Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Traadløs telefonering over Atlanterhavet
No. 8, 1923 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
uttrykt i mikrovolt pr. m., paa de forskjellige tider av
døgnet og aaret, ved disse forsøk kunne faa fastlagt
hvor stor energi der til enhver tid maa anvendes paa
avsenderstationen.
I 1915 utførte American Telephone and Telegraph
Co. en række forsøk med radiotelefonering over lange
avstande. Som avsenderstation benyttedes de Forenede
Staters marinestation i Arlington i Virginia, og der
blev sendt folk til Paris, Honolulu og Darien, for at
undersøke om de utsendte meddelelser kunde høres
paa saadanne avstande. Det viste sig at være til
fældet, man kunde høre talen alle tre steder. Av
senderstationens energi var dengang mellem 5 og
10 kW.
Styrken av radiosignaler som sendes over vand
kjendes allerede . som en funktion av bølgelængden,
avstanden og avsenderens energi. Formelen, som
gjælder om dagen, inkluderer absorplionsfaktoren, og
ved at sætte denne lik 1, faar man den tilsvarende
værdi om natten. Disse to værdier er imidlertid meget
forskjellige, og det er derfor nødvendig at foreta
indgaaende maalinger. Saadanne raaalinger har paa
gaat i længere tid i Amerika, og i den allersidste tid
likeledes ved ovennævnte mottagerstation i London.
Resultaterne analyseres og klassificeres i kontinuerlige
bølgeforstyrjelser og statiske forstyrrelser.
Disse prøver hadde imidlertid liten praktisk betyd
ning, da signalerne kun hørtes yderst svakt, og da
det flere dage var absolut umulig at høre noget av
de utsendte meddelelser.
Man venter om et aars tid at ha avsluttet disse
grundige undersøkelser, og det vil da være mulig at
bygge avsenderstationerne i henhold hertil, idet det
heldigvis ser ut som om dissse forstyrrelser har en
ganske bestemt aarskurve.
Under krigen biev disse forsøk ikke drevet i større
maalestok. Til gjengjæld er der i de seneste aar blit
sat fart i dette arbeide, og forleden dag blev verden
overrasket med meddelelsen om det ualmindelig vel
lykkede forsøk paa traadløs telefonering fra New-York
til London. For at kunne overføre god, tydelig tale, er det
nødvendig at faa med alle frekvenser op til 2000 i
sekundet. Paa den anden side er det av betydning
av hensyn til frekvensen av den strøm som skal
overføre signalerne at talens frekvenszone heller ikke
er større. Avsenderstationens nytteeffekt bør endvidere
være høi, da det dreier sig om store energimængder.
Endelig maa det, paa grund av de høist forskjellige
forstyrrelser om sommeren og om vinteren, være mulig
at variere den styrke mikrofonen avgir, saaledes at
man ikke behøver at dimensionere hele avsenderstati
onen for sikkker drift under de daarligste forhold,
mens man da resten av aaret kun utnytter maskinerne
delvis.
De traadløse meddelelser utsendtes fra American
Telephone and Telegraph Co.’s bygning i New-York,
som gjennem ca. 110 km. kabel stod i forbindelse
med Radio Corporations avsenderstation, Rocky Point,
paa Long Island. Strækningen herfrå til London,
hvor mottagerstationen var opstillet i Western Electric
Co.’s fabriker, er omkring 4800 km. Da der ikke
fandtes en tilsvarende avsenderstation i London, gik
forbindelsen den motsatte vei gjennem en telegrafkabel.
Det var paa den maate mulig at bekræfte mottagelsen
av hver enkelt meddelelse, og i flere tilfælde indløp
denne telegrafiske bekræftelse i New York allerede
2 minutter efterat vedkommende tale var avluttet.
Der var omtrent 60 tihørere paa mottagerstationen;
hver av dem var forsynt med en hovedtelefon, en
omstændighet som gjorde det nødvendig at benytte
nogen flere forsterkerapparater end der ellers vilde ha
været tiltrængt.
Heldigvis for radiotelefonien er det mulig ved et
bestemt system at opfylde alle disse krav. En mini
mal frekvenszone kan opnaaes ved kun at overføre
det ene sidebaand av den komplette modulerede bølge,
istedenfor begge sidebaandene og bærebølgen. Dette
system har længe været anvendt av American Tele
phone and Telegraph Co. ved multiplekstelefonering,
og har likeledes været benyttet ved de netop stedfundne
forsøk. Den størst mulige nytteeffekt opnaaes likeledes
ved dette arrangement, idet det har vist sig at man
kun trænger omtrent en tredjedel av den energi rnan
ellers vilde trænge. Metoden utføres bedst ved hjælp
av 3-element vakuumlamper, og da man kan la saa
danne arbeide parallelt, vil man paa de aarstider, hvor
det er nødvendig, kunne øke apparaternes energi ved
simpelthen at tilkoble flere lamper.
Selve forsøket varte omtrent 2 timer. Det er
bemerkelsesværdig at ikke alene selve talen var over
ordentlig tydelig, men at man paa mottagerstationen
endog gjenkjendte enkelte av talerne paa stemmen
førend de forestillet sig. At man endvidere kunde
høre de forskjellige personer paa avsenderstationen
tale indbyrdes i pauserne mellem de forskjellige traad
løse meddelelser, viser likeledes at man her ikke
længer staar overfor et ganske isolert og ualmindelig
heldig eksperiment, som kanske kun kan tænkes mulig
paa grund av en række gunstige omstændigheter som
aarstid, klokkeslet m. m., men at problemet: den
Internationale radiotelefoni som et fuldt paalidelig
kommercielt kommunikationsmiddel, ved de sidste for
søk er bragt meget nær sin løsning.
Ved de prøver som nu foretas, vælges det ene
sidebaand med lav energi, derpaa forsterkes det ved
hjælp av vandkjølte vacuumlamper til 60 kW, som
sendes ut fra antennen. Denne energimængde svarer
imidlertid til mere end 200 kW av den komplette
modulerte bølge. Ved mottagerstationen introduceres
da atter det manglende andet silkebaand ved hjælp
av en vacuumlampe-oscillator, hvorefter de komplette
signaler forsterkes.
Forsøkene er senere blit utvidet og paagaar i 14
av døgnets 24 timer. Hensigten er delvis at bestemme
den støi man hører i mottagerapparatet sammen med
signalerne. Da det er nødvendig at forholdet mellem
denne støi og selve talen aldrig overstiger en viss
værdi, da de mottagne signaler derved blir uforstaae
lige, vil man, hvis man kjender denne støis styrke
1 den tid mottagarstationen i London har været
i drift, (fra i. til 15. januar) var forholdet mellem
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
