Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 20. juli 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 000 » » 2000 »
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 17
Archiv fiir Elektrotechnik hefte 12 av 1917.*) En
transformator med de ekstrauttak nærmest uttaket er
naturligvis værre stillet end en med de ekstrauttak
ved nulpunktet, idet ved nulpunktet spændingsbølgen
er betydelig avdæmpet. Ved vore almindelige smaa
20 kV fordelingstransformatorer kan av den grund
endnu ekstrauttak ved nulpunktet anvendes.
maalet »en god transformator«, d. v. s. anvise os
hvor der bør isoleres godt og hvilke konstruktive for
andringer der bør gjøres for at faa en jevnt god trans
formator.
Den i fig. 1 viste kobling for frembringelse av
spændingsbølger er gunstigere end den efter de tyske
normer, hvor transformatoren indkobles over en fri
ledning paa en kapacitet. I det sidste tilfælde kan
der i indkoblingsøieblikket være en ladning paa kapa
citeten som er motsat friledningens og man faar en
spændingsbølge som ved transformatorens klemmer
danner en overspænding med 3 dobbelt høide (prak
tisk vel 2,3). Inde i viklingen kan vi faa en spæn
ding paa en 4 dobbelt høide mot jern. I virkelig
heten optræder ikke denne spænding grundet dæmp
ningen. Indkobling av en transformator direkte paa
en kapacitet er ikke saa farlig som koblingen efter
normerne, idet vi da kun faar det dobbelte spændings
sprang naar kondensatoren er motsat ladet. Mer for
styrrende i dette tilfælde vil de Thomsonske sving
ninger virke som optræder overalt hvor kondensatoren
skal oplades.
Det maa kun paasees at uttaksspolerne ved nul
punktet er godt isolert fra hinanden likeledes led
ningerne til de nu anvendte omkoblere. Selve traaden
i uttaksspolerne kan isoleres ved disse smaa transfor
matorer som normalspoler. Paa omkoblerne maa ogsaa
riktige avstande vælges. Den hos os almindelig valgte
avstand paa omkoblerne er 13 mm. Efter fig. 16 (se
senere) faaes overslag paa denne avstand ved 30 kV
ved anvendelse av haefelyt i olje. Denne avstand ser
ut til at være stor nok efter de erfaringer som nu er
gjort her i landet paa 20 kV fordelingsnet.
I Tyskland blev i 1921 meget indgaaende forsøk
gjort i prøverummene (AEG har allerede længe hat
et sprangbølgeapparat. Det er siden ifjor ibruk for
almindelige prøver) og ute paa fordelingsnettene for
at fastslaa hvor utsat transformatornulpunktene var for
virkningen av sprangbølger. Det viste sig, at denne
fare ikke er forhaanden ved ved smaa transformatorer*)
derimot er stor ved store transformatorer med høi
spænding. Paa grund herav blev ved et firma f. eks.
opstillet den regel: Transformatorer er at isolere bedre
mellem vinding og vinding ved nulpunktet saavel som
ved indgangsspolerne ved følgende ydelser og spæn
dinger: Ekstra uttak lægger man bedst paa lavspændings
siden eller man regulerer spændingen med smaa hjælpe
transformatorer anbragt paa lavspændingssiden. Disse
blir nu meget anvendt i Tyskland. En transformator
uten ekstra uttak blir jo uhyre forenklet med andre
ord mere driftsikker. Omkoblingen ved hjælp av
hjælpetransformatorer fra et uttak til et andet gaar
meget let. Magnetiseringsviklingen paa en saadan
hjælpetransformator (uttakstransformator) kobler man i
trekant (fig. 4), da det har vist sig at med magne
tiseringsviklingen i stjerne-hjælpetransformatoren er en
generator for den tredje harmoniske!
ved lavere spændinger syntes faren efter forsøkene at
dømme, igjen at gaa tilbake. — Driftserfaringene fra
de tyske net viser at fra 30 kV av kan der optræde
gjennemslag mellem vinding og vinding ved nul
punktene.
Ekstra uttak paa transformatorer er fra 20 kV av
farlig. Kapaciteten av ledningene til de ekstrauttak
gir lokale svingningskredse hvor de fri uttaksspoler er
induktiviteten, i hvilke ved vandrebølger meget høie
spændinger er mulige (let at vise i et laboratorium).
En meddelelse om dette findes i dr. Bøhms doktor
arbeide fra høiskolen i Darmstadt, som er gjengit i
En hjælpetransformator med magnetiseringsviklin
gen i stjerne kan frigjøres for den tredje harmoniske
ved at forsyne den med tertiærvikling.
Magnetiseringsviklingen paa disse hjælpetransfor
mator tilkobles driftsspændingen.
Nylig er av A/S Per Kure levert 2 stk. 4000 kVA
transformatorer til Drammen Elektricitetsverk. Disse
kan tilkobles Rjukanledningen eller deres egne kraft
ledninger. For at gjøre dette mulig er transformato-
*) Dette er ogsaa fastslaat ved forsøk gjort paa A/S National
Industri 20 kV fordelingstransformatorer (se meddelelse herom
i Elektricitetsverkernes Meddelelser). Den spændingsstigning
som er fundet ved disse transformatorer ved nulpunktet skyldes
de ekstra uttak ved nulpunktet. Fra 100 kVA (20 kV) trans
formator av kan man her vente vanskeligheter ikke ved vindings
gjennemslag, men ved overslag mellem avtapningsledningerne og
spolene. I meddelelser jeg i 1921 utsendte fra A/S Per Kure
til elektricitetsverkerne er gjort opmerksom paa dette. Den i
disse meddelelser bragte uttalelse av prof. Petersen om spørsmaalet
nulpunktisolation og ekstra uttak ved nulpunktet paa smaa trans
formatorer dækkes helt av forsøkene ved A/S National Industri.
*) I 1921 tok dipl.ing. Bess doktorgraden ved høiskalen i
Darmstadt likeledes over temaet »vandrebølgesvingningenes»
indvirkning paa transformatorviklinger, men dette arbeide er som
saa mange andre arbeider, gjort i det sidste aar ved høiskolene
i Tyskland, ikke utgit da trykningsutgiftene er saa store. Seiv
om man seiv kan .betale trykningen faar man ikke lov til at la
sit arbeide trykke, da det skal være likt for alle.
100 000 volt fra 5000 kVA end
Fig. 4.
122
i— 4 —
ifop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
