Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 30. juni 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Automatiske røkgaskontroller.
(Efier El. World 31. mars 1923.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 14
Man vet dog med sikkerhet at slamdannelsen er
avhængig av temperaturen og tilgangen paa luft (surstof).
Luftens virkning kan man hurtig paavise ved sammen
lignende ophetning i aapent og lukket prøvekar. Dette
fænoraen har da ogsaa git foranledningen til den nu
saa almindelige transformatortype med oljekonservator
hvis væsentligste nytte er at gi oljen saa liten luft
overflate som mulig, og samtidig at berøringen med
luft finder sted i en beholder med lavere temperatur.
utstrækning dette over eller undertryk med sikkerhet
kan optas av transformatorkassen og gjennemføringernes
tætninger. Mindre temperaturvekslinger vil derved
ikke gi anledning til gasveksling. Desuten staar
kemikaliet paa denne maate heller ikke i stadig
berøring med den ytre luft. Den anvendte tørre
beholder er ikke utformet som de vanlige calcium
clorid beholdere som hvis de ikke omhyggelig passes
ofte kan virke i motsat retning og gi fra sig den
allerede ut kilte fugtighet.
Imidlertid har konservatortypen ogsaa sine mindre
heldige sider. Hvis nemlig en explosion finder sted
i en saadan transformator, hvilket man aldrig helt
kan sikre sig imot, saa er den mere utsat for sprængning
av selve transformatorkassen idet den mangler den
expansionspute som et overliggende luftlag altid vil
danne. Forbindelsesrøret til konservatoren er for trangt
til at kunne tjene til fordeling av trykket, og et
expansionslaak gjælder oftest det samme. Ved den
gamle type av transformatorer med et større luftlag
i hele transformatorkassens bredde var den slags farlige
explosioner meget sjeldne.
Omhyggelige forsøk har bevist at olje som utviser
sterk tilbøielighet til slamdannen ved berøring med
luft er helt fri for slam ved ophetning i kvælstofgas.
Da kvælstof ikke kan underholde oljens forbrænding i
tilfælde av en antændelse ved indre lysbue, saa er
brandfaren meget liten. En fordel bringer denne
konstruktion ogsaa derved at beholderen ikke staar
under oljetryk op under laaket, og gjennemføringerne
med de herved følgende stadige lækagevanskeligheter.
Men hovedfordelen er dog den store sikkerhet mot
explosionsfare som her er skaffet. Ved ethvert over
slag under oljen dannes altid pludselig og explosions
artig store gasmængder som maa skaffes plads. Ved
helt oljefyldte transformatorer overføres trykket straks
like paa transformatorbeholderens vægge, mens et over
liggende gaslag vil reducere trykket til et minimum.
Ved helfyldte transformatorer vil et saadant uheld
uvægerlig føre til et brud et eller andet sted med ut
sprøitning av oljen, og øket brandfare tilfølge.
Dette ræsonnement har ført til de saakaldte »gas
fyldte transformatorer «. Disse er fyldt med tør sur
stoffri kvælstof og iøvrig utført som figuren viser.
Firmaet Siemens & Halske har i den senere tid
utformet et kontrolapparat paa et helt andet princip.
Her utnyttes den forskjellige varraeledningsevne som
de forskjellige gasarter har til at bestemme kulsyre
gehalten. Saaledes har vandstof en varraeledningsevne
paa 700, surstof paa 101, kvælstof paa roo, kuloxyd
paa 96 mens kulsyre er nede i 59. Vanddamp er
oppe i 130. Naar man tilnærmet kjender røkgasens
sammensætning og kun varierer kulsyregehalten vil man
direkte i varmeledningsevnen kunde faa et maal for
denne.
Da enhver transformator og i særdeleshet oljen i
denne stadig forandrer sit volum med teperaturen, kan
beholderen ikke hermetisk tillukkes. Ved høi temperatur
vil oljen levne mindre plads for det overliggende gas
lag end i kold tilstand. Ved vekslende temperatur vil
transformatoren derfor snart presse gas ut eller suge
luft ind. Disse gasfyldte transformatorer vilde derfor
efter kort tid bli fyldt med almindelig luft, hvis man
kun forsynte dem med overtryks og vakuuraventiler
direkte til det fri. Man har derfor forsynet vakuum
eller indsugningsrøret med et forkammer hvor luftens
surstof og fugtighet absorberes saa at kun ren tør
kvælstofgas kommer ind i selve beholderen. Man har
fra først av fyldt transformatoren med gas paa samme
maate ved at fylde den tiltops med olje og tappe ut
det overflødige gjennem bundkranen hvorved den efter
strømmende luft befries for surstof og fugtighet og kun
ren kvælstof kommer ind i beholderen. Senere fore
gaar alt automatisk. For at spare paa de reducerende
og tørrende kemikalier kan, man indstille ind og ut
slipningsventilerne paa et vist tryk resp. vakuum i den
For at maale varmeledningsevnen benytter man
en tynd metaltraad som anbringes i røkgasen og ved
elektrisk strøm bringes til at gløde. Traaden vil nu
avkjøles av gasen i forhold til dennes varmelednings
evne og anta en temperatur som er en funktion av
den elektriske strøms styrke og gasens kulsyregehalt.
Traadens temperatur kan imidlertid direkte bestemmes
ved motstandsmaaling paa vanlig kjendt maate naar
man kjender traadens temperaturkoefficient.
Imidlertid kan den ytre lufts temperaturvekslinger
virke forstyrrende paa maalingerne hvorfor rnan an
bringer en tilsvarende platintraad i berøring med den
ytre luft i kjelehuset, og maaler motstandsforskjellen
Vi omtalte fornylig røkgaskontrolapparatet «Rana
rex» hvis princip var baseret paa en kontinuerlig kon
trol av røkgasens egenvekt som maal for kulsyre
gehalten.
104
§
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
