Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
London—Amsterdam: /51 = 1.86 (#1 = 1.77
London—Haag; $1 = 1.45 $1 = 1.36
London—Rotterdam; $1 = 1.12 $1 = 1.03
%
Dæmpnings- Karakteristik-
konstant pr. sjømil impendans
Naturlige par; 0,0156 794 (-—4° 20’)
kunstige par; 0,0145 3 86 ("i- 3° 3°’)
F. L. H.
Naturlige par Kunstige par
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 35, 1922
det utstyr jo da i tilfælde maatte forandres saasnart
den pupiniserte jordkabel tas i bruk.
oprindelige, som bestod av 4 ledere isolert med gutta
perka. For det første vilde denne kabel nu bli for
liten for trafikken mellem disse lande, hvorfor man
besluttet at lægge en kabel med 3 dobbeltpar, hvor
ved man fik 9 telefon- og 3 telegrafforbindelser.
For det andet blev man enig om at forsøke en papir
isolert kabel. Førend man imidlertid kunde faa en
saadan færdig, besluttedes det i mellemtiden at ned
lægge den oprindelige kabeltype, hvorav den engelske
telegrafstyrelse hadde tilstrækkelig paa lager for stør
stedelen av strækningen, mens den resterende del
straks blev sat i arbeide.
Transmissionsværdierne — maalt mellem prøve
bordene i de respektive byer, og med forsterkerutsty
ret indkoblet — er følgende:
Paa grund av det ringe antal ledere i denne sjø
kabel, tillätes den kun anvendt for telefonering mellem
ovennevnte 4 byer. For en samtale paa 3 minutter
betales 10 shilling.
Kabelen, som er ca. 80 sjømil lang, blev nedlagt
i juni iaar. Den indeholder 4 ledere, som hver be
staar av 7 sammensnodde o,g mm. kobbertraade,
isolert med »modificerU guttaperka. Kabelen er
pupinisert, og pupinspolerne er nedsænket sammen
med kabelen i en indbyrdes avstand av 1 sjømil.
Pupinspolerne har en induktans paa 100 millihenry
for de naturlige par og 50 millihenry for de kunstige par.
Som nævnt ovenfor, er det hensigten at nedlægge
yderligere en kabel hvorved antallet av naturlige og
kunstige telefonförbindelser økes til 12. Det er da
hensigten at føre telefontrafikken mellem England og
Nord-Tyskland over disse kabler.
Alle 12 par vil da likeledes bli forsynt med for
sterkerutstyr saavel paa den engelske som paa den
hollandske side. Som allerede nævnt, vil sjøkabelen
i nærmeste fremtid bli forbundet med London med
en pupinisert jordkabel. Endvidere vil de allerede
forhaandenværende pupiniserte telefonkabler mellem
Amsterdam, Haag og Rotterdam bli forlænget til den
hollandske kyst, over Dortrecht og Rosendaal og sat
i direkte forbindelse med sjøkabelen, saaledes at for
bindelsen mellem London og de vigtigste hollandske
byer utelukkende vil gaa gjennem kabel. Derved
skulde der være opnaadd en absolut sikker telefon
tjeneste fuldstændig uavhængig av veirforholdene, og et
nyt vigtig led i det internationale telefonnet vil her
med være istandbragt.
Ifølge specifikationerne maatte dæmpningen ved
800 perioder ikke overskride 0,016 pr. sjømil, hver
ken for de naturlige eller kunstige par. Prøver som
blev utført ved 796 perioder i sekundet gav følgende
resultater:
Den bedste forbindelse (den kunstige) har saaledes
en dæmpningskonstant $1 = 1.16 (10.7 standard miles)
fra kabelhytte til kabelhytte, mens de naturlige pars
/f? 1 = 1.25 (11.5 standard miles).
Disse transraissionsværdier er saa gunstige at tale
overføringen vilde være tilstrækkelig god, dersom man
kun skulde tale fra den ene ende av kabelen til den
anden. Imidlertid vilde linjerne mellem kabelens ende
punkter og de større byer i England og Holland in
troducere yderligere transmissionstap, saaledes at tale
overføringen ikke vilde bli tilfredsstillende.
I den sidste tid har amerikanerne i enkelte tilfæl
der begyndt at anvende kobberklædt staalwire til
ledningsnet istedenfor aluminium, kobber eller galvani
sert staaltraad. Da spørsmaalet kan faa en viss aktu
alitet ogsaa i vort land, gjengis i det efterfølgende et
kort utdrag av en artikel i »Electrical World« for
22. juli d.a. av B. C. Dennison, Carnegie Institute of
Technologi.
Det blev derfor besluttet at installere forsterker
utstyr ved begge kabelens endepunkter. Paa den hol
landske side blev forsterkerutstyr av Western Electric
typen straks installert paa øen Walcheren. Forster
kerne anvender vacuumlamper og er forsynt med pas
sende kunstige linjer for avbalancering av landlinjerne og
sjøkabelen. Den herved opnaadde forøkelse av tale
tydeligheten tilsvarer borteliminering av $1 —1.75
(16 miles standard kabel).
Normal kobberklædt staalwire er omtrent 8 % let
tere end kobber og har en noget større brudstyrke —
varierende imellem 20 °/o for de større sorter (nr. 4)
til 55 % for nr. 12. For lange spænd (ved f. eks.
elvekrydsninger, hvor haardtrukket kobbers styrke er
utilstrækkelig, vil traaden være berettiget. Man kan
dertil anvende kortere master, idet ledningen kan
strækkes med mindre pil end i vanlige tilfælder (se
skissen). Sammenlignet med traad av siliciumbronce
eller fosforbronce vil den endvidere ha omtrent samme
styrke og ledningsevne, mens omkostningerne er be
tydelig lavere. Bedste sort, den saakaldte »ekstra high
tension« wire har endog — ved siden av de lavere
omkostninger — en dobbelt saa stor styrke som bronce.
Paa den engelske side av kanalen er det menin
gen at forbinde sjøkabelens endepunkt ved Adleburgh
med London med en pupinisert jordkabel, som med
undtagelse av et ganske kort stykke, allerede er ned
lagt. Foreløbig benytter man luftlinjer som væsentlig
bestaar av 5 mm. kobbertraad. Disse luftlinjers equi
valent er ca. 6.5 standard miles ($1=0.7 1) maalt fra
kabelhytten i Adleburgh til prøvebordet i London, og
man har i betragtning av denne lave værdi ikke fundet
det nødvendig at installere noget forsterkerutstyr paa
den engelske side av sjøkabelen, saa meget mere som
Kobberklædt staalwire for ledningsnet.
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
