Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 27. juli 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
forkortelse for p—i -j . I alraindelighet vil, for
100
’) W. Petersen, Archiv for Elektrotechnik, hefte I, 1912.
Om amortisation av anlægskapital.
Av ing. L. Gaudernack.
I, Almindelig Utredning.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 18, 1923
Teknisk rigtig er i det behandlede eksempel fig. 6
ikke at bruke mikanit. Paakjendingen i oljen som
nu fylder hele mellemrummet synker til 30 kV/cm.
Helt uten faste isolermidler kan man naturligvis
ikke komme ut. Og her maa man gripe til det stof,
hvis dielektriske ledningsegenskap skilder sig mindst
fra oljens. Almindelig meget omsorgsfuldt med olje
mættet pap, ulakert presspan, porøst harpixfrit træ
(av løvtrær) som begjærlig opsuger oljen, er de bedste
for oljetransformatorbygning i betragtning kommende
midler. Deres dielektricitetskonstant er kun litt høiere
end oljens. De foraarsaker derfor ingen nævneværdig
forkrøbling av det elektriske felt og ingen brytnings
foreteelser.
som gjør de elektriske forhold maaske endnu ugun
stigere, og en forkulling av oljen og spoleisolationen
opstaar. Virkningen av dette »ufuldkomne gjennem
slag« blir i de sjeldneste tilfælder straks bemerket.
De fører dog under mange omstændigheter efter
mange maaneder til tilsyneladende uforklarlige gjen
nemslag.
Man betegner denne beregningsmaate av gjennem
slagsspændingen for olje eller lignende anordninger
i luft som beregning av glimmspændingen.
Det er en almindelig lov for konstruktørerne at
den beregnede glimraspænding aldrig maa overskrides.
I mange tilfælder især ved midlere spændinger er
denne fordring tilsynelatende overdrevet, ti seiv en
timelang spændingsprøve gir tilsynelatende ingen be
tænkeligheter. Men erfaring viser at ødelæggelserne
som er gjort av glimmende steder i en transformator
er meget alvorlige saa denne fordring maa opfyldes.
Andre isolationsmidler som mikanit, haardtpapir og
porcelæn tør bare anvendes paa steder paa hvilke der
ikke kan ventes sterkere linjetæthet.
Det ovenfor fremholdte kan man si var synspunk
terne omkring 1912.*) (Fortsættes.)
I høifrekvenstekniken blir feil i denne retning
straks opdaget, ti glimmtapene, som stiger tilnærmel
sesvis proportionalt med frekvensen er her av en mere
føinefaldende virkning.
Oftest regner man paa den maate, at man gaar skridt;
vis tilverks og opstiller budget for hvert aar fremover.
idet man tar hensyn til alle laan og paaløpne renter
Denne fremgangsmaate er ofte tungvint, og jeg har
ment det kunde være av interesse at fremlægge endel
beregningsformler som tillåter en hurtig overslagsreg
ning. De formler, som i det følgende opstilles og
begrundes, gir den almindelige sammenhæng mellem
de faktorer som i indledningen er nævnt og som in
fluerer paa amortisationen. Vi vil saa gaa over til at
gi de betegnelser som brukes i det følgende.
Den projekterende ingeniør stilles ofte overfor den
opgave, at foreta en økonomisk beregning av et kraft
anlæg. Denne økonomiske beregningsopgave kan i et
flertal av tilfælder forrauleres paa følgende maate: Git
er anlægskapitalen o: den kapital som anlægget repræ
senterer (renter og rentes renter inklusive) paa den
dag da den første kraftleverance begynder. Denne
kapital vil vi i det følgende betegne som »startkapi
talen*. Videre er git, for ethvert av de følgende
driftsaar i en aarrække fremover, anlæggets aarlige
driftsutgift. Denne utgiftspost fastsættes erfaringsmæs
sig ved sammenligning med lignende anlæg under
samme forhold, og er væsentlig avhængig av anlægs
kapitalens størrelse samt av anlæggets art. Videre er
initialkonsumet (hermed menes belastningen den første
driftsdag) som oftest git; enten kontraktmæssig eller
fastsat ved omhyggelig skjøn, under tilbørlig hensyn
tagen til distributionsomraadets økonomiske evne og
dets fremtidsmuligheter. De to sidste faktorer har
ogsaa bestemmende indflydelse paa den aarlige kosum
tilvekst man kan gjøre regning med. Fastsættelsen av
denne for amortisationen overordentlig vigtige størrelse
er en vanskelig opgave, og man gjør vel her rettest
i at regne alternativt for to yttergrænser, som da
fastsættes ved hjælp av statistiken og under omhygge
lig overveielse av alle influerende omstændigheter.
Videre er git salgsprisen for leie av i kW i i aar,
samt den rentefot man maa regne med. Opgaven
gaar saa ut paa at bestemme paa hvilken maate an
lægskapitalen under de givne forhold amortiseres.
Med K betegnes anlægskapital i kroner reducert
til første driftsdag o; i K er medregnet renter og
rentes renter til første driftsdag. K repræsenterer da
anlæggets værdi om morgenen den første driftsdag.
La videre r være rentefoten i % pr. aar, og p en
saa lange tidsperioder som det her dreier sig om,
rentefoten r kunne variere under amortisationsperioden;
man maa derfor fastsætte en middelværdi og regne
med denne. Eller man kan regne alternativt for to
yttergrænser. Endvidere betegner k initialkonsumet i
kW, hvorav leverancen begynder allerede første drifts
dag. k kan enten være bortkontrahert paa forhaand,
eller skaffet tilveie paa anden maate. Med • k
betegner vi derimot den aarlige faste konsumtilvekst
maalt i kW, som man paa angjældende sted og under
dettes forhold kan gjøre regning med, i den nærmeste
driftsperiode efter starten. er da et forholdstal og
gir et maal paa hvor sterkt indtægtene stiger. £ be-
129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
