Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, *0
Linjen OC"s skjæringspunkt M med FMQ er
r OC"
optegnet se dens omtrentlige værdi, idet
OB”
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 7
ningsmotorens anløpsforhold, og omtrent alle har for
søkt at fremstille en speciel kortsluttet rotorvikling
med forøket induktiv motstand, der automatisk for
mindskes eftersom rotorens hastighet under anløps
perioden tiltar, og de bedste av de vundne resultater
er naaet gjennem anvendelsen av strømfortrængnings
princippet.
tidligere maalinger, kan man allerede før ciikelen
Det har længe været kjendt, at man i en elektrisk
maskine der har dype og smale noter, og hvor den
enkelte eller de enkelte strømledere f. eks. er smale
kobberstave, der naar fra notens bund til top, naar
de gjennemstrømmes av vekselstrøm, utviser et større
wattap, end man efter lederens ohmske motstand skulde
vente. Denne forøkelse av watt-tapene blir større, jo
større frekvens vekselstrømmen har. Denne tilsyne
latende forøkelse av ledningsmotstanden skyldes, at
selvinduktionen i notens indre bevirker en fortrængning
av strømmen til de dele av ledertversnittet, der er
nærmest luftspalten.
den søkte cirkels centrum, og hermed er cirkelen git.
For yderligere av det saaledes fundne cirkeldiagram
at kunne specificere de enkelte tap i motoren ved de
forskjellige belastninger, avsættes vinkelen COKx —
yyk -p hvor
og man trækker linjen KXB".
For en vilkaarlig belastning OIx kan man nu av
diagrammet avlæse motorens effektive ydelse IXA ,
sekundære kobbertap samt friktionstap AD, primære
kobbertap DF og det konstante Jerntap FG — O0 O,
idet man fra punktet Ix kun behøver at fælde perpen
dikulærene paa linjerne OC" og 0Q CQ og fra den
førstnævntes skjæringspunkter med linjen SX2 og
B"K1 trækker paralleler til linjen O0 C0 , indtil disse
parallelers skjæringspunkter A resp. D med linjen IXG.
Da strømfortrængningens størrelse i en leder er
avhængig av vekselstrømmens periodetal, er det ind
lysende, at strømfortrængningen i en kortsluttet rotor
med en vikling som ovenfor beskrevet særlig maa
være stor i startningsøieblikket, da rotorstrømmens
periodetal er lik statorens. Endvidere maa strøm
fortrængningen automatisk avta, eftersom rotorens
hastighet tiltar, idet jo rotorstrømmens periodetal
samtidig avtar. Strømfortrængningen forsvinder om
trent helt, naar rotorens omdreiningstal kommer op i
nærheten av synkronisme.
Motorens totale spredningskoefficient r er sammen
sat av statorens og rotorens spredningskoefficienter.
Hver av disse er igjen lik summen av spredningsko
efficienterne for noterne og for de fri spolesider i stator
resp. rotor.
I de fleste normale vekselstrømsmotorer, hvor de
enkelte ledere i notene er koblet i serie og saaledes
tvungne til ved alle belastninger at føre den samme
strøm, eller hvor selvinduktionen i notenes top og bund
ikke er meget forskjellige, holder disse koefficienter
og dermed ogsaa den totale spredningskoefficient og
r sig konstant ved alle belastninger. Dette er en
betingelse for at det i fig. 1 konstruerte diagrams cirkel
virkelig er en cirkel.
Dette diagram er forøvrig konstruert efter maa
linger for en normal 7,5 hk. 380 volts kortslutnings
motor. Motorens virkningsgrad er 86 % og dens
arbeidsfaktor 86,5 °/o ved normal belastning.
Ifølge diagrammet vil motoren direkte indkoblet
paa nettet ta en kortslutningsstrøm O0 Ä’2 , der er
ca. 5Va gang saa stor som ved fuld last og har her
et anløpsmoment av ca. 1Va gang det nor
male dreiemoment ved fuld last.
Hvis den samme motor indkobles paa nettet
gjennem en stjerne trekantvender, tar den paa første
trin et strømstøt av ca 182% av den normale og
har i denne stilling et anløpsmoment av ca. 44%
av det normale dreiemoment.
Selv om denne motor i sidstnævnte kombination
kunde anvendes for strømstøtets skyld, saa byder dog
et anløpsmoment av kun 44% for ringe sikkerhed
med hensyn til en god startning, især da driftspændin
gen ofte vil falde noget av fra et saa stort strømstøt,
hvilket igjen vil ha en yderligere reduktion av anløps
momentet til følge.
Forskjellige utenlanske fabriker har allerede for
mange aar tilbake arbeidet paa at forbedre kortslut-
Hvis r ikke er helt kjendt fra beregningen eller
Fig. 2 viser en 18 mm. dyp og 4 mm. bred
aapen not, hvori for at opnaa en særlig effektiv strøm
fortrængning er anbragt en kombination av magnetiske
og umagnetiske strømledere, og fig. 3 viser den bereg
nede strømfortrængning i denne not i startningsøieblik
ket, hvor a b er strømmen i notens top, c d i notens
midte og e f i notens bund.
Fig. 2 Fig. 3-
Fig. 4, 5 og 6 er de tilsvarende spændingsvektor
diagrammer, hvor es er de respektive eslvinduktions
spændinger, ew de resp. ohmske spændingsfald i top
Fig. 6.
52
T
i
cv. [ — — h
e
n
e 1
Fig. 4- Fig. 5.
p- 1^3
Wr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
