Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske Elektricitetsverkers Förening.
Referat fra 21de aarsmøte i Gøteborg den 29de og 301c mai og 1922.
(Fortsætlelse)
Lp. Omlægning av statistiken refereres.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 30, 1922
saa er jeg enig, hvis det er mulig at faa opgaverne
utover høsten tilstrækkelig tidlig og det spørsmaal vil
jeg forelægge her for medlemmerne. Hvis vi i løpet
av september kan ha opgaverne for det budgetaar som
gaar ut midtsommers, vil statistiken kunne komme ut
før jul.
Generalsekretæren: Naar jeg har ført op denne
sak her paa programmet saa er det fordi det er den
bekvemmeste og hurtigste maate at komme i forbin
delse med og indhøste den erfaring som medlemmerne
sitter inde med. Statistikskemaet er jo nu adskillig
aar gammelt og det er derfor ikke til at undres over
at det vil være nødvendig at ta op enkelte nye ting.
Jeg har særlig heftet mig ved at der under skema 2
for tariffen bør komme ind som nyt pris for kokning
og varme. Nu indeholder dette skema bare tarif for
strøm til belysning, teknisk bruk og sporveisdrift.
Kokning og varme har faat saadan utbredelse nu at
det bør ha særskilt rubrik. Likeledes bør der i skema
nr. 9. foDindtægt tas ind en lignende kollonne, hvis
det er mulig for verkerne at specificere særskilt den
indtægt som falder paa strøm levert til kokning og
varme.
Bjerke: Jeg mener man bor bøie sig for ingeniør
Collet Holsts mening om det uheldige ved et sprang
i statistiken paa grund av hans store erfaring i dette
spørsmaal. Svenske Elektricitetsverkers statistik har
medtat fuldstændig tarifopgave hvert aar, jeg tror det
er greit at ha det.
Generalsekretæren nævnte, at det var endel stati
stik som ikke var kommet ind; man burde tvinge
dette ind ved at fremholde at medlemmerne ikke alene
har rettigheter, men ogsaa pligter og at de ikke kan
være medlem uten at iijdlevere statistik, og hvis de
ikke kan faa det til seiv, bør generalsekretæren reise
og faa sat det i sving første gang. Jeg tror at sta
tistiken er særdeles vigtig for föreningen og ikke mindst
for medlemmerne seiv, saa den bør søkes tvunget frem.
Jeg er opmerksom paa at man ved en statistik
skal være mest mulig konservativ. Det gjennem aar
opsamlede materiale vil jo ellers tape i betydning.
Men her gjælder det jo ikke sløifning eller forandring
av forhaandenværende rubriker, men kun en utvidelse.
En anden ting jeg tænkte muligens kunde bedres var
tidspunktet for statistikens utgivelse. Den statistik som
er utkommet i disse dage gjælder 1920 respektive
sommeren 20—21. Jeg tror det vil være mulig for
sekretariatet nu som den har faat mere assistance at
kunne hoppe frem et 1/s aar, saaledes at vi eks.vis
kunde ha faat med ogsaa 1921 — aaret helt ut denne
gang. Verkerne skal jo ha sine opgaver ind for skat
temyndigheterne inden utgangen av februar og hvis vi
fik disse saker umiddelbart derefter, vilde statistiken
kunne bli færdig i mai maaned, ogsaa for dette ekstra
1/o aar.
Generalsekretæren: Jeg er enig med direktør Bjerke
at vi søker at tvinge medlemmerne til at sende stati
stiken. Jeg har været inde paa den samme tanke at
reise rundt første gang og se hvor knuten ligger, men
det har dette aar ikke været tid. Der vil vel være
dem her tilstede som kan angi hvad grunden er til
at statistikskemaerne ikke kommer ind.
y. C. Holst: Med hensyn til skemaet for lednings
længde tror jeg tidspunktet nu burde være inde til at
gaa over til at opfore kraftlinjelængde istedetfor enkel
traadlængde.
Dengang skemaet blev fastslaat var der mest like
strøm, 2 leder og 3 leder, Og kun enkelte trefaselin
jer. Det gjorde at man valgte enkelte længder. Nu
kunde tidspunktet være inde, naar man næsten bare
har trefasenet.
y. C. Holst: Den foreslaaede utvidelse av tariffen
kan selvfølgelig være bra at faa med, men tidligere
har vi benyttet det princip, at vi hvert andet eller
tredje aar har tat en speciel tarifstatistik. Jeg tror
det system fremdeles vil være det heldigste, idet der
er meget som det kunde være av interesse at faa ind,
men der er ikke plads for det. Jeg tror en rent spe
ciel statistik hver andet eller tredie aar vil være det
mest praktiske.
Vold: Det ingeniør Collet Holst nævnte kan være
bra nok for hovedledninger og store ledninger, men
for lasvpændte ledninger vil det visselig falde noget
vanskelig. Man maa ha meget nøiagtig opmaaling
hvis man skal holde det klart og jeg tviler paa det
kan bli gjort. Jeg tror svenskerne med hensyn til
statistiken netop nu har tat op at forenkle sin stati
stik, idet de almindelige opgaver som f. eks. tarif og
anlægsutstyr kun skal tas ind med visse mellemrum
for at spare paa trykningsutgifter.
Det at springe et Va aar frem fraraader jeg. I
1913 —14 sprang vi Va aar, men det voldte kjedelig
heter. Vi fandt tidsrummet midtsommers til midtsom
mers at være det heldigste. De aller fleste kommu
ners budgetaar omfatter det samme tidsrum, og dertil
kommer at et driftsaar som indeholder en ubrutt vin
tersæsong er langt heldigere end et driftsaar som av
brytes ved nytaar. Næste utgave av statistiken kan
komme til høsten, hvis sekretæren har saa god tid.
Generalsekretæren: I anledning det sidste ingeniør
Vold nævnte vil jeg faa anføre, at det er rigtig at
en saadan tanke var oppe paa forrige aarsmøte paa
grund av tidernes pinagtighet, men igaar meddelte
overingeniør Rossander mig, at da man hadde erfart
at der blandt medlemmerne var stemning for at man
skulde bibeholde fuldt ut de værdifulde oplysninger
som hitindtil var opsamlet, hadde man maattet opgi
Generalsekretæren: Med hensyn til det ingeniør
Collet Holst anførte, at statistiken bør komme ut før,
241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
