Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 15. september 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OftedahL
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 26, 1922
Kan man med fordel brandassurere kraftstationer og
andre elektriske anlæg i landets almindelige brandkasse?
Styret avholder møte saa ofte det findes paakrævet
og efter indkaldelse av den fungerende formand.
Styret ansætter det fornødne personale og ut
færdiger disses instrukser.
Som bekjendt medgaar der for elektricitetsverkerne
aarlig store summer for brandassurance.
Styret er ikke beslutningsdygtig, medmindre 4
medlemmer er lilstede. Dog kan gyldig beslutning
om en sak fattes om kun 3 av medlemmerne er til
stede, i tilfælde disse er enige.
Da alle elektricitetsverk vistnok har assurert sine
anlæg i private selskaper som gjennemgaaende har
høiere præmiesatser end landets almindelige brand
kasse burde man opta til overveielse spørsmaalet om
forsikring i brandkassen. Det vilde være ønskelig om
bestyrelsen for Elektricitetsverkernes Förening vilde
undersøke denne sak, og ev. opta forhandling med
brandkassen.
Beslutning fattes ved almindelig stemmeflertal.
Ved stemmelikhet gjør den fungerende formands
stemme utslaget.
Videre bør vel lovene indeholde en § om komi
teerne.
Det er ganske unødvendig for mig at tilføie at
bestyrelsen skal være opmerksom paa om dette for
hold er rigtig. Det er noget overraskende at Brand
kassen nu byr bedre forhold, idet dette vistnok ikke
har været tilfælde tidligere, men det kan være at for
holdet har forandret sig og vi skal ta spørsmaalet
op til overveielse.
Jeg skal faa lov til at gi ordet til generalsekre
tæren, som nærraere vil redegjøre for spørsmaa
let om nyt grundlag for beregning av medlemskon
tingenten.
Generalsekretæren: Som allerede nævnt av for
manden har det vist sig tendens til at verkerne slaar
sig sammen hvorved spørsmaalet opstaar om at melde
sammenslutningerne ind som medlem og utmelde de
enkelte veiker.
li. Sty-rets arbeide med nye love for
föreningen og forslag til nyt beregnings
grundlag for medlemskontingenten
referer es.
Man har da maattet overveie hvilke nye grundlag
man skulde vælge for kontingentens beregning, forat
föreningen allikevel skulde kunne faa den indtægt
som den trænger for at kunne drive sit arbeide.
Ved enkelte utenlandske foreninger har man benyttet
den i verkerne nedlagte kapital som grundlag og ved
andre har man benyttet bruttoindtægten, Derved
kommer man selvsagt forbi ulemperne ved at verkerne
slutter sig sammen. Jeg har konferert med den
svenske förening for at høre dens erfaring, og det viser
sig at den er godt fornøiet med sit systera. Brutto
indtægten blir imidlertid ikke altid opgit ved fore
spørsel, men blir i et slikt tilfælde jugert av sekretæren.
Formanden: Spørsmålet om en omlægning av grund
laget for beregning av medlemskontingent har gjentagne
gange været drøftet inden bestyrelsen — altid foranledi
get ved en frygt for at indmeldning av sammenslutninger
av verker skulde ha tilfølge, at de enkelte verker i
sammenslutningerne vilde træ ut av föreningen, og
indtægtsfundamenterne saaledes svigte.
Det har endnu kun vist sig spredte tegn til en
saadan tendens, men for altid at staa klar til at
kunne fremlægge forslag til ny kontingent-beregnings
maate for aarsmøtet ønsker styret grundlinjerne for
en saadan drøftet allerede nu.
For at faa grundlag for hvorledes disse nye regler
virker har jeg sendt vore medlemmer spørreskema om
bruttoindtægten, som viser sig at være besväret av
næsten alle. Derved har man et godt grundlag for
bruttoindtægtens beregning senere i fremtiden, om en
kelte skulde forsømme at opgi den.
I tilfælde ny beregningsmaate vedtas maa ogsaa
lovene paa dette punkt forandres. En delvis foran
dring av lovene er ogsaa av andre grunde nødvendig.
Saaledes bør nu Kristiania lovfæstes som stedet
for föreningens kontor og dets verneting istedetfor at
det nu er knyttet til formandens bopæl.
Som sagt har man nærmest fæstet sig ved det av
svenskerne anvendte grundlag for beregningen — nem
lig aarsindkomsten — men med noget lavere satser.
Jeg kan nævne disse her:
Endvidere foreslaaes styret forsterket til 5 styre
medlemmer og 3 suppleanter istedetfor nu 3 og 2.
Efterhvert som arbeidsmængden ved sekretariatet øker,
maa styremøter avholdes hyppigere og det er vel
ikke andet at vente end at lovlig forfald vil indtræ
oftere, 3 styremedlemmer vil derfor bli for lite.
For en bruttoindtægt av indtil kr. 50000.00 en
medlemskontingent av kr. 50,00, mens nu minimums
kontingenten er kr. 100.00.
Kravet paa øket antal styremedlemmer har ogsaa
været oppe tidligere for at gi styret en alsidigere
sammensætning.
§ 6 vilde da komme til at maatte lyde omtrent
saaledes:
»Föreningens anliggender varetas av at styre be
staaende av formand, viceformand og 3 medlemmer.
Disse vælges av aarsraøtet for 2 aar ad gangen, idet
der vekselvis uttrær 2 og 3 medlemmer. Aarsmøtet
vælger desuten hvert aar 3 suppleanter for styret, og
anordner regnskapets revision.
Som man ser er disse satser noget lavere end
nu gjældende for de mindre verker og endel høi
Ved møterne føres protokol.*
209
Fra 5° ooo IOO OOO kr. . ..100 kr. aarlig,
» I oo ooo •200 OOO » . . . 150 » —
» 200 ooo—-3OO OOO > . . 200 » —
> 3° 0 ooo— 600 OOO » . • • 3°° > —
» 6oo ooo —-I mill. » . . . 400 » —
» I — ».5 * » . . .450 » —
» 1.5 —-2 » » . . . 500 » —
» 2 2.5 » . • -55° » —
over 2,5 » . . , 600 » —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
