedet og de øvrige verksteder, transformatorer og
apparatanlæg ca. kr. 330000. Med 10 pct. forrentning og
amortisalion, 21/., pct. vedlikehold og 1 ’/* pct. smøring og efter
syn blir prisen pr. hk. levert i verkstederne kr. 66. Forat
nytliggjøre spildkraften ved det nye anlæg har Vaabenfabriken
foreslaat et elektrisk kjeleanlæg i forbindelse med dampakkumu
lator, hvorved hele den nedre fabrik kan bli elektrisk opvarmet.
Ved et saadant anlæg vil der i brændsel og fyringsutgifter spa
res ca. kr. 30 000 pr. aar, bg anlægget vil være amortisert paa
3—4 aar. (»Kongsberg Tidende»)
Begrænsning af kommunernes vandfalds-kjop. Forat
ikke kommuner, heri ogsaa indbefattet fylkeskommuner, skal
gaa iveien for hinanden med hensyn til vandfalds-kjøp, eller at
saadanne kjøp skal kunne skade den almindelige elektricitetfor
syning, er der fremsat proposition til en midlertidig lov, hvor
efter kommunernes vandfaldskjøp skal underlægges kongelig god
kjendelse. For at opnaa saadan godkjendelse kan der opssettes
vilkaar, som antages stemmende med den almindelige elektrici
tetsforsynings interesser, deriblandt ret for en eller flere andre
kommuner til inden en bestemt frist at indtræde i kjøpet for
en nærmere angiven del.
Elektriciteten og dens anvendelse i det daglige liv av
0. F. Olden er nu kommet i ny utgave paa H. Aschehoug &
Co.s forlag. Det er i det hele en udmerket, i bedste forstand
populærvidenskabelig bok, som nelop i vore dage vil bli læst
med baade interesse og utbytte. De mest inviklede ting blir
forklart paa en klar og grei maate, og selve temaet — elektrisk
kokning, traadløs telegraf, telefon og en mængde andre ting —
er jo slikt som elhvert menneske i vore dage bør ha greie
paa. Fremstillingen er underholdende, ja spænder ofte læserens
forventninger, tilegnelsen av emnet støttes av hyppige og vel
valgte sammenligninger, hentet fra kjendte omraader. Dertil
kommer at boken er vel utstyrt med gode illustrationer, som i
høi grad letter tilegnelsen. H.
Nord-Trøndelag fylkes elektricitetsverk. Det vældige
kraftverk som Nord trøndelag fylke anlægger i Follafos nærmer
sig nu sin fuldførelse. Rørledningen vil være færdig i septem
ber og styret mener at anlægget kan være i drift ved aarets
utgang. Styret foreslaar at mbygningsarbeidet fremmes slik at
distrikterne i Ytre Namdalen og eventuelt Leksviken eflerhvert
blir tilknyttet fylkels ledningsnet i løpet av 2— 3 aar. Utbyg
ningen vil ske efter forhandling med kommunerne, som maa
bygge ut sine fordelingsnet samtidig med fylkesverkets lednin
ger. Av fylkets kommuner har förtiden Laanke, Hegra, Frosta,
Ylterøy, Verran, Malm, Namdalseid og Otlerøy elektriske led
ningsnet under utbygning i forbindelse med fylkesverket. Det
viser sig at kommunerne nu gjennemgaaende faar nettene noget
billigere end de fra fylkesverket tidligere opslillede overslag.
Med Jernbaneanlægget er der opnaadd enighet om grundlaget
for en kraftlevering til anlægsdriften i Snaasa, og der forhandles
om en lignende ordning i Grong. Der forhandles nu med Stod
og Snaasa om en saadan ordning av elektriciletsforsyningen al
Stod overtar kraflleveringen til Snaasa og at fylkesverket istedet
övertar Stods kraftleverance til Egge og Steinkjer. Der vil
herved opnaaes en økonomisk ordning av kraftforsyningen i delte
strøk med den bedst mulige utnyttelse av de forhaandenværende
anlæg. Der forhandles likeledes med Grong om en ordning,
som man haaper vil føre til enighet om kraftlevering til denne
kommune. Fylkestinget besluttet i 1920 at salgsprisen for elek
tiisk kraft til kommunerne skulde fastsættes til kr. 125.00 pr.
maksimalt anvendt kW i aaret. Efler de i 1919 opstillede be
regninger og driftsoverslag skulde verkets driftsbudget balancere
efter 5—6 aars drift med denne pris. I de første driftsaar var
det forutsætningen at man skulde faa underskud paa driften.
Anlægsutgifterne er paa grund av de svære prisstigninger under
byggetiden blit ca. 24 pct. større end opført i det oprindelige
overslag. Da renter og avdrag paa anlægskapitalen er den alt
overveiende driftsutgift, skulde som følge herav ogsaa salgsprisen
Export-Adressbuch der deutschen Elektro-Industri 1922,
utkommet paa G. W. Gjirlner & Co.s forlag, Frankfurt a. M. —
Boken er vel nærmest utgit i reklameøiemed, men synes dog
at være ganske komplet, og da kan jo midlet være like godt
trods hensigten. I første del er angit postadresse for alle elektro
industriens eksporlfirmaer i Tyskland. De er ordnet alfabetisk
efter stedsbetegnelsen med angivelse av forrelningens art. I
anden del er alle salgsartikler ordnet alfabetisk med angivelse
av alle firmaer som forhandler disse. Altsaa noget i likhet med
lidsskrifiets maanedlige »veiledning for forbrukere». Tilslul er
en kort fortegnelse over alle landes Internationale speditions
firmaer. y. C. H.
Elektrizität im Eisenhuttenwerk utgit av A.E.G., Berlin.
– Seiv i lande hvor man er henvist til elektricitetsproduktion
gjennetn kul spiller elektriciteten en fremtrædende rolle i stor
industrien. Særlig i valseverksindustrien er den elektriske driv
kraft den mest ideelle. A.E.G. har utgit en brochure hvor alle
elektricitetens anvendelser i jernindustrien paa en uttømmende
maate illustreres. Meget herav er dog av rent almen interesse,
saaledes avsnittet om primærmaskineri og sjallanlæg og instal
lationer. Likeledes har en utredning om de forskjellige jernsorter
og deres fremstilling megen interesse utenfor de egentlige jern
fagmænds kreds. Brochuren er paa 240 sider og rikt illustrert.
Statistisk aarbok for kongeriket Norge, 41de aargang, 1921.
Norges bergverksdrift 1919 og 1920.
Redaktør: Berg-Jæger. — Fast medarbeider: J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Daas gate no. 18. — Telefon Frogner 42268.
Morlen Johansens Boktrykkeri.
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
