Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. K. J.
Øiebliksbilleder.
Kobber Kobberkl. staal
Motstand i ledningen pr. eng. mil
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 35
metaller avkjøles faaes en kompakt kobbercylinder
fastsveiset til staalkjernen. I almindelighet fabrikeres
tre sorter med henholdsvis 40, 30 og henimot 25 %
ledningsevne sammenlignet med tilsvarende numer av
ren kobbertraad.
Kobberklædt staalwire kan selvfølgelig ikke altid
erstatte kobbertraad, men har sin største berettigelse
i de tilfælder hvor traaden fortrinsvis blir valgt efter
krav paa rent mekanisk styrke, mens ledende egenska
per først kommer i anden række. Traaden har derfor
bl. a. været anvendt til politi- og brandsignaler, til
jernbanernes signalsystemer samt ved jernbaners elek
trificering. Sammenlignet med galvanisert staalkabel
er nemlig traaden helt fri for forrustning og lignende
ødelæggelser, en fordel av væsentlig betydning i jern
banetunneller og andre steder, hvor tærende gaser er
tilstede og kan gjøre skade paa andre traadsystemer.
Forøvrig hævder forfatteren at traaden ogsaa i mange
tilfælder vil kunne anvendes med fordel til bygdeled
ninger, hvor ledningens dimensioner ofte kun blir av
gjort med henblik paa sikkerheten mot brækage. Paa
grund av de anvendte længre spænd vil man i dette
tilfælde kunne spare henimot 30% av ledningsmasterne
og isolatorernes kostende samt dertil ogsaa en del av
selve ledningens kostende, idet traadens vegt kun ut
gjør ca. 92 % av den vanlige vegt. Ved høispændte
ledningsnet i bygater vil endvidere kravet til sikkerhet
gjøre det mulig at anvende traadtypen med fordel.
Sammenlignet med aluminiumtraad med staalkjerne
(se Teknisk Ukeblad for 1920 s. 573 og 601, for
iQ2i s. 26, 53 og 101) har kobberbeklædningen
omtrent de samme fordeler som aluminium, uten dog
at dele denne metodes mangler. Traadtypen fortjener
derfor utvilsomt opmerksomhet ogsaa i vort land.
Det er kanske ikke saa mange som har anledning
til at skrive længere artikler. Men et større antal
har sikkerlig nu og da oplevet mindre episoder. Un
dertegnede vilde anse det ønskelig om disse mange,
i større utstrækning end hittil har været tilfælde, gjen
nem enkelte billeder og litt tekst vilde gjøre sine
kolleger bekjendt med det de leilighetsvis ser og hører.
Jeg gjør nedenfor seiv et lite forsøk med et fotografi
fra en tur i Kristiania omegn förleden dag.
Nedenstaaende tabellariske sammenstilling for nr. 6
av kobbertraad og kobberklædt staaltraad viser for
øvrig forholdet nærmere ved en sammenligning imellem
de to traadtyper under forutsætning av at man har en
enfaset ledning — ca. 16 km. lang, for 4600 volt,
60 perioder og avgivende ca. 20 kVA ved cosr/" = o,8
ved den borterste ende av linjen. Avstanden imellem
de enkelte ledninger=75 cm.
De data som er anvendt in det foregaaende refe
rerer sig til kobberklædt staaltraad efter »the molten
method«. Staaltraaden blir efter denne metode op
hetet til sveisetemperatur, hvorpaa smeltet elektrolytisk
kobber øses rundt omkring staalet. Eftersom de to
Billedet er Ira Smestad transformatorstation der
som bekjendt danner det ene endepunkt paa »Rju
kanoverføringen «.
i ohm 2,09 5,25
Reaktans - » —» — 0,784 0,87
284
IXX tap i volt ved 4,35 amp. 182,0 45 6 >°
IX X » - » »4,35 » 65,0 76,0
Motstandstap i procent 4,94 12,4
*°i 1—i—y^i—
V \ /
k v"/
r -lo >rrxq
o ’
•*° 4 <3 5o 6o 70 go 9o ri
£=PÆri[7VIC?l7E. I ME.TE.R.
"inn HhHn ixn*%-
II Iw" •’
HIK
r \ v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
