Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 27. november 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förenings ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
KRISTIANIA 27. NOVEMRER 1922. 35. AARG.
N- 33.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig. iberegnet postporto. Ti) utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Hetalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidsle side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 ore pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
IncLlrolcl:
Om moderne høispændings-dynamoviklinger og midlerne til deres fremstilling. Av dipl.ing. W. Blumer. — Elektrisk utstilling i
Tønsberg. — Vandkraftens utnyttelse i Schweiz. — Et optisk elektrisk pyrometer. — Elektriske strømbegrænsere. — Norsk
Elektroteknisk Förening.
Om moderne høispændingssdynamoviklinger og midlerne til deres fremstilling.1)
Av dipl. ing. W. Blumer.
Da man imot slutten av forrige aarhundrede be
gyndte at anvende stadig høiere spændinger for kraft
anlæggene for den almindelige elektricitetsforsyning,
hvorved sarhtidig anlægsomkostningerne skulde holdes
nede, saa konstruktørerne sig henvist til, for om mulig
at spare transformatorer at frembringe høispændingen
i generatorerne seiv.
nem god uttørkning og derpaa følgende impregnering
av disse stoffe i f. eks. voks, parafin, olje og lignende,
dog ikke altid med godt resultat.
Laksorterne, dengang endnu mest spirituslak, viste
ved siden av sine gode egenskaper forskjellige ikke
ønskede biegenskaper og eftervirkninger. Meget ofte
forekom det at kobberet i spoler, som en tid hadde
været i drift i en høispændingsmaskine, var farvet
grønt. Der hadde altsaa dannet sig ad keraisk vei
kobberoxyde eller salte. I mange tilfælder var
dette forbundet med at bomuldsomspindingen blev
mør og gik i opløsning saa at traaden laa bar.
Isolationen av statorspolerne forvoldte da vanske
lighet og maatte företages med den største omhu og
under anvendelse av de bedste dengang til raadighet
staaende isolationsmidler.
Ubehagelige erfaringer uteblev ikke, og mangesteds
tok man det som en naturlig sak at fra tid til anden
enkelte spoler slog igjennem fra vinding til vinding
eller til jern, og maatte erstattes med nye.2) Det var
derfor for denslags maskiner mest anvendt typen med
aapne nuter, hvor spolerne i sin helhet kunde frem
stilles paa vikleformen og saa indlægges i nuterne.
Fuldt færdige reservespoler blev holdt paa lager og
kunde ved gjennemslag i maskinen hurtig indmonteres,
saa maskinen fort var færdig for drift.
Ogsaa oljelak blev anvendt, men var disse dengang
heller ikke fuldkomne. Desuten var de vanskelig
at faa tørket.
Paaskyndet blir denne proces ved svingninger av
de enkelte ledninger imot hverandre som følge av
den gjensidige mekaniske indvirkning ved strømstøt
og kortslutninger.4)
Det blev antat, at bomulden optok fugtighet og
at denne med luftens kulsyre dannet basisk kobberkar
bonat (spansk grønt), som efter impregneringen med
lak opløste sig i lakken og farvet bomulden grøn.
Dannelsen av kobbesalter vilde saaledes være den pri
mære, farvningen av lakken den sekundære företeelse,
og begge hadde intet med elektriske fænomener at gjøre.
I virkeligheten fandt man spoler, hos hvilke alle
vindinger jevnt var farvet grønt, uten hensyn til deres
plads i nuten, og for disse tilfælder skulde vel oven
nævnte forklaring slaa til.
Som isolationsmidler kom til anvendelse: Glimmer
til fremstilling av kanalerne (hylser) mot jern, bomuld
som traadisolation i et eller flere lag. Bomuldsbaand
for omvikling av spolerne. Lak3) med hvilken de
bomuldsisolerte spoler blev malt eller helt raættet
og endelig fiber, presspan eller træ som kiler i nuten
nærmest polhjulet.
Saalænge driftsspændingen holdt sig paa en viss efter
vore nuværende anskuelser lav høide, kom man ut
med disse midler og opnaadde ved at undgaa erkjendte
feil ogsaa bedre driftssikkerhet, saaat mer og mer de
av magnetelektriske grunde foretrukne lukkede og halv
lukkede nuter fortrængte de aapne nuter. Eftersom
bruksspændingen vokset blev dog de nævnte isoler
midler utilstrækkelige.
Men som allerede antydet var ved andre spoler,
især ved høiere spændinger, ikke alle traade jevnt an
grepne, især de, som laa nutehylserne nærmest og
da paa den til jernet vendende side. Der var ogsaa
altid skaden paa boraulden længst fremskreden. Her
kunde man altsaa ikke komme bort fra, at aarsaken
maatte være elektrisk paavirkning, og i virkeligheten
fandt man, eftersom kjendskapet til det elektriske felts
egenskaper steg, at de stille utladninger5), som utgaa
Træ, fiber, presspan viste sig at være for hy
groskopisk, og man søkte at nndgaa denne feil gjen-
!) Meddelelse fra et studieophold i Tyskland med station i
Darmstadt og en studiereise i Schweiz.
2) S. M. Walker, The Electrician, b. 65, 1910, s. 882 og 935.
3) Om lakisolation se E. A. Beyer. E.T.Z. 1908, s. 556.
4) Se E. Arnold, E.T.Z. 1909, s. 172.
5) D. H. Kabakjian, Phys. Riview, b. 31, 1910, s. 117.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
