Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 27. november 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10) K. Fischer, E.T.Z., 1910, s. 239.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 33, 1922
tig kan trænge ind i alle de ved evakueringen opstaatte
tomrum inde i spolerne.
beider derfor bare i meget store fabriker, hvor de
stadig blir benyttet, tilforlatelig og samtidig lønsomt.
En for stort som litet behov like gunstig viikende
anordning har Emile Haefely & Co., A.-G., Basel,
fabrik for elektrisk isolationsmateriel, utarbeidet (fig. 2).
Omkring begyndelsen av dette aarhundrede be
gyndte man i Amerika ogsaa for lukkede nuter at
vikle spolerne for maskinerne paa schabloner. 10) Paa
Den i midten staaende kjele, som kan være meget
stor, tjener som arbeidsrum. I denne blir spolerne
indsat for der at bli evakuert og impregnert. De
omliggende smaa kjeler tjener til at tilberede kom
poundmassen. De er alle forbundet med den midtre
kjele ved ledninger. Summen av deres rumindhold
maa mindst være lik rumindholdet av midikjelen.
Samtlige kjeler er forsynet med dobbelte vægger og
blir paa denne maate ved damp, olje eller andet cir
kulerende ophetningsmiddel opvarmet. Naar nemlig
kjelevæggene blir direkte berørt av flammerne, saa
opstaar let overhetede steder, paa hvilke kompound
massen blir brændt. Derved skades massen og er
desuten kjelen efterpaa vanskelig at gjøre rent. Der
til kommer, at paa saadanne steder væggene gjerne
litt efter litt blir opbrændt i likhet med hvad der
forekommer ved kjelestensdannelse i dampkjeler.
disse blev det ene spolehode opskaaret og traadene
rettet ut i nutens retning fig. 3. I denne form blev
de sat ind i nutekanalerne, og derefter blev de op
skaarne ender igjen forbundet med hinanden ved hjælp
av lodning, skrueforbindelser, paaloddede hylser eller
lignende. Forbindelsesstederne blev jevnt fordelt paa
spolehoderne, saa ingen nævneværdig fortykkelse op
stod.
Denne metode blev litt efter litt indført i Europa.
Den byder den store fordel, at vindingsisolationen paa
en spole kan prøves med en hvilkensorahelst spænding,
i ethvert fald med meget mere end arbeidsspændingen,
saa længe vindingsenderne endnu er hvor
ved vindingskortslutningen endnu i rett tid kan op
dages. Ved lukkede spoler pleier man at foreta denne
prøve saaledes, at man lægger dem om det ene ben
paa en med fremmed strøm magnetisert transformator,
I almindelighet blir dog herved bare liten spænding
opnaadd, ja kun brøkdele av bruksspændingen, saa
at vindingsgjennemslag vanskelig kan opdages, især
naar feilen kun er ufuldkommen eller ganske let isolert.
Ved større smeltekjeler opvarmes ogsaa massen
fra midten av kjelen. Dette sker paa den maate, at
fra bunden av kjelen raker op en varmekolbe. Kolben
er en direkte fortsættelse av kjelens indre væg og
opvarmes sammen med denne. Dette er gjort for at
holde temperaturfoldet fra varmekilden til midten
av den masse som skal smeltes mindst mulig. Derved
behøver vægtemperaturen kun at holdes ganske lite
gran over massens smeltetemperatur. Dette er gjort
for saa godt som mulig at skaane massens flygtige
bestanddele.
Høiere spænding mellem vindingerne kunde jo
opnaaes derved, at den nævnte transformator blev
magnetisert med høifrekvens, dog har ogsaa denne
metode sine betænkeligheter.
Ved den beskrevne form for spoler var det altsaa
likesaa let som ved helt færdige spoler for aapne
nuter, før indsætningen i maskinen at foreta en grun
dig impregnering. Men forutsat denne var helt fuld
endt utført, saa blev dog altid endnu mellem vikling
og mikanithylse et luftlag av vekslende tykkelse tilbake,
og akkurat paa det sted av det koncentrerte elektriske
felt, hvor spændingsforskjellen mellem vikling og jern
paa den korteste avstand er størst.
Arbeidskjelen kan sættes paa under- og overtryk.
Naar spolerne er tørket nok i vakuum, saa blir efter
behov forbindelsesrørene til en eller flere smeltekjeler
aapnet, og den smeltede masse træder over i arbeids
kjelen, og kun saa meget som det indsatte spole
materiale fordrer, ikke mere. Der behøves som følge
herav ikke at smeltes mere end den korapound som
skal til, takket være opdelingen av smelteanordningen.
Er arbeidskjelen tilstrækkelig fyldt, saa blir forbindel
sen til smeltekjelerne igjen lukket og derpaa arbeids
kjelen sat under tryk, saa at kömpoundmassen nøiag
Det forekom ogsaa ved denne anordning paa de
steder, hvor forholdene herfor var gunstige, ustanselige
utladninger, hvorved der dannet sig ozon i luften og
Fig. 2 Fig- 3-
263
’sd&fBB/F S’Æ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
