Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 27. november 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa er
„ v 5800 s
F, =— • – = 0 • =58 000 volt
r.2 e1 0,5 1
Z7 Z7 € 2 Z7 v
F\ • 1 F<i —
€ i f 2
64 = 1 = luftens dielektricitetskonstant
e2 =5 = mikanittens —« —
r2 =0,5 cm. = hylsens vægtykkelse
F2 = feltstyrke (paakjending) i mikanitten i volt/cm.|—-j
Fx — « « i luftlaget
og videre
1) ved at fylde massen i hylserne ved atmosfære-
!)) W. Fetersen, Hochspannungstechnik, s. 38 og 39.
tryk,
paasat, hylserne evakuert og derpaa massen ind-
presset,
vakuumkjelen, evakuert og derpaa indsat med kom-
pound.
ikke bli flytende,
altsaa ikke bli sprø og slaa revner.
2) idet paa begge ender av hylserne slanger blev
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 33
Luften i hylsen blir saaledes utsat for en høi
paakjending allerede ved fasespændingen 9) (ved F~
dv
ende fra viklingen gaar gjennem den omgivende luft
til jern og som kan stige til glimmutladning, var aar
sak til disse forstyrrelser.
=21 kV/cra. begynder glimmutladningen i luft),
som uvægerlig vil føre til spolens ødelæggelse. Grun
den til den høie paakjending av luftlaget er som be
kjendt at søke i mikanittens gode ledningsevne for de
elektriske kraftlinjer.
Idet nemlig de elektriske kraftlinjer ved ionisering
spaltet luften, saa opstod det kemisk meget aktive
ozon, som med luftens kvælstof danner saltpetersyre
og denne bevirket paa sin side gjennem den store
affinitet i det øieblik den opstod ødelæggelsen av
de enkelte bomuldstrevler. 0) Av ovennævnte grunde var det eftertragtelsesvær
dig at behandle spolerne saaledes at de blev absolut
tørre og at al luft i det indre blev fjeinet. 6) Det
derfor egnede material fandt man i det saakaldte
kompound, det er asfalt og blandinger av samme med
andre materialer. En ideel kompound maa:
Utstraalingen blev endnu begunstiget av de av
de lakerte bomulstrevler dannede stive spidser som
indstillet sig i kraftlinjernes retning og utsatte luften
for høi elektrisk paakjending.7) Bomuld tar dog ogsaa
efter mætningen med lak op fugtighet av luften.8)
Siden 1890 blev for første gang av amerikanerne
anvendt emaljetraad. Denne gaar dog kun at anvende
for tynde traade som ikke lider saa meget ved vikling.
1) ikke være hygroskopisk,
2) ha sin smeltetemperatur saa lavt, at bomuldsisola-
tionen ved samme endnu ikke lider skade,
3) ved høiest forekommende driftstemperatur endnu
4) ved den laveste lufttemperatur endnu forbli plastisk,
Disse betingelser kan bli opfyldt ved forsigtig blan
ding av bestanddelene i bestemte rigtige forhold.
Mætningen av spolen sker i vakuura-impregner
apparater i hvilke spolerne først ved at evakuere kje
len blir godt uttørket, hvorpaa impregneringsmassen
blir indsuget i kjelen og skal utfylde alle rum mellem
vindingerne saavelsom alle ujevnheter i bomuldsom
spindingen. Naar massen til en viss grad er avkjølet
og blit tyktflytende, blir spolerne tat ut, saa de kan
dryppe av og herefter kobberenderne rensket.
Ved maskiner med lukkede og halvlukkede nuter
var det indtil begyndelsen av dette aarhundrede almin
delig og er denne metode endnu brukt, nemlig at
stikke isolerhylserne ind i nuterne, fylde samme med
saakaldte viklenaaler og saa at trække vikletraaden
igjennem, idet efterhvert naalexne blev dradd ut og
erstattet med traad (sydd vikling).
Her bød naturligvis kompounderingen større van
skeligheter. Den blev forsøkt:
v = fasespændingen mot jord = 5800 volt
[tilsvarende 10000 volt maskinspænding]
3) idet de hele statorer eller statordele blev indlagt i
Resultaterne efter alle tre fremgangsmaater manglet
meget paa at være ideelle. Det tilforladeligste er det
sidste, men gaar ikke at utføre for store maskiner og
er i ethvert fald forbundet med stort spild av impreg
neringsmasse, som sætter sig paa metaldelene og som
efterpaa med møie maa fjernes.
Alle kompoundraasser indeholder bestanddele, som
ved smeltetemperaturen er flygtige og for endel und
viker, for endel forandrer sig. Det samme kvantum
masse bør derfor ikke opsmeltes flere gange. Et
kompounderingsanlæg av den idag brukelige form ar-
G) W. Fetersen, Hochspannungstechnik s. 39.
K. Fischer, E.T.Z. 1910, s. 869 og 870.
E. H. Rayner, Journ. of the Inst. of El. Ing., b. 49, s. 3—89.
’) W. Fetersen, Hochspannungstechnik, s. 61.
8) S. Evershed, Journ. of the El. Eng.,b. 52, 1913, s. 51—73.
Fig. i viser en nut med mikanithylse og bom
uldsisolerte ledere. Da spolen ikke er kompound-be
handlet og mellemrumraet mellem spole og hylse heller
ikke er fyldt med kompound, er det let at forestille sig
et luftlag mellem leder -j- bomuldsspinding og hylse.
Vi har her et vanlig eksempel fra den elektriske fast
hetslære paa sammensat fasthet.
ff=^
A,
> <- l
f Jjom Aid
tUlfarld
—c_
Fig. 1.
Er
262
’(nr!)
> <- i
\tÉ3)
i—c__
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
