Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 24. februar 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kontaktledningerne.
» trefasestrøm » 3000 V. (8000 V.)
og » enfasestrøm » 16000 V.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 6
systemet i fødepunktstationerne kun stationære trans
formatorer og disse stationer blir da enklere og billi
gere end de omformerstationer, som kræves ved like
strømsbaner.
Ved de schweiziske privatbaner sees spørsmaalet
mere fra den rent økonomiske side.
Det maa jo indrømmes at systemet med helt egne
ledninger og generatorer, set utelukkende fra et jern
banesynspunkt gir den enkleste løsning, likesom den
gir de mindste aarlige energitap.
Lykkes det at finde en tilfredsstillende løsning med
drift av trefaselokomotiver med normal frekvens, saa
trefasebanenettet uten videre — eller gjennem statio
nære transformatorer — kan knyttes til det alminde
lige kraftforsyningsnet, vil denne strømart stille sig
gunstigst. I Italien gjøres der f. t. forsøk hermed,
idet man paa jernbanelinjen Rom—Tivoli skal be
nytte trefasestrøm med en kontaktspænding av 8000 V.
og en frekvens av 45 — den der normalt benyttede
frekvens. — Den sidste del av strømtilførselslednin
gerne dannes av
Og i saadanne tilfælder, hvor kraftstationene ligger
like i nærheten av banelinjen og denne er saa kort,
at der ikke tiltrænges nogen op- og nedtransformering
— som f. eks. ved den Rhatiske bane og Lötschberg
banen — gir anordningen med egne ledninger og
generatorer sikkert ogsaa den mest økonomiske løsning.
Men dreier det sig om længere kraftoverføringer
og lange banelinjer, vil den strenge gjennemførelse
av principet om egen banestrøm helt frem til genera
torerne bety en fordyrelse.
Hverken fra et jernbanestandpunkt eller fra et
kraftleveringsstandpunkt kan der være noget at ind
vende mot en tilknytning av jernbanerne til landets
almindelige elektricitetsforsyningsnet. Tilknytning til
et større net med mange muligheter for kraftforsyningen
vil bety en øket driftssikkerhet for banen. Og for
kraftanlæggene vil tilknytningen av jernbanerne i
teknisk henseende ikke medføre nogen ulempe, for
utsat at generatoranlæg og ledningsnet er dimensionert
med sigte paa en saadan tilknytning.
Disses tversnit vil — forutsat samme lokomotiv
ydelse og samme avstand mellem fødepunkterne være
avhængig av spændingen. De høieste anvendte kon
taktledningsspændinger er f. t.;
Ved enfasestrøm faar saaledes kontaktledningerne
det relativt mindste tversnit. Gaar man omvendt ut
fra samme ledningstversnit, kan man ved enfasesyste
met ha de længste avstander mellem fødepunkterne
(omformer- eller transformatorstationerne).
I økonomiske henseende vil det bety en bedre
utnyttelse av generatorer og fjernledninger.
Hvad der er anført for enfasestrømmen gjælder i
alt væsentlig ogsaa for trefasestrømmen. M. h. t. kontaktledningerne stiller trefasestrømmen
sig ubetinget ugunstigst, idet der her kræves 2 kon
taktledninger, som maa isoleres mot hinanden for den
fulde driftsspænding.
De italienske statsbaner anvender begge former
for kraftforsyningen.
Ved likestrømbaner er man som nævnt for tiden
henvist til at benytte omformning. Alle 3 kontaktledningssystemer har vist sig drifts
sikre. Dog maa kontakdedningsanordningen ved 3-fase
strøm ogsaa i denne henseende betegnes som ugun
stigst.
Kraften fremstilles som trefasestrøm og omformes
i omformerstationer til likestrøm. Ogsaa her kan man
for den høispændte trefasestrøm benytte egne lednin
ger og generatorer eller man kan knytte omformer
stationerne til det almindelige kraftforsyningsnet.
Det dobbelte sæt fra hinanden isolerte kontakt
ledninger komplicerer hele ledningsanordningen, vedlike
hold og reparationer.
Til omformning av trefasestrømmen til likestrøm
kan man enten anvende motorgeneratorer eller like
rettere.
Ved de Italienske statsbaner anvendes som om
talt til ophængning av kontaktledningerne almindelig
sporveisophængning med en staalbøile som fjærende
mellemled.
De førstnævnte har den fordel, at de ved an
vendelse av trefase-synkronmotorer kan benyttes til
forbedring av trefasenettets effektfaktor og til regine
ring av energi, naar togene gaar ned ad bakke. Like
retterne har den fordel at de har en bedre virknings
grad, særlig ved lavere belastning, saa aarsvirknings
graden blir høiere end ved motorgeneratorer. Valget
av det ene eller andet system for omformning til
likestrøm bør derfor være avhængig av terræng- og
driftsforholdene i de enkelte tilfælder.
Denne anordning gir en forholdsvis enkel op
hængning, men fordrer et meget stort antal master.
Under vore klimatiske forhold maatte vi sikkert
anvende betydelig sterkere raastekonstruktioner end
italienerne og utgifterne til kontaktledningsanlægget
vilde bli uforholdsmæssige.
Gaar man til anvendelse av kjædeophængning,
vil der igjen opstaa vanskeligheter i ledningsanord
ningen, især i vikesporene.
For den franske Midibanes elektrificering med
likestrøm med 1500 V. skal der saaledes til omform
ning benyttes likerettere.
Disse ulemper og vanskeligheter ved trefasesyste
met gjør at det neppe kan komme i betragtning for
vore forhold tiltrods for de ubestridelige fordeler, det
besidder i andre henseender.
Dét kan i denne forbindelse nævnes, at det nu
har lykkedes B.B.C. at frerastille likerettere for en
spænding av 5000 V. Sammenligner vi nu enfasesystemet og likestrøm
systemet m. h. t. energiforsyningen til lokomotivet,
regnet fra kraftstationens generatorer til og med kon
taktledningerne, saa maa enfasesystemet efter min op
fatning ansees som det overlegne. Paa grund av den
I teknisk henseende er der neppe nogen forskjel
paa de 3 strømsystemer m. h. t. energifremstillingen
og fordelingen. Anvendes den samme strømform helt
gjennemført behøver man dog ved trefase- og enfase-
Ved likestrøm ca. 4000 V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
