Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 6. april 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 10
at man er fri for akkumulatorbatterier og de dermed
förbundne ladeindretninger. Dermed bortfalder ogsaa
nødvendigheten av at ha en person for regelmæssig
tilsyn av anlægget.
av døgnet. Hoveduhret kan endvidere benyttes til
ind- og utkobling av lys, drift av kontroluhre for
arbeidere og funktionærer i større bedrifter, o. s. v.
De ovenfor beskrevne elektriske uhre byr paa
store fordele i flere henseender. Uhrene er forholdsvis billige i anskaffelse. For
tiden er prisen paa et hoveduhr og et almindelig biuhr
vistnok henholdsvis ca. kr. 200,— og kr. 70.—.
For det første er de meget nøiagtige. Er hoved
uhret først blit rigtig indstillet, vil feilen ikke være
større end maksimum 1 sekund i døgnet, d. v. s.
+ 0,001%. Av den grund anvendes disse uhre bl. a.
ved observatoriet i Paris.
Specielt er, som det jo tydelig fremgaar av oven
staaende, vedlikeholdsutgifterne usedvanlig lave. De
kan for et anlæg paa f. eks. 30 uhre sættes til om
kring kr. 20.— aarlig, bortset fra renter og amorti
sation.
Dærnæst er uhrene yderst enkle. De kan opsættes
av enhver, og stilles mens de er i drift. Stilles viserne
paa hoveduhret, følger viserne paa alle biuhrene med.
Endvidere stilles der ikke større fordringer til lednings
nettet end til et almindelig godt ringeleduingsanlæg,
saaledes at enhver montør kan utføre et saadant.
Ikke mindst de lave anskaffelses- og vedlikeholds
omkostninger burde bevirke at mange større kontorer,
fabriker og andre virksomheter her i landet i høiere
grad end hittil kom til at interessere sig for saadanne
elektriske uhranlæg, som — specielt i Frankrig — for
længst har faat en stor utbredelse.
En stor fordel er det at hverken hoveduhr eller
biuhre nogensinde behøver at trækkes op. Likeledes
Tilintetgjørelse av overflødig energi i en
hydraulisk bremse.
faldhøider er anlæg av saadanne indretninger ikke
vanskelige og lar sig gjennemføre med enkle midler.
Derimot optræder der ofte vanskeligheter, naar det
overflødige vand skal omføres over større faldhøider,
især naar den vandmængde det dreier sig om og
dermed den ydelse, som skal uskadeliggjøres, er stor.
(Efter ing. E. Heller i Elektrotechnik und Maschinenbau)
Snart efter krigens slutning angav den bekjendte
vandbygger professor dr. Franz Kreuter i Miinchen
en ny løsning av det vanskclige problem at uskade
liggjøre de energimængder, som blir fri ved høitryks
vandkraftanlæg, naar belastningen pludselig synker.
Disse energimængder kan som bekjendt i visse tilfæl
der bli meget betydelige. Da den av professor Kreuter
foreslaatte konstruktion, som av opfinderen er blit kaldt
hydraulisk bremse, senere ikke bare ved raodelforsøk,
men ogsaa ved forsøksanlæg i stor stil har vist sig
fuldt ut forrnaalstjenlig, synes det berettiget at gi en
kort beretning om dens virkningsmaate.
Deti av Kreuter konstruerte hydrauliske bremse
bestaar som fig. i, 2 og 3 viser av en cylinderisk
beholder, i hvis akse en dysekrans er anordnet saa
ledes, at de uttrædende vandstraaler forløper horison
talt og radialt. Denne dysekrans er forbundet med
den del av driftsanlægget, hvorfra det overflødige
vand skal bortskaffes, ved hjælp av en rørledning,
hvori er indbygget et lukningsorgan. Strømmer der
vand gjennem dysene, saa danner der sig 2 ringfor
mede vandvalser med horisontale akser, nemlig
1 grundvalse, som forløper under dyseplanet, og
1 dækvalse som ligger over grundvalsen og som har
motsat dreieretning. Ved rigtig dimensionering av
dysene og beholderen er den indre friktion mellem
vanddelene, som paa denne maate bevæges mot hver
andre, tilstrækkelig til at overføre den kinetiske energi
Alle vandkraftanlæg, som ikke er forsynet med
et eget magasinanlæg ved kraftstationen, maa være
indrettet saaledes, at de vandraængder, som paa ved
komraende tidspunkt ikke trænges til generering av
nyttig energi, kan overføres fra over- til undervand
utenom turbinerne. Saalænge det dreier sig om smaa
Fig. r. Fig. 2.
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
