Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 30. juni 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Pumpen
fra R / gkanalen
J. C. H.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 14, 1923
Hvad kan forsikringsselskaperne gjøre mot
den almindelige fuskning med
smeltesikringer?
mellem de to traade. Denne maaling foretas med en
vanlig wheatstones brokobling.
Skematisk blir anordningen da som vist i figuren.
I »Forsikringstidende» for 16/4 1923 skriver herr
Fr. R. Bull: Loven paabyr at der skal anbringes smelte-
sikringer hvor elektriske ledninger av mindre tversnit
avgrenes fra større ledninger. Disse smeltesikringer skal
være en sikkerhetsventil mot for store strømstyrker ved
kortslutninger. De skal smelte og avbryte strømmen
før der blir fare for sterk opvarmning av de kortslut
tede ledninger.
Naar smeltesikringene sættes ut av funktion deri
mot, vil ledningerne bli opvarmet til glødning og an
tændelse av isolationsmateriellet saasnart der blir en
kortslutning i en motor, en kokeplate eller andre av
de almindelige elektriske apparater. At dette medfører
den største brandfare er selvsagt.
Desværre er det altfor let at sætte sraeltestykkene
ut av virksomhet ved ombinding av smelteproppen
med kobbertraad eller ved indlægning av spiker og
lignende, og dette gjøres i meget stor utstrækning.
Ved inspektionene for nogen aar tilbake fandt un
dertegnede forholdsvis sjelden kortsluttede sikringer.
Nu derimot er der faa anlæg hvor jeg ikke finder en
eller flere saadanne »fuskesikringer». Det er nu saa
mange » fuskesikringer» ibruk, at selskapene efter min
mening bør opta til overveielse hvad der kan gjøres
til selvforsvar mot denne letsindighet.
Glødetraaden kan ikke anbringes direkte i skor
stenen idet kulpartikler, sot og aske ellers vil hefte
sig paa den og umuliggjøre nøiagtige maalinger. Den
anbringes derfor i et maalekammer hvortil røkgasen
suges ind med konstant hastighet og paa veien filtreres
og renses. Sammenligningstraaden maa anbringes i et
lignende kammer hvor det maa sørges for at røk og
sammenligningsluft har samme fugtighetsgrad. Et litet
6 volts akkumulatorbatteri bringer begge metaltraadene
til at gløde. To manganinmotstande danner sammen
med glødetraadene den wheatstonske brokreds og gal
vanometret H angir i sit utslag kulsyregehalten. Eer
et filter til rensning av røkgasen og F er et mano
meter som viser om filtret er tilstoppet og maa for
synes med nyt indlæg av vat. Motstanden Ier en
regulermotstand til nulpunktsregulering.
Ved inspektion av 5 fabrikker i og ved Sarpsborg
fandt jeg ikke mindre end 50 kortsluttede sikringer.
Ved et anlæg var de 20 av 30 undersøkte sikringer
kortsluttet.
Seiv her i Kristiania, hvor tilsynet fra elektricitets
verket antas at være forholdsvis godt, finder jeg ofte
kortsluttede sikringer.
Galvanometret A/kan anbringes hvorsomhelst. Bedst
sættes det foran kjedlerne let synlig for fyrpasserne.
Der kan ogsaa tilkobles et selvregistrerende apparat
som viser grafisk kulsyregehaltens variation. Apparatet
er anordnet for en ukes kontinuerlig drift saa at filtre
og akkumulatorbatteri kan arbeide denne tid uten til
syn eller ladning. Der kan ogsaa med et apparat sam
tidig kontrolleres flere fyrganger, idet strømkredsene
fra flere maaletraadapparater ved omsjaltning kan kobles
ind paa samme galvanometer i likhet med central
apparater for temperaturkontrol.
Fotografiet viser tre almindelige »fuskepropper«
herfrå byen. De to første er kortsluttet med 3 og
2 mm. tyk kobbertraad og vil i det hele tat ikke kunne
avbryte strømmen ved en kortslutning. Den sisste er
litt mindre farlig. Her er der »kun» en dobbelt 1 mm.
tyk kobbertraad mellem de to poler.
Nærmere beskrivelse av disse interessante apparater
findes i en av firmaet Siemens-Scbuckert utgit brochyre
og kan faaes ved henvendelse til dette.
Fuskningen med sikringene er ikke like almindelig
overalt. I Lier og Drammen fandt jeg saaledes paa
flere dager ikke en falsk sikring.
Driftsingeniøren ved en av transformatorstationene
ved Drammen fortalte at han hadde søkt at komme
uvæsenet til livs ved at avstænge straks kontrollørene
fandt en kortsluttet sikring, indtil elektricitetsverket fik tid
Batteri
105
ä ~f T I H
Modtager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
