Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Driftsikkerheten.
1, Anlæg og driftsomkostninger.
1923, No. 8
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
batteriet strækker til for ca. 3 dage. Da man ved
linjeretter kommer ut med saa minimal energi, blir
batteriet litet og billig. Stationerne er ved linjerettet
telefoni saaledes utstyrt, at man kan tale begge veie
uten omkobling av apparaterne, og disse er derfor i
bruk nøiagtig som almindelige telefoner.
Telefunken ulkonstruert specielle veirfaste høispæn
dingskondensatorer, som kan monteres i mastene og
som ved aapen skinnebryter danner bro for høifre
kvensen, mens den 50 periodige energi ved kikket
bryter selvfølgelig ikke kan passere kondensatoren.
minimale. 1 tilfælde driftstans blir stationerne drevet
fra et batteri, og detles kapacitet er saa avpasset at
Blir hele kraftledningen revet væk paa en mindre
eller større strækning, er en traadløs linjerettet tele
fonförbindelse ikke mulig. Denne ulempe kan av
hjælpes ved at den arbeiderkolonne, som for tilfældet
maa sendes til bruddstedet, medtar en liten transpor
tabel linjerettet telefonsender og mottager, som da
tilkobles linjen ved bruddstedet, hvorved en telefonför
bindelse med begge endestationer kan etableres. Disse
transportable stationer kan rigges op og sættes i drift
paa ca. 15 minutter.
Ved hjælp av saakaldte overdragsapparater i for
bindelse med radio-apparaterne kan en telefonsamtale
uten videre føres fra en hvilkensomhelst bytelefon
over centralen til radio-stationen og videre pr. radio til
sendestationen, for saa ved et overdragsapparat igjen
at overføres til en eller anden bytelefon paa et andet
sted. Disse overdragsapparater har nu været i normal
drift i ca. 1 1/2 aar og arbeider helt sikkert.
De linjerettede radiotelefonstationer har faat en
stor ulbredelse i Tyskland, Schweiz og tildels i
Sverige, en utbredelse der tilfulde viser deres betyd
ning for kraftverkerne. Sikkert er det at disse for
større kraftoverføringsanlæg med lange kraftledninger
er den almindelige traadtelefon helt overlegen.
Ved ruratelefoni stiller forholdene sig ganske ander
ledes. Høifrekvensenergien i en antenne kastes ut i
rummet i alle retninger, og for at faa sikkert anrop
tiltrænges paa en avstand av 100 km. erfaringsmæssig
ca. 50 gange større energi end ved linjerettet telefoni.
Da rumtelefonstationerne likeledes maa være uav
hængig av netspænding ved driftstans, maa der an
skaffes en egen krafikilde eller et tilstrækkelig stort batteri.
For ruratelefoni maa der ogsaa rigges op et
antenneanlæg paa ca. 25 meters master. Hvis nu
kraftverkerne ligger i dype dalsænkninger, er det sora
bekjendt vanskelig at faa forbindelse utad. Anlægs
og driftsomkostningerne blir derfor ved ruratelefoni i
forhold til linjerettet mangedobbelt.
Linjerettet radiotelefoni contra rumtehfoni.
Det skulde jo ligge nær at tro, at ruratelefoni
vilde løse alle vanskeligheter. Tanken er jo besnæ
rende, gjennem rummet at kunne radiotelefonere fra
et punkt i kraftnettet til et andet uten at være av
hængig av i hvilken befatning kraftledningerne be
finder sig i.
Ved ruratelefoni er betjeningsspørsraaalet heller
ikke saa liketil, da man her bør ha kyndig betjening.
Ved kyndig betjening kan man vel regne med
at rumtelefonstationerne altid kan være i driftklar
stand, hvis antennen er saa solid bygget, at den ikke
blaaser bort.
Det var jo ogsaa den første anvendelse man gjorde
av ruratelefoni, da den opgave at skaffe kraftverkerne
en billig og driftssikker radiotelefoni skulde løses. Det
er to ting som gjør at ruratelefoni blir dyrt og ikke
opfylder de opgaver som bør stilles til en driftstelefon. Den usikkerhet som kommer ind ved ruratelefoni
og gjør disse mindre skikket som driftstelefoner, er
de atmosfæriske forstyrrelser som indvirker paa mot
tageren. Disse kan være saa sterke, at en telefon
förbindelse, som under normale forhold kan være
udmerket, blir helt ubrukelig, og dette gjør sig særlig
gjældene under uveir og paa de tider som driftstele
fonen tiltrænges mest.
Ved linjerettet radiotelefoni ledes høifrekvensen
langs kraftledningerne og en liten brøkdel av den
til forføining staaende energi gaar tapt i rummet.
For stationer med ca. 100 km. rækkevidde benyttes
kun 10 watt. Da stationerne arbeider helt automatisk
og uten vakt, maa en mottagerlampe for anropet
altid brænde. Denne er ganske billig og bruker liten
energi. Driftsomkostningerne for rørforbruk er derfor
Her har den linjerettede telefon den store fordel
at være uavhængig av atmosfæren. Fig. 2 viser en
linjerettet traadløs driftstelefon færdig montert.
Fig. 2.
62
\ * ’
\TI
p] STATION
STATIQN LTJ
> >
Fig. i.
-i 1 I 1
j’’ •;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
