Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OS
—co 0,066
OS
OC °’°94
Herved fremkommer cirkelen om Mx .
No. 7, 1923 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Dernæst blev denne motor underkastet belastnings
prøver, idet spænding, strømstyrke, wattforbruk, om
dreiningstal og det mekaniske dreiemoment blev av
læst for varierende belastninger helt fra tomgang til
kortslutning og stilstand (punkt K2). De fundne re
sultater blev indtegnet i strømvektordiagrammer fig. 7
(se Kurve SIX K2).
resp. midte og bund av noten, og endelig er e den
i alle lag av lederen av statorfeltet inducerte erak.
Som man ser, bevæger ikke strømvektoren 01’s
endepunkt I sig paa en cirkel, men paa en kurve
S/X K2 , der tangerer cirkelen om M indvendig i
punktet K2 og cirkelen om Mx utvendig i punktet S.
Endvidere blev for de maalte belastningspunkter
motorens effektive ydelse utregnet av det maalte
dreiemoment og omdreiningstal og avsat fra punkterne
Tx omregnet til en wattstrøm IX A. Herved fremkom
mer en ny kurve SA2 K2 , der for hvilketsomhelst
belastningspunkt ved at nedlælde de to perpendikulærer
paa linjerne OC", og OC avmerker den effektive
ydelse IX A og det sekundære watt-tap AD\ endelig
kan rnan samtidig finde det primære kobbertap DF
og jerntapet FG. Kurvene SA 2 K2 vil tangere linjen
SK2 i punktet S.
Sammenligner man nu de to cirkeldiagrammer i
fig. r og fig. 7, som begge er tegnet i samme maale
stok, vil man bemerke, hvorledes strømfortrængningen
har bevirket en stor forøkelse av det sekundære watt
tap K2N, i startningspunktet K2 for fig. 7’s vedkom
mende. Da anløpsmomentet er proportionalt med
størrelsen av linjen K2N, saa betyr denne forøkelse
for fig. 7’s vedkommende ogsaa en tilsvarende for
økelse av anløpsmomentet seiv ved en noget reducert
anløpsstrøm O0K2 .
Denne motor starter direkte indkoblet paa nettet
med et strømstøt av ca. 4,6 gange den normale strøm
og med et anløpsmoment av ca. 2,25 gange det nor
male dreiemoment. Startet gjennem en stjerne-trekant
vender tar motoren i stjernekobling et strømstøt av
ca. 152 % av den normale strøm og har et anløps
moment av ca. 75 % av det synkrone dreiemoment.
Den totale spredningskoefficient er i dette tilfælde:
Imidlertid maa den foran beskrevne med rotorens
periodetal variable strømfortrængning aapenbart bevirke
en med rotorhastigheten likeledes variabel sprednings
koefficient, idet sidstnævnte maa være mindst, naar
rotorstrømmene koncentrerer sig i notens top, og maa
tilta eftersom rotorhastigheten tiltar, idet rotorstrøm
mene samtidig trænger dypere ned i noterne.
Sammenlignet med den første motor er altsaa
strømstøtet gaat ned fra 182 % til 15 2 %, mens
anløpsmomentet samtidig er steget fra ca. 44 % til
ca. 75 %. Det kunde ogsaa være andet av interesse
at bemerke om det i fig. 7 konstruerte diagram like
som diagrammet yderligere kan kompletteres bl. a. med
en kurve ved hvis hjælp man for hvilkensomhelst
belastning kan avlæse »slippen« i procent av den
synkrone oraløpshastighet, men da dette kun kan ha
interesse for et faatal av de ærede læsere, har jeg
avstaaet derfrå.
For at undersøke disse forhold blev der tat kort
slutningsprøver med motoren ved lavere og lavere
periodetal, idet periodetal, spænding, strøm og watt
forbruk blev avlæst.
Seiv om denne fremgangsmaate maaske ikke er
helt korrekt, idet det under normale forhold kun er
rotorens periodetal der forandres, saa kan avvikelsen
ikke være ret stor. Det viste sig da under denne
prøve, som det var at vente, at cos (pk ved synkende
periodetal ogsaa blev mindre og mindre og tilslut ved
meget lave periodetal nærmet sig vinkelen EOQK2 i
fig. 7. Kortslutningsstrømmen var OqK2 ’ og dennes
wattkomponent K2K’Q. Motorens spredningskoefficient
omkring synkronisme er efter disse maalinger
I fig. 8 viser kurvene A og Ax strømforbruk resp.
dreiemoment i procent av den normale strøm resp.
moment ved fuld belastning som funktion av omdrei
ningshastigheten under anløpsperioden for den normale
kortslutningsmotor, og kurvene B og Bx viser det
samme for den anden motor. Kurvene er optegnet
efter avbremsningsforsøk.
Som fig. 8 viser, er de forbedrede anløpsforhold
for motor nr. 2 kjøpt paa bekostning av en liten re
duktion av motorens maksimale belastningsevne, hvil
ket ogsaa en sammenligning av de to cirkeldiagrammer
viser. Virkningsgraden var for begge motorer ens,
Fig. 7 viser et cirkeldiagram for den samme type
7,5 hk. kortslutningsmotor, hvori er indlagt en rotor
med en kortslutningsvikling som ovenfor nævnt.
I fig. 7 er først motorens cirkeldiagram opkonstru
ert som beskrevet for fig. i’s vedkommende og utgaat
fra de sedvanlige tomgangs- og kortslutningsmaalinger.
Det gir cirkelen om M, hvor O0S er tomgangsstrøm
men, OqK2 kortslutningsstrømmen og K2KQ denne
strøms wattkomponent, der igjen er opdelt i rotorvik
lingens watt-tap K2N, statorviklingens tap NXFx , for
uten jerntapet FX KQ . Punktet M’s beliggenhet er
likeledes fundet paa samme maate.
53
<7 K M. 1 c,
FIS 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
