Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 24. februar 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfot »Norsk Elektroteknisk Forening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
KRISTIANIA 24. FEBRUAR 1923 36. AARG.
Nlk 6.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10,00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korshaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm
Indhold :
Elektrisk jernbanedrift. Av prof. Fr. Jacobsen. (Sluln.) — Telefonen ophæver avstanden. — Automatiske telefoncentraler for privat
bruk. — Verdens telefonstatistik. — Væggjennemføring for strækpaakjending. —« Utmerkelse av norsk industri paa Rio-utstillingen. —
Elektricitetsutstilling i Reval. — Bøker, kataloger etc.
Elektrisk jernbanedrift.
(Indtryk fra en studiereise i Tyskland, Schweiz og Norditalien.)
(Slutn.)
Av professor Fr. Jacobsen.
D. Sammendrag. hver type. Naar typerne blir normalisert og man kan
gjøre større bestillinger av samme type, vil prisen
gaa betydelig ned. Man kan antagelig da regne med
at prisen pr. ton lokomotivvegt for det elektriske
lokomotiv i det høieste vil bli 1,5 X prisen paa
damplokomotivet.
Sammenligning mellem Stromsystemerne.
Jeg skal nu gaa over til et forsøk paa at gi en
kort oversigt over den elektriske jernbanedrifts stilling
i teknisk henseende og kommer herunder ogsaa til
at foreta en sammenligning mellem de 3 strømsystemer
som for tiden benyttes for elektrisk jernbanedrift;
Regnet efter trækkraften vil altsaa det elektriske
lokomotiv bli billigere end damplokomotivet.
Driflssikkerhete7i ved kraftfremstillingen, kraftfor
syningen og krafttilførselen til de elektriske lokomotiver
maa nu betegnes som absolut tilfredsstillende.
Enfase vekselstrøm
Høispændt likestrøm og
Trefase vekselstøm.
I virkeligheten foregaa driften ved den elektriske
jernbane mindst likesaa sikkert som ved dampdriften.
At gaa nærmere ind paa den elektriske jernbane
drifts fordeler fremfor dampdriften anser jeg for over
flødig. Ser vi paa de enkelte deler av det elektriske
baneanlæg — fra kraftfremstilbngen til og med lokomo
tivet ved de 3 forskjellige driftsystemer, blir billedet
omtrent som følger:
Uet tør nu være almindelig anerkjendt, at det
elektriske lokomotiv er helt overlegent over damp
lokomotivet, hvor det gjælder tung trafik, store stignin
ger eller store hastigheter. Kraftfrcmstilling og kraftfordeling:
Ved samme lokomotivvegt kan det elektriske
lokomotiv trække 2— 3 gange saa stor vognvegt som
damplokomotivet.
Mens trefase- og enfase vekselstrøm enten kan
fremstilles i kraftstationernes generatorer i den strøm
form hvori den tilføres lokomotivets motorer eller kan
skaffes ved omformning i omformerstationer langs
banelinjen, er man ved den høispændte likestrøm for
tiden kun henvist til den sidste fremgangsmaate.
Ved Giovibanen anvendtes der saaledes ved den
tidligere dampdrift 3 lokomotiver paa tilsammen 250
ton for at trække en likestor vognvegt. Ved den
elektriske drift trækker to lokomotiver paa tilsammen
120 ton 380 tons vognvegt.
Hvilken fremgansmaate man skal vælge ved tre
fase- eller enfasesystemet bør efter min mening av
gjøres efter teknisk-økonomiske hensyn, ikke efter et
fastlagt princip, som tilfældet for tiden er i flere lande.
Ved Riksgränsbanen har man øket hastigheten
i de største stigninger fra 12—32 km/h og dermed
reducert utgifterne til driftspersonel med ca. 65 %. I Tyskland hævdes saaledes fremdeles det princip,
at banen bør ha helt egne kraftledninger og generatorer.
Ogsaa med hensyn til reparationer og vedlikehold
stiller det elektriske lokomotiv sig gunstigere- Ved
Lötschbergbanen er gjennemsnitlig ca. 15% av lokomo
tiverne under revision eller reparation. Ved damp
lokomotiver er tallet 25 —30 %.
Enfasestrømmen benævnes der banestrøm og man
taler om »banestrørnledninger« og »banestrømgenera
torerc.
I Walchensee-kraftverk skal der f. eks. opstilles
enfasegeneratorer for tilsammen 48000 kW og ved 3
andre nye sydtyske kraftanlæg enfasegeneratorer for
tilsammen 51000 kW.
Med hensyn til prise?i stiller rigtignok de elektriske
lokomotiver sig for tiden adskillig kostbarere end
damplokomotiver, regnet pr. ton lokomotivvegt.
I Schweiz har statsbanerne hittil indtat det samme
standpunkt. Jeg fik dog indtryk av, at man nu
begyndte at revidere denne opfatning.
Dette maa imidlertid for en stor del tihkrives den
omstændighet, at de elektriske lokomotiver hittil kun
har været fremstillct enkeltvis eller i et lite antal av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
