- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 35. Aarg. 1922 /
254

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1922 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1) at bomuldsisolationen beskyttes.
2) at transformatoroljen kan holdes renere.
A, Opvarmning til 40—50°
B. Evakuering 1 time
C. Lakindsugning l/± time
D. Tryk 1/± time
E. Avtapning
F. Evakuering 1 time
in der Warme«. (Dr. W. Braun er medlem av den tyske
gangsspolerne. lakkommission.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 32
paa transformatorolje5), dr. W. Braun, Wattwil. Dr.
Braun har i 15 aar været ansat som kemiker hos
A.K.G. i Berlin, men begyndte i 1918 —19 med egen
lak- og kabelmassefabrik i Wattwil, Schweiz med datter
fabrik i Sydtyskland. I sin fabrik fremstiller han ogsaa
transformatorlak. Han fortalte mig følgende om sin
lak og om impregnering:
virkninger av kortslutninger. Desuten maa lakken
tørke paa rimelig tid. Skulde lakken løsne fra spo
lerne, maa lakstykkerne samle sig som uopløst bund
fald paa bunden av transformatorbeholderne.
En flerhet av fabriker i Tyskland impregnerer sine
transformatorer. De som bruker linoljelak søker, at
øke dennes klæbende og tørkende evne ved tilsætning
av zinkhvit. »De av mig fremstillede transformatorlaksorter, som
naturligvis uten videre kan anvendes for impregnering
av maskin- og apparatspoler, er garantert oljefaste. En
række av firmaer, som jeg har levert disse laksorter
til, har impregnert transformatorer og nu allerede
over et tidsrum av 2 aar kontrollert en hel serie av
saadan behandlede transformatorer, uten at en foran
dring i laklaget var at merke. Det handler sig
f. eks. om en serie sterkt belastede transformtorer i
Baden og om stortransfomatorer ved kraftanlægget
Laufenburg, som før igangsætningen var uttørket
med ca. no° i oljen. Meget avhænger naturligvis
ogsaa av impregneringraetoden og tørkeindretningen.
Heri blir der gjort feil av de fleste ja ogsaa av de
betydeligste fabriker. Ofte blir en ikke helt oljefast
lak anvendt og denne dertil tykt paasmørt. Ogsaa
tørkeovnene, som skulde ha en temperatur av 90°—
roo° C., har for dtt meste ikke dette, men er denne
ved oftere aapning av ovnen og uopmerksom betjening
kun oppe i 60—70° C. Jeg leverer min lak saa, at
den endnu kan fortyndes med ca. 20% løsningsmiddel.
Fordelen ved hel lakimpregnering av transformator
spoler er :
3) at transformatorspolerne opnaar en stor meka’
nisk fasthet og dermed transformatoren vinder i kort"
slutningssikkerhet. (At se snitflaten paa et utsnit av
en godt impregnert spole er en ren fornøielse. Der
faar man først intryk av hvad der er opnaad ved
impregneringen).
4) at varmeavledningen fra spolerne blir større.
Dette er jo samme erfaring som er gjort med gene
ratorspoler indsat med kompound.
5) at reservespoler kan tas i bruk uten forrut
utgaaende tørkning, da de lakimpregnerte spoler ikke
optar fugtighet av luften.
6) at spolerne kan gives akkurat de dimensioner
som de efter konstruktørens tegninger skal ha.
Impregneringen anbefaler jeg ubetinget at foreta i
vertikal-vakuum-apparat, som de f. eks. leveres av fir
maet Passburg og Pintsch i Berlin. Dette apparat er
forsynet med dobbelt væg, ophetes med damp og ved
rørledning forbundet med lakbassinet. Desuten er der
rør til vakuumpumpe og trykluft. Istedenfor trykluft
tar man heller en tilsætning av kvælstof, eller helt
moderne eksaucen fra en eksplosionsmotor, som denne
komprimerer og fører til impregneringskjelen med et
tryk av 3 —4 atraosfærer.
Disse fordele faar man naturligvis ikke gratis. Lak
impregnering koster penge og vil fordyre en transfor
mators kostende med ca. 2%. Derfor faar man til
gjengjæld en transformator som er 75% bedre.
Den nu meget anvendte papirisolation, især for ind
gangsvindingerne paa transformatorer, er ingen hindring
for lakirapregneringen. Da papiromspindingen oftest
er omspundet med et lag med bomuld er impregneringen
av disse spoler end mere berettiget. Ved impregne
ring av disse særlig vigtige spoler 4) gjør man samme
mere motstandsdygtig mot fugtighet, som kan trænge
ind i transformatoren, dannet f. eks. ved svetning av
kjølerørene.
Irapregneringen i Vertikalapparat foregaar f. eks.
efter følgende skema:
De under verdenskrigen i Tyskland byggede store
transformatorer med bomuldsomspinding og papiriso
lation er impregnert med lak. A. E. G. 60 000 kVA
transformatorer til Goldenbergwerk for en driftspænding
paa 120000 volt er behandlet paa denne maate.
Under mit ophold i Schweiz ved nytaarstider 1921 —
22 traf jeg sammen med en av Schweiz’ eksperter
Herefter blir spolerne tørket i et godt ventilert
tørkekammer ved 90—no° (f. eks. for transforma
torspoler med mine laksorter gul eller sort 8 timer).
Hele metoden, altsaa impregnering og tørkning, maa
mindst 2 gange bli utført. Enkelte firmaer, især de
amerikanske, lakerer endnu oftere.
Ovenfor givne skema gir naturligvis kun støtte
punkter, og der maa foretaes ændringer i arbeidsmaa
ten efter den apparatur man har og den viklingsart
4) Det er paa tide vi faar indført i vore prøverum den i
Tyskland vedtagne prøve av transformatorers indgangs
vindinger (se de i fjor vedtagne tyske normer). Denne
metode, som bestaar av en kunstig frembringelse av vandre
bølger ved indkobling av transformatoren paa et konden
satorbatteri, er den samme metode som man anvendte i
min studietid ved høiskolen i Darmstadt i 1914 for at
undersøke overspændingernes indtrængen i en transformator.
Det skadet ikke om denne prøve likeledes blev indført
for høispændte generatorer og motorer. Man har længe
indset »die Sprungwellens» fare for indgangsvindingerne
paa motorer (se Kittler-Betersen, Allgemeine Elektrotechnik
bd. Ill 1910, s. 508) og forlangt beclre isolation av ind-
6) Hans metode for undersøkelse av transformatorolje omtalt
i Brown Boveri & Co.s meddelelser av august 1922 hefte 8,
i en artikel av dr. Stäger, chefen for B.B.C.s kemiske
laboratorium »Über das Verhalten von Transformatorölen
254

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:54:55 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1922/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free