Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
24. KRISTIANIA 25. AUGUST 1922. 35. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm.
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
IncUnold.;
Et torsionsdynamometer til maaling av mekanisk effekt. Av professor O. S. Bragstad. — Referat fra Norske Elektricitetsverkers
Förenings aarsmøte. — Kobling for formindskelse av tomgangstapet ved trefaseanlæg. — Porcellænsring til glødelamper
med skruelaas.
Et torsionsdynamometer til maaling av mekanisk effekt.
Av prof. 0. S. Bragstad.
For en række tekniske undersøkelser, f. eks. be
stemmelse av effekttap eller effektforbruk i elektriske
og andre maskiner, er det ofte av vigtighet at kunne
maale den mekaniske effekt som tilføres maskinen
gjennem dens aksel.
elektrisk forbundet med den til venstre Jiggende ubrudte,
mens den anden halvdel er isolert og kun tjener til
føring av børsten.
I de to skematiske figurer er disse sidste halvdele
helt uteladt.
Man pleier mest at gjøre dette paa den maate,
at man driver vedkommende maskin med en elektrisk
motor, hvis virkningsgrad paa en eller anden maate
er bestemt, og maaler den elektriske effekt, som til
føres motoren. Fra den maalte elektriske effekt maa
da trækkes tåpene i motoren.
Denne metode gir let anledning til feil, da tåpene
i motoren ofte ikke kan bestemmes med tilstrækkelig
nøiagtighet. Særlig vil feilen kunne bli stor ved maa
ling av mindre effekter, fordi tåpene i motoren da
blir store i forhold til den effekt, som skal bestem
raes, saaledes at en feil i bestemmelsen av tåpene
medfører en stor procentual feil i raaaleresultatet.
C,E.r>iE.R^vrOR
Den elektriske strømkreds bestaar i fig. i av et
lite akkumulatorbatteri paa nogle celler samt to mot
stande rx og r2 og et strømmaaleinstrument V med
stor dæmpning.
For nøiagtigere undersøkelser anvender man der
for tildels den saakaldte utløpsmetode. Denne er imid
lertid meget omstændelig.
Er spiralfjæren uten torsion — nulstilling — saa
ligger delingsdiameteren bx —dx paa skive A parallel
med delingsdiameteren b—d paa skive B. Den elek
triske strømkreds er da paa i8o° av en omdreining
brudt ved skive A. Paa de andre i8o° av omdrei
ningen er strømmaaleinstrumentet kortsluttet ved skive
B. Instrumentet blir saaledes staaende paa nul.
Det i det følgende beskrevne maaleapparat, der
er konstruert ved høiskolens elektrotekniske laborato
rium og utført i laboratoriets verksted, muliggjør utfø
relsen av saadanne maalinger paa en letvindt og sam
tidig nøiagtig maate.
Dynamometret bestaar i hovedsaken av en cylindrisk
spiralfjær med anordning for indkobling mellem aksel
enderne av den drivende og den drevne maskin, samt
av to elektriske kontaktskiver — en paa hver ende
av spiralen — for ad elektrisk vei at maale torsions
vinkelen i fjæren under driften.
I det utførte apparat er der et snekkehjul med
snekke og mikrometerskrue til dreining av det ene
b?rstepar omkring maskinernes akse. Derved kan dette
nulpunkt nøiagtig indstilles, mens maskinerne roterer.
Hvis nu fjæren faar en torsionsvinkel co svarende
til buen c—d paa skive B, saa vil maaleinstrumentets
kortslutning ophæves, idet høire børste paa skive B
forlater kanten c, og strømkredsen vil brytes, idet høire
børste paa skive A forlater kanten d1 av sin glide
bane. Instrumentet faar da et strømstøt, hvis varighet
svarer til buen c—d eller torsionsvinkelen co. Er nu
f. eks. den elektriske strømkreds saadan indstillet, at
maaleinstrumentet ved stadig indkobling viser d„, dele-
Fig. i og 2 viser skematisk spiralfjæren og kon
taktskiverne A og B med kobling for maaling av
torsionsvinkelen.
De to kontaktskiver, der begge er av samme kon
struktion, har hver to glidebaner av messing. Paa
hver glidebane ligger en liten børste av tyndt kob
berblik. Den glidebane, som ligger længst tilvenstre,
gaar i begge kontaktskiver ubrudt rundt hele skiven,
mens den som ligger tilhøire ved et isolerende mel
lemlæg er delt diametralt i to halvdele — hver ca.
i8o°. — Den ene halvdel av de delte glidebaner er
streker, saa vil det, naar koblingen roterer, vise ——
36°
Fig. i.
VWV"
ritt» *k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
