Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 22. juni 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sølvtraadlamel i asbesttube.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 13
tube holder saavidt sammen efter avsmeltningen mens
en tør asbesttube er helt sønderrevet.
(ASEA anvender forøvrig sølvtraadslameller i asbest
tube ogsaa for indendørs høispændingssikringer.) Da
ASEA’s friluftssikring var utstyret med en regnhat som
man antok hadde en viss betydning, mens de norske
sikringstyper ikke hadde saadanne blev asbesten paa
den færdige lamel overstrøket med lak, for at beskytte
sølvtraaden mot regn. Lakken gjør desuten at asbesten
blir litt stivere, hvorved lamellerne er lettere at trans
porterer, men den gjør asbesten mere brændbar. For
at gjøre lamellen yderligere solid blev sølvtraaden i
begge ender paaloddet et stykke kobberkabel, hvorved
sølvtraaden helt kan skjules og man kan sikre sig god
kontakt ved indsætning av lamellen.
I tør tilstand forandrer ikke asbesttuben noget
større smeltestrømmen for sølvtraaden. Om smelte
strømmens avhængighet av sølvtraadens længde er der
ved ing. Nissen og von Kroghs laboratorium for guldsmed
K. A. Rasmussen i september 1922 utarbeidet noen
utmerkede kurver som viser smeltestrørnmens avhængig
het av traadlængden. Disse kurver maa bli en god hjælp
ved valg av lameller baade for høi- og lavspændings
sikringer.«
Fra høsten 1921 til nu har sølvtraadslamellerne i
asbesttube ja hele sikringssaken hos A/S Per Kure
skjøttet sig seiv idet jeg for min del i en del av denne
tid var i utlandet.
Noen avsætning i denne tid paa blank kobbertraad
som lamel har der ikke været, skjønt denne efter tysk
erfaring skulde egne sig bra for friledningsnet. Kob
bertraaden beskytter sig seiv hvis den blir angrepet
av salpetersyre ved at det dannede kobbernitrat raskt
gaar over i kobberkarbonat som beskytter traaden
godt mot videre kemisk indflydelse.
Flere hundrede av disse sølvtraadslameller i asbest
tube (se fig) blev saa sommeren og høsten 1921 ut
sendt til fordelingsnettene med anmodning om at
prøve dem.
Den sølvtraad som blev anvendt i disse lameller
var den vanlig anvendte salgsvare som gik under navn
av 2, 4, 6 amperssølvtraad, (Der er intet i veien
for ogsaa at lave 1 ampers sølvtraadslameller i asbest
tube for 20 kV.) Indhyllet i asbesttube og montert
i de vanlig anvendte porcelænsrør blev det kontrol
lert med lavspændt strøm naar disse smeltemetaller
smeltet av.
Erfaringene som er samlet paa de steder delte
metal er anvendt hos os er ikke saa gunstige som
tænkt.
Av sølvtraadslamellen i asbesttube har omsætningen
været stor, hvilket tyder paa at den indslagne vei var
rigtig. Den av ASEA anvendte regnhat for friluftsik
ringer viser sig ikke at ha anden betydning end at
den kanske holder asbesttuben mere tør. Disse lamel
lers kostende spiller ingen rolle mot hvad det koster
stadig at ha folk uuderveis for at sætte ind nye lamel
ler i sikringene for transformatorene. Sølvtraadslamel
len i asbesttube er trods den ubetydelige ting den er,
blit av en viss økonomisk betydning i det den sikrer
en stabilere drift.
Metallerne holdt den paastemplede strømstyrke,
ved 20 % overbelastning smeltet de efter ca. 3—4
minutter, ved 50 % overbelastning smeltet de momentant.
Vi blev staaende ved disse egenskaper for lamellerne,
trods vi var opmerksom paa paragraf 668 og 680 i
forskrifterne av 1920 i henhold til hvilke lamellerne
kunde vælges litt rikeligere. Asbesttuben beskytter kun sølvtraaden mot kemisk
indvirkning. Den kan ikke hindre at sikringene gaar
i tordenveir som følge av overspændinger.
I de utsendte meddelelser blev det anbéfalt at
sikre mastetransformatorene rikelig med ca. 7 ampers
smeltemetaller. Herved opnaar man at smeltemetal
lerne ikke gaar ved den mindste overbelastning paa
mastetransformatorens lavspændingsside. Mot overbe
lastning maa de lavspændte sikringer beskytte transfor
matoren, mens høispændingssikringene kun skal sikre
transformatoren fra at ødelægges ved for eksempel
direkte lavspændt kortslutning.
Ved net med stor jordslutningsstrøm er det vanskelig
især i uveir at faa sikringerne til at staa (overslag paa
transformatorgjennemføringene).
Man maa da for at faa sikringene til at holde
sikre med lameller som smelter ved en strøm som ligger
nær jordslutningsstrømmen. Jordslutningsstrømmen bør
dog da ikke overskride x 0—15 amper. Naar et net
har jordslutniugsstrømmen kompensert ved f. eks.
Petersenspolen, vil de vanskeligheter med siknnger op
høre, som skyldes overspændinger og for stor jord
slutningsstrøm.
Følgende denne opfatning faar vi den sikreste
drift av de høispændte fordelingsnet.
Ved vindingskortslutninger brænder dog herved
transformatoren. I en 20 kV transformator kommer oljen
ved vindingskortslutning i løpet av time i kok. Hvad nytte gjør nu en saadan asbesttube foruten
at beskytte sølvtraaden mot kemisk indvirkning ved
at indhylle traaden, jo den øker saa at si lamellens
radius hvorved luften blir mindre paakjendt og dermed
den kemiske proses förhindret ogsaa paa denne maate.
En 20 kV A transformator, 20 kV har en kort
slutningsstrøm paa høispændingssiden paa ca. 10 ampere
ved kortslutning av de lavspændte klemmer.
Tallet 6 amper som mindste smeltemetal skulde
derfor være heldig valgt. Med lamellen i tør tilstand maa man regne med
et tyndt luftlag mellem asbesttube og sølvtraaden, men
har den ozon eller det kvælstofoxyd som her kan
dannes tilsynelatende ikke den magt som ved bar
sølvtraad.
Smeltetiden for sølvtraadslameller i asbesttube er
litt avhæugig av fuktighet, saaledes smelter en tør
6 ampers lamel efter ca. 20 sekunder ved en belastning
paa 9 amper og ca. 1 2 kV, mens en vaat lamel smelter
efter ca. 3 minutter under samme forhold. Vaate
lameller smelter roligere av end tørre. En vaat asbest-
Luftens fasthet omkring tynde ledere er i henhold
til professor Petersens høispændingsteknik, side 43
92
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
