Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De elektriske lokomotiver
iver som trænges for første
følgende tabel.
byggestadium er opført i
Lokomotivtyper
Strækning
2BB2 1CC1 1C1 E D N
(Ranger)
Innsbruck-Bludenz-Lindau
Feldkirch—Buchs § 10 34 13
8 9
8
5 54 7
3
2 I
Stainach—Attnang 15 10
Tilsammen 23 25 30 119 23
1922, No. 27
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
typer som mulig, saa var man tvunget til at utføre
de enkelte typer saaledes, at de har et utstrakt an
vendelsesomraade og ikke er bundet til bestemte
strækninger og transportforhold. Efter de erfaringer
man har gjort med damplokomotiver blir derfor loko
motivet indenfor de givne grænser konstruert saa
kraftig som paa nogen maate mulig. Av hensyn til
den bestaaende overbygning og talrike ældre broer er
man bundet til forholdsvis trange grænser hvad loko
motivvegten angaar. Akseltrykket maa ikke overstige
14,5 ton og vegten pr, m. totallængde skal ikke over
stige 6,9 ton. Disse grænser vanskeliggjør konstruk
tionen av kraftige og økonomisk nrbeidende maskiner.
Alle lokomotiver bygges saa de kan kjøre over en
minimumskurveradius paa 150 m.
vendigvis maatte indføres en forandring av trafikpro
grammet, især paa stigningsstrækningerne, for at opnaa
et gunstig forhold mellem maksimal- og gjennemsnits
belastning for kraftverkerne og for at hindre overan
strengelse av kraftverkerne paa grund av for mange tog
paa stigningerne samtidig.
Ved valget av elektriske lokomotiver hadde man
derfor følgende trafiktekniske holdepunkter:
1) De elektriske lokomotiver skal ved fuld utnyt
telse av det tilladelige akseltryk paa 14,5 ton kunne
transportere mindst likesaa tunge tog som de sterkeste
nuværende damplokomotiver paa samme strækning.
2) De egentlige fjeldlokomotiver for hurtigtogene
og persontogene skal i regelen kunne transportere
disse tog paa stigningsstrækningerne uten hjælpeloko
motiv. Lokomotiverne blir utrustet med seriekommutator
motorer for enfasestrøm av i62/3 perioder. Transfor
matorerne sætter ned trolleyspændingen 15000 volt
til motorspændingen 400 —1300 volt. Drivmotorernes
moment overføres ved hjælp av tandhjul uten mellem
led, eller ogsaa over mellemaksler og drivstænger, paa
akslene.
3) Hurtigtogslokomotiverne skal foruten en stor
trækkraft ogsaa muliggjøre en høi kjørehastighet.
4) Godstoglokomotiverne bør helst utføres like for
fjeld- og dalstrækningerne. Paa fjeldstrækningerne
skal godstogene transporteres med hjælpelokomotiv.
5) Som rangerlokomotiver skal benyttes 4-koblede
elektriske lokomotiver. Alle lokomotiver faar samme standard strømavtager
likesom alle faar gjennemgaaende lufttrykbremse med
egen bremsning for lokomotivet. Paa grund av de
større roterende masser i de elektriske lokomotiver blir
bremsekraften valgt høiere end for damplokomotiver.
For Arlbergstrækningen er der for hurtigtog- og
persontogtrafiken valgt en lokomotivtype x C -(- 1 C.
For Godstrafiken er der valgt en E-type, som dog
maa ha hjælpelokomotiv paa sterke stigninger. For
strækninger med middels stigninger er der for person
trafiken valgt en type 1C1, som dog ogsaa kan an
vendes som godslokomotiv. Desuten er der valgt et
kraftig hurtigtogslokomotiv for hurtige og tunge tog
paa dalstrækningerne som har typen 2BB2 og som
blir konstruert for 100 km. i timen.
Bregenz—St. Margrethen. (
Salzburg—St. Veit—Wörgl
St. Veit—Villach
Hurtigtogslokomotiverne 1 C-j-C 1 faar en kon
tinuerlig ydelse av 1850 hk. ved 50 km. pr, time,
maksimalydelsen er 3000 hk. paa drivhjulene. Disse
lokomotiver vil kunne befordre over 12 % tyngere tog
i 25 % kortere tid end de damplokomotiver som nu
er i bruk. Av disse maskiner er der bestilt 3 stk.
Lokomotivet 1C 1 har en kontinuerlig ydelse paa
870 hk. ved 50 km. pr. time, mens maksimalydelsen
er 1500 hk. Av denne type er der bestilt 12 loko
motiver.
De strækninger som skal elektrificeres bestaar dels
av utprægede fjeldbaner med sterke stigninger indtil
31,4 °/oo og ugunstige kurveforhold og dels av dal
strækninger med smaa stigninger og gunstige kurve
forhold, saa man allerede ved dampdrift kunde kjø-ie
med indtil 90 km. i timen. Da der desuten er en
stor forskjel paa de enkelte strækninger med hensyn
til de togvegter som skal transporteres, saa er de
fordringer som blir stillet til lokomotivernes trækkraft
og kjørehastighet meget forskjelligartede. Det var
derfor nødvendig at tilveiebringe forskjellige lokomotiv
typer som opfyldte de forskjellige betingelser bedst
mulig.
E-typen har en kontinuerlig ydelse paa 1000 hk.
ved 30 km. pr. time og en maksimalydelse paa 2000 hk.
Av denne type er der likeledes bestilt 12 lokomotiver.
Der er saaledes ialt bestilt 27 lokomotiver hittil for
første byggestadium av de østerrikske statsbaners
elektrificering. Disse er samtlige bestilt ved fabriker
i Østerrike,
Da det dog paa den anden side er hensigtsmæssig
at begynde den elektriske drift med saa faa lokomotiv-
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
