Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 15. september 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förenings ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
KRISTIANIA 15. SEPTEMRER 1922.
Nt 26. 35. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig. iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Hetalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
De østerrikske statsbaners elektrificering. Av ing. B. Shapira. — Referat fra Norske Elektriciletsverkers Förenings aarsmøte. —
Overhetningsbryteren sVend«. — Hjemmegjorte sikringen — Porcelænsring til glødelamper med skruelaas. — Elektriciteten og
industrien. — Bøker, kataloger etc.
De østerrikske statsbaners elektrificering.
Av ingeniør B. Shapira.
Bestræbelserne for at indføre elektrisk drift ved en
del av det østerrikske statsbanenet er ikke av ny datum.
Allerede for 15 aar siden blev der av det daværende
jernbaneministerium foretat indgaaende undersøkelser
med henblik paa elektrificering av jernbanenettet syd
for Donau. Dette net egner sig paa grund av de
høie stigninger, den store trafik og de talrike fordel
agtige vandfald fortræffelig for elektrificering. Disse
planer, som allerede var langt fremskredet, blev den
gang ikke omsat til virkelighet, fordi det østerrikske
monarki fandt saa meget godt og billig brændstof i
de tscheckiske og galiziske kulminer og oljefelter, at
det ikke var mulig for den elektriske drift at konkur
rere med dampdriften. Disse forhold har siden den
gang helt og holdent forandret sig.
Østerrikes kul- og koksbehov fordeler sig saaledes
paa de forskjellige anvendelsesomraader:
For jernbaner og skibsfart 3 500 000 ton (å 4 500
varmeenheter)
» industri 5 400 000 ton
» gas- og elektr.verker 900 000 »
» husbehov 4 200 000 »
Tilsammen 14 000 000 ton
Da endel av de for industrien anvendte kul ogsaa
i fremtiden er uundværlig, idet den benyttes til op
varmning, kokning og kemiske øiemed, og da likele
des incltil videre det samme gjælder for gasverkerne
og husbehovet, saa kan man regne, at der kan spares
omtrent 7 mill. ton kul ved elektrificering av jern
banerne og industrien.
Ved krigen har Østerrike mistet næsten alle sine
mineralskatter, og for ikke at være helt avhængig av
sine fiendtligsindede nabostater, blev landet tvunget
til at finde en utvei med hensyn til brændstofforbruket. Det nuværende samlede kulbehov for de damp
drevne osterrikske baner fremgaar av følgende tabel,
som er utarbeidet paa basis av trafiken i 1913 uten
hensyn til de nuværende ugunstige forhold:
Saaledes maa overalt, hvor det er mulig og hvor
kullene eller dampen ikke blir brukt direkte til op
varmning eller kokning, den energi som hittil er blit
generert med kul, erstattes med vandkraftenergi. Av
alle forfaldsfænomener i Østerrikes samfundsliv er der
intet som gjør sig sterkere følbart end kommunikations
nøden. For at avhjælpe denne er dét ifølge oven
staaende betragtninger nødvendig at bygge ut vand
faldene og elektrificere jernbanerne.
Tabel I.
For det net
som skal elek
trificeres efter
det første
byggeprogram
For samtlige
statsbanelinjer
Den elektriske jernbanedrifts økonomiske betydning.
Aarlig behov for jernbane
drift
306 000 ton
1 7. 2-%
1 7 75 5°° ton
100 %
Mens Østerrike i dets gamle omfang var forholds
vis rik paa kul, tvinger republiken Østerriks kulfattig
dom til elektrificering av jernbanedriften. De herfor beslaglagte loko
motiver 90 stk.
25 sik.
750 »
Med hensyn til den kulbesparelse som kan opnaaes
ved elektrificering av jernbanerne og dens betydning
for landets samlede kulforbruk skal først nævnes, at
Østerrike kun kan dække ca. 16 % av landets nu
værende behov, som andrar til 14 mill. ton pr. aar,
seiv ved den sterkeste drift av landets samlede kul
gruber. Ved saadan drift vilde ogsaa de indenlandske
gruber, som hovedsakelig omfatter mindre værdifulde
brunkul, være uttømt paa forholdsvis ganske kort tid.
do. godsvogner 3775
Antallet av de kultransp.tog
som raaa fremføres hvert
aar utgj. ved 500 1. pr.tog 6000 tog
1000 tog
Denne kultransport kræver
aarlig 50 000 t. kul 1 48000 t. kul
D. v. s. i % av kulbehovet
for selve jernbanedriften 16,4 % 8,3 %
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
