Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor y>Norsk Elektroteknisk Förening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening*
36. AARG.
N£: 8 KRISTIANIA 15. MARS 1923
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris; Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Inclhiolci :
Faste stoffes gjennemslagsfasthet. Av overing. J. C. Holst. — Telefunkens traadløse driftstelefoner for kraftverker. Av direktør
Karl Holmvang. — Traadløs telefonering over Atlanterhavet. — Lovutkast til Lov om elektriske anlæg. — Elektricitetslovene. —
Moderne kranvegt. — Elektrotekniske firmaers tidsskrifter. — Bøker, kataloger etc.
gjennemslagsfasthet
Faste stoffes
J. C. Holst
Av overing
Mens den elektriske strøms gjennemgang i gasarter
og de fænomener som er forbundet hermed har været
relativt længe kjendt og utforsket, har de faste isola
tionsstoffe og de aarsaker som i disse foranlediger
gjennemslag, været litet omhandlet.
bevirker en opvarmning av dielektrikumet som tilsva
rende blir steikere ophetet hvor strømmen er størst (/2-rø).
Nu har alle faste isolationsstoffe tilfælles, at deres
motstand synker proportionalt med temperaturens stig
ning, og herved vil strømmen yderligere øke og tem
peraturen tilta. Imidlertid vil den høiere temperatur
bevirke en sterkere varmeavledning, saaledes at der
vil oparbeide sig balance i forholdet saasnart den ut
viklede og avledede varme er like store. Dette stem
mer helt med det almindelig iagttagne fænomen, at
der ved saadanne isolationsplater (glas, papir, porcel
læn m. v.), som utsættes for en spænding henimot
gjennemslag, let paavises koncentrerte ophetede flekker
som efter avkjøling ingen paaviselig forandring i struk
tur eller egenskaper forøvrig opviser.
Hæves spændingen nu videre, findes paany en
høier.e temperatur som gir balance mellem tilført og
avledet varmeenergi, indtil man kommer til et punkt,
hvor balance ikke mere er mulig, men hvor giennem
slag finder sted under ødelæggelse av isolations
materialet
I Journal of A. I. E. E. for december 1922 har
imidlertid Karl Willy Wagner, Berlin, en meget interes
sant artikel om dette emne, som kaster adskillig lys
over forholdene. Paa basis av mangeaarige eksperi
menter og forsøk ledsaget av matematiske utviklinger
fremsætter forfatteren den teori, at de faste isolations
stoftes gjennerabrud utelukkende er at føre tilbake til
rent termiske virkninger. Da hans ræsonnernent og de
forskjellige forhold han herav utleder er av megen
interesse og kan klargjøre meget som ellers har set
gaadefuldt ut, skal jeg i det følgende forsøke at gi
en summarisk gjengivelse av indholdet.
Allerede i 1905 merket forfatteren av forsøk som
blev foretat med papirisolerte kabler med forskjellige
indre og ytre diametre av isolationen, at gjennemslaget
ikke var regelbundet avhængig av spændingsgradienten,
saaledes som det absolut er i gasarter. Der blev
dengang fra andet hold fremholdt, at aarsaken var at
søke i at laget nærmest kjernen blev forkullet tilsva
rende koronaen i luft og derved gav den ledende
kjerne en tilsynelatende større diameter som nedsatte
spændingsgradienten og förhindret videre gjennemslag
før spændingen hævedes endnu mere. Ved avvikling
av papirlagene efter forsøket blev dog bevist, at noget
saadant ikke hadde været tilfældet. Papiret hadde
saaledes bevislig utholdt en 50 % høiere spændings
gradient end det taalte i plan-parallele lag.
Denne uoverensstemmelse gav støtet til forfatterens
videre undersøkelser, som med endel avbrytelser har
paagaat og endnu ikke er avsluttet.
Han forklarer sig nu föregången saaledes: Naar
et dielektrikum mellem to ledende poler utsættes for
en spænding som vi for enkelhets skyld foreløbig
tænker os som konstant likestrømspænding, saa vil en
svak strømgjennemgang finde sted. Da imidlertid intet
materiale er absolut homogent, vil der altid findes et
eller flere punkter, hvor strømmen er noget sterkere
end middelværdien forøvrig. Den ohmske motstand
For at skaffe sig et billede av det som foregaar,
kan man optegne en kurve med spændingen som
abscisse og strømstyiken som gaar gjennem isolations
matefialet paa det opvarmede sted som ordinat. Hvis
man kjender motståndens forandring med temperaturen
Fig. i.
Strømmens forhold til spændingen.
J>4
y 1 t
o
a*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
