Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-MOTOR
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 24
dingen i midten gjennem en inde i fjæren liggende
aksel er forbundet til den anden maskin. Paa denne
maate virker de to halvparter av tjæren parallel. Naar
den ene halvpart dreies indover, saa dreies den anden
utover, og centrifugalkraften har motsat virkning i de
to halvparter.
pr. 1 0 torsionsvinkel. Strømstøtene vil nemlig, naar
instrumentet er tilstrækkelig dæmpet og omdreinings
tallet er nogenlunde stort, følge saa hurtig paa hin
anden, at instrumentet indstiller sig efter strømmens
middelværdi.
Den i fig. 1 fremstillede kobling har den fordel,
at strømstøtenes begiænsning blir meget skarp, idet
den dannes ved de tynde blikbørsters avløp fra kon
taktbanernes kanter cog d1 . Metoden forlanger imid
lertid at maaleinstrumentet V er saa følsomt, at der
kan kobles tilstrækkelig motstand r2 i serie med det.
Motstanden r2 plus instrumentets egenmotstand maa
nemlig være stor i forhold til børstens overgangsraot
stand, for at kortslutningen kan bli effektiv.
Forsøkene har vist, at ved denne konstruktion
ingen nulpunktforskyvning kan merkes. Ved justering
med en meget følsgm hvifvelstrømbremse har man
heller ikke kunnet observere nogen forandring av tor
sionskonstanten med omdreiningstallet.
Ved anvendelse av et mindre følsomt instrument
f. eks. et almindelig millivoltmeter, er den i fig. 2
fremstillede kobling at anbefale. Paa kontaktskive B
foregaar indkoblingen, idet glidebanens kant c kom
mer i berøring med sin børste, og utkoblingen fore
gaar paa skive A, idet glidebanens kant d1 forlater
børsten. Man skulde tro, at paa grund av børsternes
skraastilling og event. [vibrationer ved overgang fra
den isolerte glidebane til den anden, vil det tidspunkt
hvori kontakten kommer istand ikke være saa skarpt
fastlagt som tidspunktet for brud. For de hittil gjorte
maalinger har dog koblingen efter fig. 2 git tilstræk
kelig nøiagtighet.
Det bemerkes, at isolationsspalten mellem de to
dele av glidebanen kun utgjør et par tiendedele av
en millimeter.
Ved begge anordninger kan torsionsvinkler maales
paa indtil x8o°.
Ved den mekaniske utformning av dynamometret
er der tat hensyn til centrifugalkraftens indflydelse paa
spiralrjærens nulstilling og paa dens torsionskonstant.
Hertil blev ikke tat noget hensyn ved et dynamo
meter av denne art, somj forfatteren for ca. 20 aar
tilbake hadde anledning til at konstruere for det elek
trotekniske laboratorium ved Høiskolen i Karlsruhe.
Likeledes gjør centrifugalkraften sig gjældende ved det
av ingeniør R. Johs. Jensen for det elektrotekniske
laboratorium ved Den polytekniske Læreanstalt i Kjø
benhavn konstruerte torsionsdynamometer. (Beskrevet
i »Elektroteknikeren«, 1913 H. 15).
Like foran den ene kobling er der indsat et be
vægelig led for eventuel at tillate en ganske liten
avvikelse i de to koblede akslers retninger.
Den indre og den ytre aksel bærer hver en kon
taktskive saaledes som ovenfor forklaret.
Ved det ytre kulelager sitter en stoppeanordning
der (jener til at begrænse torsionsvinkelen, altsaa til at
hindre overbelastning av fjæren, hvilket ellers let kan
indtræde, f. eks. ved for hurtig igangsætning av motoren.
Væsentlig for at skaffe de paa kontaktskiverne
hvilende maalebørster de nødvendige fæstepunkter, er
den ytre, huie aksel lagret i to korte bærelagre, hvor
paa er anbragt ringe for børstebrillene. Paa det ene
er desuten anbragt den før nævnte snekke til dreining
av børstebrillen. Snekkehjulet er anbragt paa børste
brillen. Derved kan under rotationen instrumentets
nulpunkt indstilles.
For at undgaa denne feil er ved det her beskrevne
dynamoter spiralfjæren ikke alene indspændt i begge
ender, men ogsaa paa midten. Indspændingen ved
enderne er ved et hult akselstykke, der omslutter spi
ralen, forbundet til akselenden av den ene av de to
maskiner, der arbeider paa hinanden, mens indspæn-
C,ErNE.R^TOR
Fig. 2.
Fig. 3 viser et snit gjennem dynamometret. Den
indre, gjennem spiralen gaaende aksel er forlænget
frem utenom enden av spiralen og her ved et kule
lager lagret mot den utvendige huie aksel. Et andet
kulelager mellem den indre og ytre aksel sitter ved
spiralens anden ende. Disse to kulelagre utfører kun
en dreining lik fjærens torsionsvinkel.
Den ytre huie aksel og den indre massive er for
længet til hver sin side og ender hver i en kobling
bestaaende av koniske preskiler med muttere, der
omslutter akselenderne paa lignende maate som i en
pakningsboks, og hvorved dynamometret spændes ind
mellem de to paa hinanden arbeidende maskiner.
190
J,|l|l|l|,_gJ_WvS
lUl_ (Hil JST
1 I DVrNAMOIVlElTElR. lijlll
frmW roi
Lm™ waj
I I
Fig- 3-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
