Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förenings ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
KRISTIANIA 5. MARS 1923. 36. AARG.
N£: 7.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidsle side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Isle side 30 øre pr. mm. Reservert plads lillæg av 3 øre pr. mm. Ulenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold:
Korslulningsmotorer. Av J. Lærum. — Lovutkast til Lov om elektriske anlæg. — Elektrificering av gasverk. — Strømbetaling
efter »behovets istedetfor forbruket. — Elektrisk sveisning med vekselstrøm. — Was ist Mathematik? — Norske kommuners
laanegjæld. — Moderne ledningsbygning.
Kortslutningsmotorer.
Av J. Lærum
Denne enkleste og mest driftssikre av alle elek
tromotorer har i den senere tid her i landet fundet
forøket anvendelse, og det er specielt som landbruks
motor, men ogsaa paa andre omraader, at den i en
speciel utførelse synes at ha berettiget interesse.
kortslutningsstrømmen er O0 K2 og denne strøms
wattkomponent K2KQ , avsatte i samme maalestok.
Alex. Heyland paaviste allerede for mange aar siden,
at strømvektorens endepunkt I avsat i et vektordia
gram for variable belastninger mellem tomgang (punkt
S) og kortslutning og stilstand (punkt K2) bevæger
sig paa en cirkel.
Kortslutningsmotoren har som bekjendt altid hat
to væsentlige ulemper, der sterkt har begrænset dens
anvendbarhet, nemlig dens uforholdsmæssig store an
løpsstrøm og dens dertil svarende forholdsvis ringe
anløpsmoment.
Seiv om disse to ulemper ikke helt er overvundne
ved den ændrede utførelse, som jeg i det følgende
skal komme nærmere ind paa, saa er dog den op
naadde forbedring stor nok til, at den kan forøke
kortslutningsmotorens anvendbarhet paa flere omraader.
Det skal straks bemerkes, at de opnaaelige for
bedringer av kortslutningsmotoren ikke i nævneværdig
grad forøker dens fremstillingspris. likesom de op
naadde fordele heller ikke i nævneværdig grad be
høver at kjøpes paa bekostning av motorens gode
virkningsgrad eller arbeidsfaktor under normale be
lastningsforhold, idet virkningsgraden kan være like
saa god som ved en normal kortslutningsmotor, mens
arbeidsfaktoren muligvis kan bli en a to procent
daarligere end normalt. Da dog arbeidsfaktoren ved
en normal kortslutningsmotor er ca. en a to procent
bedre end ved den tilsvarende størrelse av slæperings
motoren, saa bliver kortslutningsmotoren i den neden
for beskrevne utførelse, hvad disse værdier angaar,
omtrent som en normal slæberingsmotor.
Da linjen SK2 er en korde i denne cirkel, maa
saaledes denne cirkels centrum ligge et sted paa lin
jen PMq. Heyland antog, at cirkelens centrum var M0 .
Senere er dog paavist, at motorens jerntap og
statorviklingens kobbertap bevirker en forbedring av
arbeidsfaktoren, idet cirkelens centrum riktignok ligger
et sted paa linjen EM0 , men noget over linjen
O0 CQ (se forskjellen mellem den stiplede cirkel om
M0 og den helt optrukne om M.)
Ved særlige rnaalinger kan man finde motorens
jerntap alene. Den wattkomponent, der tilsvarer dette
tap opsættes i diagrammet lik O0 O, og man trækker
linjen O0 C0 , idet man antar, at motorens jern
tap er uforandret for alle betastninger mellem tomgang
og kortslutning. Med punktet O som toppunkt av-
Da det er av betydning for forstaaelsen av den i
i det følgende beskrevne kortslutningsmotors eiendorn
melige forhold under varierende belastning at kjende
vekselstrørasmotorens cirkeldiagram, og da kanske flere
av de ærede læsere ikke er helt fortrolige hermed,
skal jeg først ganske kort bringe dette diagram i
erindring.
2 i W
sættes vinkel COC" = xp\ tgyj — 0 1 , hvor /’
f- r)
er den maalte tomgangsstrøm (0QS), Wx er den
ohmske motstand pr. fase i statoren, E spændingen
pr. fase og r er motorens spredningskoefficient.
I fig. i betegner linjen O0E spændingsvektorens
størrelse og retning, og der er f. eks. ved rnaalinger
konstatert at tomgangsstrømmen er O0S og dennes
wattkomponent B0,S, der begge er avsat i en pas
sende maalestok. Endvidere har rnaalinger vist, at
F i q. i.
°u ’ ’g Ko CB
Ä 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
