Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 24. februar 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Telefonen ophæver avstanden.
Automatiske telefoncentraler for privat bruk.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 6
maalet om enmandsbetjening fremholde, at det var
stor forskjel paa sporveisdrift og tog med 60 km.
hastighet og 500 passagerer. En mand vilde vel ha
vanskelig for at opfatte alle nødvendige signaler. Som
en middelvei mente taleren at man kunde prøve med
en mand og automatisk stop hvis det hændte noget.
1 hans praksis var det 2 gange hændt at føreren var
blit syk i maskinen.
bygges ikke prøvebaner her i landet.« La os derfor
bare fortsætte med det valgte systera. Med hensyn til
økonomien saa er elektrisk drift strengt økonomisk
set ikke saa særlig lysende med de nuværende kul
priser. Baner bygget under krigen gir daarlige re
sultater, saaledes svarte driften av Gottharbanen til
en pris av 60 a 80 fres. pi. ton. kul, mens den vir
kelige pris var 50 a 60. Ofotbanen bygges ikke
særlig billig. I parentes bemeiket faar man der Eu
ropas sterkeste elektriske lokomotivet Ofotbanen
faar bare 6 elektriske lokomotiver mot nu det dob
belte antal damplokomotiver. Med hensyn til elektri
ficeringen saa spiber nationale hensyn ofte en stor
rolle. Elektrificeringen av Schweiz’ Bundesbahnen
skedde ut fra et nationalt synspunkt. Det var blit
en folkesak, hvis bærende moment var at man ikke
.nok en gang vilde risikere kulmangel. I Italien var
elektiificerinj.en forcert frem for at eke trafikydelsen
under krigen. Med hensyn til Kristiania—-Drammen-
banens elektrificering bemerket taleren, at en ond aand
hadde faat ind i stortingsbeslutningen at jernbanerne skal
bære renter og amortisering av kraftverket. Nogen økono
misk fordel av den elektriske drift vil man neppe faa før
banen blir elektrificert frem til Brevik. Med hensyn
til spørsmaalet om enmandsbetjening var taleren enig
heri, men hvorledes vilde personalet seiv stille sig til
saken? Taleren konstaterte at elektrificeringen av
banene er blit et folkekrav, idet det nationalekonomisk
spiller en stor rolle at være uavhængig, men han
mente at der er adskillige baner som det har lange
utsigter med at overføre til elektrisk drift. De som
bør komme i første række er baner med store stig
ningsforhold, saaledes de som gaar op fra Kristiania
og Bergensbanen. Han mente at Hovedstyret for
statsbanene aarlig burde avsætte et beløp til elektrifi
ceringen av banerne, saa man slap at ta skippertak.
Elektrificeringen bør ikke ske i høiere tempo end
tilsvarende avgangen av damplokomotiver.
Direktør Barih holdt fast ved at elektrificeringen
av banerne burde foregaa i springmarsj, men dermed
var det ikke sagt at alle baner burde elektrificeres.
Man maatte først regne og bevise fordelene ved at
en bane drives elektrisk. Nu hadde man i 15 —20
aar diskutert elektrificeringen av vore baner, men endnu
hadde ingen fremlagt nogetslags bevis. Man hadde
ventet at Statsbanene skulde ha foretat de grundlæg
gende beregninger. Det var beklagelig at saa ikke
var sked, nu fik Statsbanene ta initiativet til at
foreta beregninger for vore vigtigste baner, og resul
tatet bør fremlægges snarest.
Ingeniør Schjolberg Henriksen fremholdt, at den
kapital som vi her i landet magter at skaffe tilveie for
nyanlæg er begrænset og erindret om at denne be
grænsede kapital skulde række til ogsaa for andre
likesaa eller kanske vel saa almennyttige formaal som
elektrificering av jernbanerne. En forcering av denne
paa bekostning av andre samfundsvigtige opgaver var
derfor ikke i landets interesse, og man bør da ikke
stille for store krav herom, men være tilfreds med at
elektrificeringen blir gjennemført i et jevnt omend
langsomt tempo.
Direktør Bache Wiig resumerte diskussionen derhen
at man var enig om at elektrificeringen av vore baner
ikke maatte ske i et raskere tempo end försvarlig
under hensyntagen til de økonomiske forhold. Han
mindet om at der forsaavidt var en likhet med före
ningens standpunkt for 3 aar siden da alle ropte paa
en almindelig elektricitetsforsyning, mens man paa et
møte i N.E.F. var enig om at holde igjen. Kid.
Overingeniør Fuglesangyilde i anledning av spørs-
nisk chef for Western Electric Co., som arrangerte
denne interessante demonstration.
Forrige uke holdt American Institute of Electrical
Engineers — Elektroingeniørforeningen i Amerika —
sit aarsmøte. Møter blev samtidig holdt i New York
og Chicago, idet forsamlingslokalerne i de to byer var
i telefonisk forbindelse og utstyrt med Western Elec
tric høittalende telefonanlæg.
Det blir mere og mere almindelig at større kon*
torer anskaffer automatiske telefoncentraler for lokalt
bruk. Tidligere er disse centraler blit anskaffet fra
utlandet, idet ingen av vore hjemlige fabrikker frem
stillet automatiske telefoncentraler. I den sidste tid
har imidlertid A/S Elektrisk Bureau sendt ut paa mar
kedet automatiske telefoncentraler av et helt nyt system
som er uteksperimentert i firraaets eget laboratorium.
Dette system skal være særdeles oversigtlig og enkelt,
saaledes at prisen paa telefoncentralen blir relativ
rimelig. Firmaet har i disse dage under montage en
central i den nye posthusbygning paa x00 no., like
som firmaet i disse dage har mottat bestilling til
A/S Fellesbankens nybyg paa en automatisk telefon
central med kapacitet 50 no. .
To av foredragene blev git gjennem høittalende
telefonen Ved det ene befandt foredragsholderen sig
i New York og ved det andet i Chicago, og begge
foredrag ledsagedes av synkront løpende lysbilleder
sorn samtidig fremvistes for forsamlingerne i New York
og Chicago og disse tok begge livlig del i den paa
følgende diskussion.
Uagtet de to forsamlingssteder saaledes var adskilt
1600 kilometer, viste det sig meget praktisk at holde
fælles møter.
Det var den nuværende præsident for American
Institute of Electrical Engineers Dr. Jewett, ogsaa tek-
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
