Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
av N, E. F. og N. E. V. F.
Verksieder.
Driftserfaringer.
Lokomotiverne løper 5000—6700 km. pr. maaned
og ca. 50000—76000 km. pr. aar.
(Forts.)
§ 20<
i. Distriktsraad.
j. Distriktsraadets forretningsorden
sker paa følgende maate:
Utarbeidet av Fælleskomiteen (Fort.)
nedsat
No. 4, 1923 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
ved siden av svillerne i 30 cm. dybde. (Det bemer
kes, at jorden er tør, og at der ikke er nogen tæle
at regne med).
Der bestilles nu kun oljekjølte transformatorer.
Likesom ved de tidligere omtalte baner, har ogsaa
her den enkle haandstyring vist sig mest driftsikker.
»Hopperne« brænder fast og foraarsaker raange for
styrrelser, likesom de kræver meget eftersyn og ved
likehold.
Banens verksted og revisionsdepot er i Spiez, like
i nærheten av koblingsstationen. Alle alraindelig fore
kommende reparationer kan företas her.
Oerlikons ældre styring med det pendlende elek
tromagnetiske klinkeverk har ogsaa medført endel drifts
forstyrrelser.
Oerlikons seriemotor har arbeidet udmerket og
absolut driftsikkert.
Kraftleveringen til banen har vist sig meget drift
sikker. Ved kontaktledningen var der i den første
tid endel driftsforstyrrelser i enkelte tunnelstrækninger,
hvor ledningen var utsat for sterk fugtighet. Efter at
alle sprækker i tunnellerne blev tættet og de tidligere
anvendte ribbeisolatorer ombyttet med deltalignende
typer, har kontaktledningen vist sig overordentlig drift
sikker.
Av de forskjellige motoranordninger foretrækkes
anordningen med høitliggende motor, da denne er
lettest at efterse.
Den elektriske bremsning har hittil kun været an
vendt forsøksvis. Det viste sig herunder at motoren
blev meget varm og at der var sterk slitage paa kol
lektoren.
Kontaktbøilerne er likeledes meget driftsikre; slipe
stykkets varighet er ca. 13000 km.
Ved lokomotiverne har der förekommet endel ram
mebrud, som skyldtes en konstruktiv feil. Likeledes
var der i begyndeisen raange vanskeligheter med
veivstangdriften.
Hovedrevision företas hvert 3dje aar (efter ca.
150000 km. kjøring).
Driftsrevision företas daglig og forlanger pr. loko
motiv 3 —4 mand i 1 O/2 time.
Den av Oerlikon anvendte dobbelt-vinkel fortanding
er uheldig, da den let klemmer. De trufne foranstaltninger til beskyttelse mot for
styrrelser ved svakstrømledningerne har vist sig tilfreds
stillende. Kun ved meget sterk trafik og ved kort
slutninger merkes »fornemmelser i telefonledningerne«.
Lufttransformatorerne har ikke vist sig gode. Efter
5—6 aars drift er isolationen forkullet. Der har
ogsaa förekommet isolationsbrand.
Foreløbig utkast til Lov om elektriske anlæg, med præmisser.
ha sin repræsentant i det distrikt hvor avsaetningen
finder sted uanset beliggenheten av kraftproduktionen.
Hver større organisation skal i almindelighet vælge 1
repræsentant.
Om den almindelige e/ektricitetsforsynings Organisation.
Fylkestinget opnævner i et antal som departementet
bestemmer repræsentanter for de ikke elektrificerte
distrikter.
For hvert fylkesdistrikt, heri indbefattet baade
land- og bykommuner, skal der være et raad der re
præsenterer de existerende elektricitetsforsyningsorgani
sationer, ikke elektrificerte distrikter, samt jordbruk
og industri.
Fylkesmanden opnævner en repræsentant for jord
bruk og en for industri.
Raadet skal fortrinsvis bestaa av personer med
forretningsmæssig og teknisk indsigt paa elektricitets
forsyningens omraade.
a. Om nogen organisation skal henlægges til et
distriktsraad i et andet fylke.
b. Om en organisation som omfatter en større del
av, eller hele elektricitetsforsyningen i det distrikt
som raadet omfatter skal ha flere repræsentanter
og hvor mange, dog ikke flere end 3.
Saafremt ingen av de som er tillagt opnævnelsen
av raadets medlemmer finder at der i distriktet för
tiden er behov for et raad, kan departementet bestemme,
at valg av raad utstaar, indtil der fra högen av disse
kræves raad opnævnt.
c. Om flere mindre organisationer skal gaa sammen
om i repræsentant.
2. Valg av repræsentanter til disiriktsraadet.
Valg av repræsentanter og suppleanter til raadet Raadet bestemmer seiv sin forretningsorden og
vælger inden sin midte formand og næstformand.
Raadets beslutninger avgjøres ved alraindelig stemrne
flerhet, idet ved stemmelikhet formandens stemme gjør
utslaget.
Snarest mulig efter avholdt kommunevalg vælger
hver av elektricitetsforsyningsorganisationerne ved sine
styrer repræsentanter til raadet. En organisation skal
Departementet kan bestemme:
Kapitel 11.
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
