Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 15. september 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 19-5
19.7
2 48 000
17.4
34
68 48 000
40 1
1,6 } 32 000
°.9 il
42.5 32 000
Energibehov
el 11.
elektrificeres efter det første
6. Pyhrnbahnen Linz—Selztal.
7. Wels—Passau.
4. Selztzal—Bisschofshofen.
;
banen, altsaa Wien—Linz Salzburg—lnnsbruck
2. Tauern-banen Schwartz St. Veit—Spittal Millstät-
Elekirificeringens omfavg.
ab e 1
T
Opgaver over de statsbanelinjer som skal byggeprogram
Ilovedopgaver over banelinjen Dækning av energibehovet
Største Ydelse av
de projekt,
aggregater
Drifls
længde
i km.
Ydelse
1 mil.
kWh.
Linje fald
Antal
spor
Kraftverk
m. pr.
tusen i hk.
Innsbruck—Lindau
Feldkirch —Buchs .
Spullersee
Rutzbach
558-5 75°° 3XBOOO
2X4000
IxBooo
25.2
204.032
1 8-5 2 7
12.664
3 T -4
10.5
I
I
I
29.9 4400
18.7 4000
39-0
Bregenz—St. Margrethen . . 6. 7
Sum vestgruppen 607.1 64.2
235 • 2 2 3 40 000
Stubach
66.664
125.516
80.896
36.294
378 15 500
423 9 300
169 5 700
sxBooo
I o 34
2
2 2 2.8
Mallnitz
28.1 4X4000 34
I
76.4 5 700
12.5
2
Sum østgruppen 309.370 1046.4 56 000 68
Stainach—Attnang 107.351 1 2 5- 2 111.2 2800 g 6000 Elektricitetsverk Steeg
Fællessum 657.944 1764.7
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 26
Likeledes raaa linjerne nord for Donau foreløbig lates
ute av betragtning, da de ligger utenfor den økono
miske rækkevidde av vandkraftverkene i Alperne, som
er fordelagtige at bygge ut, og disse linjer desuten
ligger forholdsvis gunstig til med hensyn til kultilfør
sel fra Tschecko-Slovakiet.
Ved siden av kulbesparelsen kommer der ved
elektrificering av jernbanerne yderligere bevæggrunde
av økonomisk natur; I mange tilfælder kan der spares
1 mand paa lokomotivet. Elektriske ranger- og hjælpe
lokomotiver trænger ingen energi naar de staar stille.
Kjelerensningerne bortfalder. Utgifterne til olje, pudse
og pakningsmateriel blir mindre. De linjer, som er paa elektrificeringsprogrammet,
er følgende:
Hertil kommer, at den østerrikske industri blir
beskjæftiget i aarevis med de omfattende arbeider med
elektrificeringen.
1. Hovedkommunikationsaaren fra øst til vest av vest-
Da man paa en økonomisk maate kan opnaa
høiere hastigheter end ved dampdrift, vil man ved
elektrisk drift kunne sætte op den midlere kjørehastig
het med 15 —20 %. Det er ogsaa en stor fordel, at
de ved dampdrift nødvendige ophold for at indta kul
og vand falder bort. Derved at man sparer tenderen,
som er dødvegt i toget, opnaaes en økning av den
nyttige togvegt.
—Lindan, inklusive Feldkirch—Buchs og Bregenz
—St. Margrethen.
tersee, samt strækningen Spittal Millstättersee—
Villach.
3. Linjerne Amstetten—Selztal—St. Michael—Villach,
St, Valentin—Klein Reifling og St. Veit a. Glan—
Klagenfurt-banen.
Paa overbelastede strækninger medfører elektrifice
ringen derfor den vigtige fordel, at transportevnen blir
øket. De elektriske lokomotiver kan utnyttes bedre,
da de altid er driftsfærdige. Røk og sotplagen bort
falder, kullagrene og vandindtakene likesaa, brandskader
paa grund av gnister behøver man ikke længer at
frygte for. Da kultransporttogene for jernbanens eget
behov bortfalder, blir trafikprogramet avlastet, hvorved
der likeledes opnaaes en økning av transportevnen.
5. Salzkammergutlinjen. Stainach—Irdning—Attnang
Puchheim.
8. Hieflau—Eisenerz og tandhjulsbanen Eisenerz—
Vordenberg.
Tabellene II og 111 indeholder de væsentlige op
gaver for disse strækninger. I tabel II er opført
de linjer, som straks skal elektrificeres, i tabellen 111
de som først skal ombygges i en senere byggeperiode.
Alle øvrige ikke opførte strækninger vest for Wien og
og syd for Donau har en saa liten belastning, at der
foreløbig ikke blir spørsmaal om at elektrificere dem.
De ovenfor nævnte strækninger trænger ved normal
drift omtrent halvparten av det aarlige samlede kul
forbruk ved statsbanerne. Deres længde utgjør 1788
km. d. v. s. 40 % av statsbanerne. Herav er 1062 km.
enkeltsporet og 726 km. dobbeltsporet.
Længden av de østerrikske statsbaner utgjør 4478
km. og kulbehovet til lokomotivdrift utgjorde paa disse
linjer i aaret 1913 ca. 1775 000 ton normalkul.
Bestemmende for omfanget av det jernbanenet
som først skal elektrificeres er fordringen til størst
mulig kulbesparelse, samt til den elektriske drifts
økonomi. Begge fordringer kan kun opfyldes paa
strækninger med stor trafik. Linjer med liten trafik
blir der foreløbig ikke spørsmaal om at elektrificere.
TrafTkydls. Trafik- aarlig Maksimal
i mill. styrke ‘
br.ton/km. dagl. br.ton fra kraft. vej tl,;bi.
i 1913 i verk nerne
Salzburg—St. Veit
St. Veit—WörgI. .
St. Veit—Spittal .
Spittal—Villach , .
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
