Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
KRISTIANIA 15. NOVEMRER 1922
32. 35. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tiliæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indlrolcl :
Lakimpregnering av transformatorspoler. Av dipl.ing. W. Blumer. — Elektriske slrømbegrænsere, system Ferraris. — Om parallel
og seriekobling av strømtransformatorers sekundærkreds. Av dipl.ing. Eivind Slyff. — Norsk Elektroteknisk Förenings fond. —
Organisationsloven. — En ulykke i badeværelset. — Et 100000 walt-audion-rør. — Konsul F. Bugges stipendium.
Lakimpregnering av transformatorspoler.1)
Av dipl. ing.. W. Blumer.
ler blev indført overalt og ogsaa hos os, men saa
er ikke tilfælde. Det som har förhindret dette er for
det meste lakken seiv.
Lakering paa overflaten eller hel mætning (impreg
nering) av transformatorspoler med lak er ingen ny sak.
Helt fra det elektriske felts2) egenskaper blev almin
delig kjendt, stammer kravet om lakering av transfor
matorspoler. I motsætning til den mekaniske fast
hetslære fordrer den elektriske glatte overflater. Ved
en transformatorspole er det de smaa bomuldstrevler
(floss) som skaffer vanskeligheter. De stiller sig ak
kurat paa de mest paakjendte dele av transformatoren
ind i feltets retning og frembringer paa sine spidser
meget høi paakjending av omgivende olje eller luft.
De fine bomuldstrevler river sig ogsaa løs og gaar
paa vandring3) i transformatoroljen. De deltar i olje
cirkulationen som transportører av fugtighet og kan
paa den maate nedsætte transformatoroljens gjennem
slagsfasthet. Disse bomuldstrevler har ogsaa tendens
til at samle sig i mellemrummet mellem høi- og lav
spændt vikling og bli aarsak til gjennomslag. Ved
blanke spændingsførende metaldele har bomuldstrevlerne
likeledes vist tendens til at samle sig. (Med høispændt
vekselstrøm kan man som bekjendt rense f. eks. trans
formatorolje for urenheter av isolationsstof.) Dette for
hindres ved isolering av de blanke dele.
Man gjorde i tidens løp følgende erfaring :
1) at det var næsten umulig at faa en helt olje
fast lak. Transformatorer impregnert med lak viste
sig efter et par aar at ha tyklflytende olje, ja ofte som
grøt. Man mente sogar at ha paavist at seiv forholdsvis
oljefast lak hadde indflydelse paa slam- og tjæredan
nelsen i transformatoroljen.
2) at en impregnert og tørket spole blev vistnok
mekanisk sterkere ved lakkens indvirkning, men viste
forsøk at holdfastheten mellem vindingerne blev ned
sat. Man antok at dette berodde paa at ved tørkningen
da først og fremst løsningsmidlet bensin maatte væk og
at bensingasene sprængte op porer i laklaget,- som
siden ikke fyldtes med olje og derfor gav laklaget
en forholdsvis lav elektrisk holdfasthet.
3) at hel tørkning av linoljelak (den mest anvendte
lak er linoljelak) sker ved oksydering. For at faa
en lakirnpregnert spole helt gjennemhaard fordres der
for meget lang tørketid. Man maatte derfor ofte
nøie sig med at faa spolerne haarde paa utsiden.
Lakering av spolerne eller hel mætning av samme
med lak forhindrer bomuldstrevlerne fra at rive sig
løs og gjør overflaten av spolerne mere glat.
4) at de fleste laksorter har den egenskap kun
at tørke ved rikelig lufttilgang; derfor indeholdt spo
lerne i det indre mere eller mindre tørket lak.
Av firmaet Alioth i England blev der sogar forsøkt
at indsætte spolerne (skivespoler) med kompound, men
viste kompounden sig ikke at være oljefast. Indsat
med kompound saa spolerne ut som isolationsringer,
ti hverken vindinger eller bespindingen var at se.
5) at lakken indeholdt bestanddele som angrep
bomulden eller farvet kobberet grønt. Det sidste er
nærmest, naar det gjælder isolationen, en skjønhetsfeil,
men gav ofte anledning til mindre behagelige korre
spondance med kunden, naar en saadan grøn vikling
slog igjennem.
En anden fordel som følger hel mætning av spo
lerne med lak, er at spolerne blir mekanisk set uhyre
faste, hvorved en transformators kortslutningssikkerhet
økes. Dette er jo en egenskap som er meget vel
kommen for moderne transformatorbygning.
6) at en god tørkning av lakken var en forut
sætning for oljefasthet og for at der ikke dannet sig
slam i oljen.
I Tyskland har det været en hindring for frem
stilling av en rigtig transformatorlak, at man bygget
paa regler for lak til maskinviklinger.
Disse to ovenanførte fordele skulde jo bevirke at
lakering og hel lakimpregnering av transformatorspo-
En lak for transformatorspoler raaa nu engang
ha andre egenskaper end en for maskinviklinger. En
saadan lak maa først og fremst være oljefast og gjøre
spolerne mekanisk faste og gjøre dem sikrere mot
*) Meddelelse fra et sludieophold i Tyskland med station i
Darmstadt og en studiereise i Schweiz.
2) W. Petersen, Hochspannungstechnik 1911, s. 60 og 61.
3) llivvbe (japaner), The Electrician 1912, s. 656.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
