Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 13. juli 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förening« ogfor *Norske Elektriciteisverkers Förening«
KRISTIANIA 13. JULI 1923. 36. AARG.
N2i 16.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig. iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris; Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sdste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indlnold.:
Litt om isolation av transformatorer samt om gjennemføringer. Av dipl.ing. W. Blumer. — Litt teknisk orientering til bedømmelse
av forskjellige radiospørsmaal. Foredrag av marinekaptein F. Bugge i N.E.F. 12. mars 1923. — Haandbok for teknisk litteratur
i Kristiania. — Elektriciteten og industrien.
Litt om isolation av transformatorer samt om gjennemføringer.
Av dipl.ing W. Blumer.
gjøres blandt andet for at hindre vindinger fra et
lag at trænge sig ned i det nedenforliggende, hvor
ved der ved slitage vinding mot vinding let kan bli
kortslutning. De færdige spoler omvikles gjerne med
bomuldsbaand. Ved særlig høispændte transforma
torer anvender Emiie Haefely & Co. silkebaand for
at faa spolerne glattere paa overflaten, idet man vil
undgaa spidser av hensyn til det elektriske felt. An
vendelse av silkebaand falder ikke stort dyrere end
bomuldsbaand.
Spørsmaalet om transformatorernes isolation er en
sak som igrunden først i de sidste aar ved fabrikerne
er tat op til metodisk undersøkelse. Den elektriske
fasthetslære er jo allerede længe kjendt, men det er
vel det at vore fleste transformatorer er av olje-typen
og saaledes viklingerne ikke til stadighet har kunnet
iagttas, hvorved feil allerede i sin opstaaen kunde
observeres, som har forsinket dette arbeide. Feilene
i oljetransformatorer har som regel utført sit øde
læggende verk naar man skal til at undersøke dem,
og det er da ikke længere saa let at utlede rigtige
slutninger. Fabrikernes høispændingsteknikere har
ialfald hat og har en taknemlig opgave i de senere
aar med at gaa igjennem transformatorerne for at un
dersøke ved beregning og eksperiment om de var
rigtig konstruert i isolationsteknisk henseende. — Faa
elektriske maskiner er gjenstand for længere specifika
tioner og mere forskjelligartede specifikationer fra
bestillerne end transformatorerne. Et glædelig tegn er
at der fordres stadig bedre og bedre isolerte trans
formatorer. Det er ialfald for driften billigere at
kjøpe en for godt isolert transformator end en daar
lig en, dog bør man jo ikke isolere bedre end almin
delig erfaring og erfaring fra eget anlæg tilsier.
For at gjøre de færdige spoler mekanisk fastere,
blir de lavspændte spoler, ja spoler optil 6000 volt,
dyppet*) i lak og godt tørket. Har man vakuum
impregneringsapparat, lar man alle spoler lakimpreg
nere, seiv spolerne paa smaa transformatorer. Saa
danne lakimpregnerte spoler blir ikke bare mekanisk
faste, men de optar naar de er godt tørket ikke fug
tighet av luft. Jo mere lakimpregnerte spoler tørkes
ved en temperatur paa ca. no° C. jo bedre blir de.
Spoler uten lakimpregnering er at foretrække for spoler
der er daarlig lakimpregnert. Isolationen vinding til
vinding blir jo ogsaa bedre ved lakimpregnerte spoler,
idet distancen mellem vindingerne sikrere blir indeholdt.
Lavspændingsspolerne utføres som regel i én spole,
mens høispændingsviklingerne utføres opdelt i spoler
seiv paa smaa transformatorer av hensyn til den lette
utskiftbarhet ved gjennemslag i viklingen. Høispæn
dingsspolerne isoleres fra hinanden ved hjælp av
distancestykker som ogsaa gir oljen anledning til at
cirkulere rundt spolerne.
Den isolation jeg først vil behandle her er isolationen
av viklingerne vinding mot vinding, viklingslag mot vik
lingslag, spole mot spole. Helt fra transformatorbygnin
gens begyndelse er for isolation av kobbertraaden
brukt borauld. Emalje er av og til anvendt for tynd
traad, men erfaringene er slette. Alt efter traaden
skal anvendes blir den omspundet med flere lag med
bomuld. Senere er saa papir kommet til som er
statning for bomulden eller anvendt sammen med
bomuld, idet den papiromspundne traad ytterst faar
et lag bomuld. Papiret blir i olje, som let oxyderes,
daarlig og kan skrapes av lederne som saape, derfor
kan det være praktisk at ha bomuldsspinding til at
holde papiret sammen. Man bør dog ikke anvende
saadan olje, men under verdenskrigen hændte det flere
gange at saadan olje maatte anvendes. — Mellem
hvert vindingslag i en spole lægges papir. Dette
Man fordrer i almindelighet at indgangsspolerne
paa høispændingsviklingen paa smaa som store trans
formatorer skal bedre isoleres. De skal taale ien viss
tid hel linjespænding mellem vinding og vinding.
Normalspolerne skal taale mindst fasespændingen mel
lem vindingerne. Paa store transformatorer forlanger
man desuten at spolerne nærmest nulpunktet skal ut
føres med forsterket isolation mellem vinding og vin
*) Ved A/S Per Kure har ing. Schaaning allerede siden 1920
indført dypning av spoler, særlig lavspændingsspoler, i linoljelak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
