Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 30. juni 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av dipl.ing. Eivind Styff.
Jordslutninger paa friluftsledninger.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 14
Jordslutninger i amerikansk og europæisk driftspraksis.
kapacitetsstrøm følger efter, dannes der en svingnings
kreds mellem fase og jord, hvori svingningerne enten
er saa sterkt dæmpet at lysbuen slukker efter kort
tids forløp uten at gjøre nogen skade, eller den blir staa
ende saa længe at det faste dielektrikum (f. eks. por
celænet) gjennembrytes, og den »intermitterende* jord
slutning gaar over til at bli permanent. En saadan
permanent jordslutning paa en fase nødvendiggjør i
sig seiv ikke driftens avbrytelse paa vedkommende
linje, saalænge der ikke opstaar isolationsfeil paa nogen
av de øvrige faser. Driftsmaaten er imidlertid litet
ønskværdig, idet der paa grund av fasernes usym
metri mot jord induceres betragtelige forstyrrelser i
nærliggende svakstrømsledninger. De intermitterende
jordslutninger inducerer videre overspændinger paa de
andre faser, der kan fremkalde gjennemslag av trans
formatorviklinger eller andre jordslutninger, ofte langt
borte fra det sted hvor den intermitterende jordslut
ning oprindelig blev startet. Man faar da de meget
frygtede »dobbelte* jordslutninger, hvis bekjæmpelse
ved effektivt virkende relæer hører til de vanskeligste
problemer.
Paa samme maate som man endnu tildels tilskriver
»kortslutninger* skylden for uopklarede brande, var
det almindelig for en 10—15 aar siden at tilskrive
ethvert uforklarlig overslag paa fjernledninger eller
isolationsgjennemslag av viklinger (»jordslutninger»)
mystiske »overspændinger«. Efterhvert som man
har lært de sidstnævntes sande natur bedre at
kjende, har det vist sig, at de feil man før
tilla overspændinger, hadde ganske andre aarsaker,
mekaniske og konstruktive, som hensigtsmæssige kon
struktioner og regelmæssige inspektioner av materiellet
under drift paa forhaand kunde fjerne. Resultatet
har vist sig som en forøket driftssikkerhet, og en
flerhet av amerikanske kraftsammenslutninger kan saa
ledes opvise en driftskontinuitet, som man ellers skulde
tro kun var mulig i likestrømsnet med akkumulator
batterier som reserve. Rigtignok har man trods de
forskjelligste beskyttelsesapparater ikke helt kunnet
eliminere de atmosfæriske overspændingers virkninger,
og de elektriske storme er vel for enkelte anlæg aar
sak til de fleste driftsforstyrrelser — der forøvrig
sjelden varer over et par minutter — som endnu
forekommer. Det synes dog som man ved forøkelse
av overføringsspændingerne til 150 å 220 000 volt
har naadd op mot en grænse, hvor seiv de atmosfæ
riske forstyrrelser taper sin virkning.
Nulpunktsjording av trefase friledningssysteraer,
enten direkte eller over motstand, har faat en almin
delig utbredelse i Amerika, og det synes som om
man derved har undgaat de intermitterende jordslut
ningers ødelæggelser like saa effektivt som det der er
opnaadd paa moderne europæiske anlæg, utstyrt med
dr. Petersens jordslutningsspoler og lignende konstruk
tioner.
Jordslutninger paa friluftsledninger skyldes i første
række mekaniske aarsaker, sprækker i isolatorerne,
foraarsaket ved forskjellig utvidelse av porcelæn og
cement eller ved stenkast og stensprang og fremmede
legemer, som nedfaldne trær og grene. En væsentlig
forøket driftssikkerhet av ledningerne kan derfor op
naaes ved regelmæssige halvaarlige eller aarlige in
spektioner av hvert enkelt isolatorelement med paa
følgende utskiftning av dem som viser tegn til svakhet.
Forstyrrelser ved staaisolatorledninger ved dyr eller
fugle, der ved at sætte sig paa tverarmene danner
kontakt med ledningen, hindres ved hensigtsmæssige
mastekonstruktioner. Et amerikansk kraftselskap hadde
saaledes stadige uforklarlige utkoblinger paa sine træ
mastelinjer. Saken var meget mystisk, indtil det til
feldigvis blev opdaget, at feilkilden var ekorn, der
satte sig paa tverarmene og med sin hale kom bort
i ledningerne. En beklædning av masten med blik
i en halv meters høide like under nederste tverarm
bragte de nævnte utkoblinger til fuldstændig ophør.
Forstyrrelser paa grund av fugle er specielt merkbare
de første aar naar fjernledninger indføres i nye egne.
Det synes nemlig som om den opvoksende fuglebestand
ogsaa med tiden lærer faren ved berøring av høispæn
dingsledninger.
Som bekjendt bestaar det sidstnævnte system deri,
at der mellem ett av nettets stjernepunkter og jord
indkobles en drosselspole saaledes dimensionert, at
den i det ideelle tilfælde (»resonnanstilfældet« ved
symmetriske fjernledninger) opsuger helt nettets jord
slutningsstrøm, slik at strømmen over lysbuen mellem
den defekte fase og jord blir = o, uavhængig av lys
buens motstand. Et overslag paa en fase vil i et slikt
beskyttet system, som erfaringen viser, ikke føre med
sig intermitterende jordslutning, likesom lysbuestrøm
men i overslaget blir saa liten (»reststrømmen«,
væsentlig bestaaende av høiere harmoniske), at den
ikke vil kunne anrette skade paa isolatorerne. Prak
sis viser at systemet gir udmerkede resultater for mid
lere spændinger (20 000 til 60 000 volt), hvorimot
der for høiere spændinger for tiden ikke föreligger
tilstrækkelig materiel til bedømmelse av nyttevirkningen.
Den amerikanske praksis til løsning av problemet
gaar som nævnt ut paa ved jording av systemets
stjernepunkt at overføre jordslutningen til en kortslut
ning, og saa ved selektivt virkende relæer koble ut
den defekte ledning. Metodens anvendelse stiller
visse krav til nettets opbygning, hvis denne utkobling
— der gjennemsnitlig varer ca. x minut — ikke skal
medføre driftsstans for de enkelte netdele, saaledes
strømtilførsel fra to kanter til alle belastningspunkter.
De jordslutninger man ikke kan forklare ut fra
mekaniske aarsaker, antar man startes ved en indre
eller ytre (atmosfærisk) overspænding. Idet anlæggets
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
