Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
byggestadiura, at fordeles paa mindst 5 aar:
2. Salzburg—Schwarzach St. Veit.
3. Schwarzach St. Veit—Wörgl.
5. Stainach Irdning—Attnang Puchheim.
Til dækning av energibehovet for de under 1 —4
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 27, 1922
15000 volt trolleyspænding og i62/3 perioder pr. sek.
Overføringen av den for togtransporten nødvendige
elektriske energi sker ved fjernledninger fra kraftver
kerne til understationerne og mellem kraftverkerne
indbyrdes ved en spænding paa 55000 volt. Under-
og Rutzbachverket vil levere strøm til strækningen
Innsbruck—Lindau. I begge tilfælder gjælder det
vandkraftanlæg, som har været i drift i en aarrække,
og som efter tilsvarende utvidelser vil være istand til
at levere kraft for de nævnte strækninger.
stationerne ligger langs banestrækningerne.
De hittil beskrevne synspunkter utpeker følgende
For oprettelse av særskilte kraftverker for jern
banerne taler kraftbehovets egenart saavel som den
omstændighet, at det netop i det heromhandlede om
raade er mulig at opnaa en praktisk fuldstændig ut
nyttelse av vandmasserne ved forbindelse av elvekraft
verker som Rutzverket og Mallnitzverket med magasin
anlæg som Spullerseeverket og Slubachverket, seiv om
disse verker kun benyttes til jernbanedrift. De store
magasinanlæg yder den ved jernbanedrift absolut nød
vendige sikkerhet og tjener saavel til reserve som til
topdrift. Sluttelig tog man ved valg av kraftverker
hensyn til den ikke ubetydelige fordel, som bestaar i
anordning av en kraftstation paa hver side av lange
tunneller (Arlbergtunnel, Tauerntunnel).
strækninger som kommende i betragtning i første
1. Innsbruck—Lindau (inklusive sidelinjerne Feldkirch
—Buchs og Bregenz—St. xMargrethen.
4. Schwarzach St. Veit—Spittal Millstättersee og stræk
ningen Spittal Millstättersee—Villach.
opførte strækninger blir der spørsmaal om oprettelse
av vandkraftverker ved Spullersjøen, i Stubachdalen,
ved Mallnitz og om utbygning av Rutzverket, mens
strækningen Stainach—Attnang kan forsynes med strøm
For østgruppen (med Tauerntunnellen) er Stubach
verket magasinanlægget, mens Mallnitzverket tar grund
belastningen. For vestgruppen (med Arlbergtunnellen)
er Spullerseeverket magasinanlægget og Kutzverket
grundbelastningsanlægget. Kraftverkernes ydelse svarer
omtrent til jernbanernes belastning i 1913.
Den saralede længde av disse strækninger utgjør
652 km., d.v.s. (4,6% av alle statsbanelinjer. Derav
er 412 kra. enkeltsporet og 240 km. dobbeltsporet.
Ved elektrificeringen spares aarlig omtrent 306 000 ton
kul. Derved at transporten av disse kul fra den
tschecko-slovakiske grænse og til det elektrificerte net
bortfalder, spares yderligere 30000 ton kul om aaret
og 25 lokomotiver samt 750 kulvogner. Denne arbeids
plan danner saavel med hensyn til kraftverkerne som
banestrækningerne et lukket net av helt elektrisk drevne
baner. Til dette net vil da elektrificeringen av hoved
linjerne syd for Donau slutte sig i 2det byggestadium.
De i det følgende angivne tal for maksimalydelsen
gjælder under den forutsætning at vestgruppen (vest
for Innsbruck) og østgruppen (øst for Innsbruck) saa
vel som Salzkammergutlinjen hver for sig danner et
selvstændig omraade hvad elektricitetsforsyningen an-
Desuten er der planlagt en række forskjellige kraft
verker for det fremtidige behov.
Elektrisk jernbanedrift muliggjør en økning av to
genes belastning og en forkortning av deres kjøretider.
Paa grund av at tenderen bortfalder, samt paa grund
av større vegt paa drivende aksler og større akselantal
kan bruttotogvegten være større ved elektriske loko
motiver end ved damplokomotiver.
Foreløbig maa trafiken avvikles paa samme maate
ved elektrisk drift som ved dampdrift. Dette er ogsaa
nødvendig for at lette overgangen fra dampdrift til
elektrisk drift og for at kunne sammenpasse driften
paa de elektrificerte strækninger med de tilgrænsende
dampdrevne strækninger. Disse grunde ledet til, at
man bestemte sig for elektriske lokomotiver som mindst
var istand til at transportere likesaa tunge tog som de
sterkeste damplokomotiver paa de samme strækninger.
Med hensyn til kjørehastigheten er at bemerke, at
denne paa grund av de ugunstige stignings- og kurve
forhold for de strækninger som skal elektrificeres maa
holdes indenfor tilladelige grænser. Der er kun faa
strækninger hvor der for tiden kan tillätes maksimal
hastigheter paa 80—90 km. i timen. Seiv ved for
sterkning av overbygningen og forbedring av kurve
forholdene kan man kun paa nogle faa strækninger
kjøre med en hastighet av 100 kra. i timen. Paa
stigningsstrækningerne vil de største hastigheter heller
ikke kunne drives over de nuværende grænser av
45 —50 km. i timen av hensyn til sikkerheten.
Av de mange undersøkte vandkraftanlæg i det
heromhandlede omraade kan der kun bli spørsmaal
om nogen faa. Av disse er kun 3 bestemt til utfø
relse for det første, nemlig:
Kraftverket i Stubachdalen og
Kraftverket ved Mallnitzelven.
Den vanskelige financielle stilling for den øster
rikske stat tvinger til at indskrænke bygningen av
nye kraftverker til det absolut nødvendige og saavidt
mulig at anvende allerede bestaaende verker til elek
tricitetsforsyningen. 1 henhold hertil blir kraftbehovet
for Salzkammergutbanen dækket fra Steegerkraftverket,
Ikke desto mindre vil det være mulig at forkorte
kjøretiderne og stationsopholdene ved elektrisk drift
i forhold til dampdrift, især i godstrafiken og ved
sterke stigninger. Med hensyn til det store kraftbehov
for de tunge godstog vil der ved elektrisk drift nød-
Spullerverket ved Danöfen,
gaar. Disse maksimalydelser utgjør:
Trafik- og iransportforhold.
fra vandkraftverket Steeg.
Kraftverker.
215
For vestgruppen (dækket fra kraftverkerne
Spullersee og Rutzwerk) 32000 hk.
» østgruppen (dækket fra kraftverkerne
Stubachwerk og Mallnitzvverk) 48000 »
» Salzkammergutlinjen 6000 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
