Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 15. september 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maal. ’ (Forts.)
Egede Nissen: Det burde gaa den motsatte vei.
Overhetningsbryteren „Vendu.
1922, No. 26
ELEKTROTEKN IS K TIDSSKRIFT
melder sig ind særskilt, og der er da tat en bestem
melse i utkastet om at sammenslutning av elektricitets
verker, hvor de enkelte verker er meldt ind særskilt
som medlemmer, kan bli medlem for kr. 100.00 i aar
lig kontingent.
for de større. Vi har fundet at det bør gaa den vei
og vi vil gjerne høre medlemmernes mening om det.
Nu er det imidlertid endel verker som staar i en
saadan stilling at de leverer kraften til en bedrift, de
seiv staar i et saadant forhold til at prisen ikke kan
lægges helt til grund. For dem har man tænkt at
kontingenten kan beregnes efter verkets størrelse paa
lignende maate som hittil efter skala som da blir at
fastsætte. Personlige medlemmers kontingent har man
tænkt sig uforandret. Man har ogsaa tat ind en ny
kategori i det foreløbige forslag, nemlig offentlige eller
halvoftentlige kontorer, som det kan være av interesse
for föreningen at opta som medlemmer.
Generalsekretæren: Altsaa at sammenslutningen
skulde være medlem og driftsbestyrerne fra de enkelte
verker ha adgang til at bli medlem mot en mindre
kontingent? Vi skal under det videre arbeide med
saken undersøke de to alternativer.
Monse?i: Jeg vil foreslaa at kontingentberegningen
blir regnet efter anlægssummen av de forskjellige ver
ker. Jeg tror efter bruttoindtægten blir det meget
vanskelig. Det er f. eks. kommunale kraftselskaper
som igjen leier sin kraft av andre og da blir det jo
ganske komplicerte forhold tilslut. Det eneste rigtige
vil være, at man beregner kontingenten efter anlægs
summen, Et kommunalt kraftselskap med bare led
ningsnet, faar da en forholdsvis mindre kontingent
end de som har vandkraftstation. Jeg mener det bør
tas hensyn til dette forhold. Vi har set at det ikke
bare er elektricitetsnettene som skaffer arbeide for
föreningen men det er selve anlæggets størrelse og
utstrækning, Jeg mener der bør tas hensyn til anlægs
summen og ikke til bruttoindtægten.
Det var av interesse at høre medlemmernes me
ning om et saadant grundlag for beregning av med
lemskontingenten som her er antydet.
Lindboe: Jeg vil spørre hvordan det vil stille sig
f. eks. for Vestfold, som jo er en sammenslutning av
flere verker. Skal kontingenten beregnes for hvert
enkelt verk og. desuten Vestfold betale like stor kon
tingent som de andre tilsammen?
Generalsekretæren: Hvis Deres sammenslutning
melder sig ind saa vil som sammenslutningens brutto
indtægt ansees summen av de enkelte verkers. De
kan jo da seiv om de kommer over 2,5 mill. ikke
faa at betale mer end kr. 600.00, maksimumskon
tingent.
Egede Nissen: Den ide som der er fremlagt hø
res rimelig ut, men jeg tror det vil være uheldig.
Man faar stadig flere og flere sammenslutninger, og
det vil være lite ønskelig om de enkelte driftsbesty
rere i de tilsluttede verker ikke skulde ha adgang til
at være medlemmer av föreningen. Jeg vil henstille
til overveielse om ikke sammenslutningerne, naar de
er indmeldt, for en rimelig betaling ogsaa kunde opta
de enkelte verker som maatte ønske det. De enkelte
driftsbestyrere eller underbestyrere har ofte megen
interesse av at være med i diskussionen og föreningen
kunde ha nytte av at de var med, hvis de fik anled
ning til at være medlemmer for en ganske lav be
taling.
Formandeti: Bestyrelsen har ogsaa været inde paa
den av ingeniør Monsen nævnte tanke og jeg vil si
vi har meget tilovers for den. Det er nemlig saa,
at ved at lægge indtægten til grund kan den bli tat
3 gange eller mindst 2 gange, men ved at lægge
anlægskapitalen til grund undgaaes denne uretfærdig
het. Personlig har jeg tænkt, at man kunde beholde
det nuværende beregningsgrundlag, men regne kraft
produktionen og overføring og fordeling som to for
skjellige ting. Jeg vil ikke opta det som noget for
slag i denne retning, men det kunde være ønskelig
at opta det til overveielse i forbindelse med de andre
spørsmaal for beregningsgrundlaget.
Frogner: Jeg tillåter mig at forespørre om ikke
styret kunde oversende utkastet til de forskjellige fylkes
verker og saa behandle det under hensyntagen til de
indkomne uttalelser.
Generalsekretæren: Vi har været opmerksom paa
det forhold som Egede Nissen nævner og er enig
med ham i at interesserne her vil møtes. Saramen
slutningerne har interesse av at faa anledning til at
møte med flest mulige driftsbestyrere og föreningen
har interesse av at disse er tilstede ved vore møter.
Den ordning vi tar sikte paa er at de enkelte verker
Formanden: Jeg gaar ut fra at disse ting blir
videre bearbeidet av styret og at der kan indledes
eventuel diskussion i Meddelelserne om disse spørs-
trædende overophetning at virkelig brandfare kan siges
at indtræ.
Trods alle sikkerhetsforanstaltninger og forskrifter
hænder det dog fra tid til anden at et efterglemt
elektrisk strykejern paa et brændbart underlag gir
anledning til. brandulykke. Saalænge jernet er i bruk,
blir det ikke varmere end at det, om det ved en
forglemmelse en kortere tid sættes paa bordet, kun
brunsker dette, og skaden i første række gaar ut over
den glemsomme seiv. Det er først ved senere ind-
Der er i sommer ført i handelen en overhetnings
bryter, som specielt ved strykejern synes at skulle
faa stor betydning som hjælp mot saadan brandfare.
Konstruktionen fremgaar bedst av nedenstaaende illu
stration. Det hele bestaar i et mellemstykke som
anbringes paa jernets kontaktstøpsler og passer paa et
hvilketsomhelst jern av normal utførelse. Det har
saaledes i den ene ende to huller som passer til jer-
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
