Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 20. juli 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spændingsfordelingen. (Forts.)
av forskjellige radiospørsmaal.
bedømmelse
Foredrag av marinekaptein F. holdt i N.E.F. 12. mars 1923.
(Slutn.)
Bugge
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 17, 1923
2. Den største paakjending av indgansvindingene
optrær ikke ved at den træffes av en lang bølge med
steil front, men ved at de træffes av bølgetog der har
den kritiske frekvens. Deune frekvens betegner til
standen av strømresonans i en kreds, som bestaar av
gjensidig kapacitet av 2 nabovindinger og vindings
induktiviteten. Ved overskriden av den kritiske fre
kvens nærmer, vindingspaakjendingen sig en meget
dypere liggende grænseværdi, som tillike gjælder for
tilfældet at viklingen træffes av en eneste sprangbølge.
rerne baade høispændt som lavspændt forsynt med ekstra
uttak. Her vilde muligens en hjælpetransformator været
paa sin plads baade av hensyn til driften og av hen
syn til fabrikationen. En transformator med mange
uttak er vanskelig at fabrikere.
Det tidligere omtalte arbeide av dr. ing. Bøhm har
øvet en stor indflydelse paa transformatorbygningen
ved alle firmaer i Tyskland ja ogsaa i Skandinavien,
hvad Bøhm uttaler i slutbemerkningene i sit arbeide
vil jeg gjengi her, idet disse saker endnu er aktuelle.
3. Vindingspaakjendingen kan bli nedsat ved økning
av vindingskapaciteten og den dermed förbundne
økning av den magnetiske kobling (verkettung). Av
vindingsdiameteren er den uavhængig. Til trods her
for er transformatorer med meget liten vindingsdiameter
(spændingstransformatorer) mindre utsat end saadanne
med stor diameter, fordi den kritiske frekvens er meget
høi, sandsynligvis ligger utenfor omraadet for praktisk
mulige frekvenser. En avlastning av indgangsvindin
gene for den kraft linjestrøm som de træffes av kon
struktive midler kan ha en gunstig indflydelse paa
1. Indtrængningen av høifrekvente svingninger i
transformatorviklingerne gaar ved frekvenser, som ligger
under en kritisk frekvens for sig langs viklingstraaden
— som ved friledninger — med den forskjel, at med
voksende frekvens optrær en sterk avtagen av forplant
ningshastigheten og en sterk tiltagen av dæmpningen
i viklingens indre. Ved frekvenser over den kritiske ut
breder forstyrrelsene sig tvers igjennem viklingen, hvor
ved spændingen fordeler sig efter en hyperbolisk lov
over viklingen. Svingninger, som ligger nær den kri
tiske frekvens, forplanter sig for endel langs traaden,
for en del tvers igjennem viklingen.
Den grad av frihet for gjensidig forstyrrelse hvor
med, paa et begrænset omraade, flere sæt av radio
stationer kan korrespondere, er ogsaa væsentlig større
ved anvendelse av rene udæmpede svingninger.
Dermed har man opnaadd at faa lavfrekvente
variationer i mottageren ogsaa ved udæmpet sending.
De udæmpede svingninger er følgelig gjort egnet for
høremottagning.
Vi vil nu se litt paa hvorledes en almindelig,
enkel elektronrørs mottager virker.
Naar der telegraferes med rene udæmpede sving
ninger, er det mest effektivt og mest almindelig, at
motta ved den saakaldte interferensmetode. Med krystalmottageren — fig. 4 — kan gnist
stationers signaler og modulert sending — altsaa
»tonic trains« — og radiotelefoni optas.
Denne bestaar deri, at der paa mottagerstationen
helt uavhængig av avsenderens svingning genereres
en dæmpet svingning av ganske liten energi og med
en frekvens der avviker noget fra den senderen bruker.
Dette lar sig, som vi skal se, meget enkelt utføre ved
hjælp av treelektrodeventilen.
Da krystalmottageren ikke kan generere den her
for nødvendige lokale svingning, kan udæmpet tele
grafering ikke optas paa den.
Naar nu senderens svingning optas av mottager
antennen og man desuten inducerer den lokale sving
ning paa mottagerantennen, maa denne svinge med
20 forskjellige frekvenser. Som resultatet av disse
opstaar ved interferens saakaldte svævninger.
Det vil si, den resulterende svingning vil snart
være sterk, naar svingning 1 og 2 er i fase, snart
svak eller = o naar 1 og 2 er i motsat fase. Fig. 7.
Litt teknisk orientering for
Fig. 8 viser et elektronrør i en enkel kobling.
Virkemaaten er i korthet følgende:
Fig, 8.
Naar der er svingninger i æteren og antennen
ved hjælp av spolen er avstemt paa deres frekvens,
opstaar der i antennen tilsvarende høifrekvent veksel
strøm. Mellem spolens endepunkter og mellem rørets
gitter og filament blir der da en tilsvarende veksel
spænding. Denne foraarsaker ganske tilsvarende mot-
Fig. 7.
123
V
Jpifll
H’lt— j i
I
ov
W z tA’’ //A W r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
