Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 30. juni 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jordslutninger paa kabler.
Jordslutninger paa generatorviklinger.
Gasfyldte transformatorer.
No. 14, 1923 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Den stigende utbredelse systemet har faat i Amerika
likesom de gode driftsresultater det kan opvise op til
de høieste driftsspændinger beviser dog dets praktiske
brukbarhet.
stemte tidsintervaller. Ved en homogen ubeskadiget
kabelisolation vil man kunne vente at ladestrømmen
som funktion av tiden, fra det øieblik spændingen er
blit konstant, avtar asymptotisk til en værdi, tilsvarende
avledningsstrømmen gjennem isolationen, Et studium
av disse strøm-tidskurver, der blev tat med regelmæs
sige mellemrum, førte til en opdagelse av begyndende
feil i omkring 20 tilfælder i løpet av 1922, hvor saa
en paafølgende vekselstrøms spændingsprøve med fra
2000 til 7500 volt fremkaldte punktering. Metoden
er endnu paa eksperimenteringens standpunkt, men
gir gode løfter for videre utvikling.
Ved siden av jordslutninger paa friledninger, der
i gunstigste tilfælde kan optræ og forsvinde uten
at efterlate spor, er der andre typer av jordslutninger,
der trods de forekommer sjeldnere, dog er mere fryg
tet paa grund av de følger de altid trækker med sig.
Jeg sigter her til isolationsgjennemslag i kabelnet og
i viklinger av generatorer og transformatorer.
Gjennemslag av høispændte kabler skyldes oftere
ytre mekaniske aarsaker eller feil i fabrikationen og
montagen end elektriske overspændinger. En væsent
lig del av feilkilderne vil derfor paa et tidlig tidspunkt
kunne opdages, om den enkelte kabelkjerne omgives
med et lag av svakt isolerte traade, der paa hensigts
mæssig maate holdes indbyrdes og i forhold til hoved
kjernen paa noget forskjellig potential. Ved begyn
dende mekanisk beskadigelse av kabelens ytre lag vil
isolationen mellem dise enkelte traade gjennembrytes
før kabelisolationen punkterer. Man faar derved feilen
varslet paa forhaand og kan træffe sine forholdsregler
til at ta kabelen ut av drift og faa den reparert paa
et beleiligt tidspunkt. Principet, der synes meget
smukt, ligger som bekjendt til grund for A.E.G.s
»Pfannkuch«-beskyttelse for kabler.
Gjennemslag av generatorviklinger skyldes ogsaa
som oftest mekaniske aarsaker (avgnavet isolation paa
grund av løse »arbeidende« viklinger, løsnede vibre
rende blik etc.), defekt under montagen (brudd av
isolationshylster) eller fabrikationsfeil. Til det sidste
vil jeg regne ionisationsfænomener fremkaldt ved luft
lag i isolationen. Selvfølgelig kan overspændinger
fremdeles være aarsaken, særlig hvis der avgrenes
luftledninger direkte fra generatorsamleskinnerne.
Som regel vil en aarvis mekanisk inspektion av
generatorviklingerne med sigte paa de ovenfor nævnte
punkter være det bedste middel til at forebygge gjen
nemslag under drift. Nogen anden metode hertil er
mig ikke bekjendt; det skulde da være om den oven
for nævnte likestrømsprøve for kabelnet kunde over
føres paa generatorer.
En regelmæssig spændingsprøve med vekselstrøm
til opdagelse av begyndende feil er ikke at anbefale,
idet den for at ha nogen betydning raaatte företages
med saavidt høi spænding i forhold til driftsspændin
gen og saavidt ofte, at den utvilsomt vilde svække
isolationen og forkorte kabelens levetid. En rutine
mæssig metode til spændingsprøve av kabler med
likestrøm er derimot med fordel blit bragt i anvendelse
paa »The Philadelphia Electric Co.s« 6000 volt vek
selstrøms kabelnet. Metoden er beskrevet i »Journal
of American Institute of Electrical Engineers« for
februar og blev av forfatterne, H. S. Phelpes og E. D.
Tanzer, fremlagt paa institutets midtvinter møte i
New York februar 1923, hvor den vakte berettiget
opsigt. Den gaar i korte træk ut paa at kabelkjer
nene samlet og enkeltvis i forhold til jord blir bragt
op paa en passende likestrømsspænding (i nævnte til
fælde 9000 volt), og ladestrømmen avlæst med be-
Et gjennemslag av en generatorvikling vil i alrain
delighet ikke indskrænke sig til kun et enkelt punkt
av en fase, men hvis lysbuen, underholdt av genera
torernes kapacitetsstrøm mot jord, faar staa nogen tid,
vil den trække de nærliggende faser ind, fremkalde
kortslutning og i værste fald generatorbrand. Da
jordstrømmen i almindelighet er meget liten i forhold
til normal belastningsstrøm, vil almindelige differential
relæer i de enkelte faser ikke reagere overfor den.
De vil frakoble generatoren først naar jordslutningen
er gaat over i kortslutning, og da kan det ofte være
forsent. Den encste sikre metode er at jorde genera
torens nulpunkt enten direkte eller over tilstrækkelig
liten motstand og indbygge momentant virkende dif
ferentialrelæer. Enhver jordslutning vil da overføres
til en hel eller partiel kortslutning av en generatorfase og
medføre generatorens momentane frakobling. (Sluttes)
Der har i de senere aar været arbeidet meget for
at finde en enkel og sikker anylyse for bestemmelse av
oljens tilbøielighet til slamdannelse under de for driften
karakteristiske forhold men uten held. Da forsøkene
ikke maa kræve altfor lang tid sker de oftest under
høie temperaturer (250° C) men herved utsættes oljen
samtidig for forhold som ikke svarer til de praktiske,
og gir derfor ingen sikker bedømmelse av dens for
hold under disse. En olje som slammer hurtig under
saa sterk ophetning i luft kan være praktisk fri for
slamdannelse ved lavere temperaturer.
En sikker konservering av oljen i transformatorer
er endnu et uløst problem. Oljens levetid er i første
række avhængig av dens tilbøielighet til slamdannelse.
Denne slamdannelse er imidlertid ikke bare avhængig
av oljens egne egenskaper, men i mindst like stor grad
av de forhold oljen blir underkastet under bruken.
Saaledes kan den samme olje i enkelte transformatorer
bli ubrukelig i løpet av i a 2 aar, mens den i andre
kan leve i den tidobbelte tid.
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
