Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 31. august 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spændingsstigninger.
Petersen-spolens begrænsede anvendbarhet.
Relæer.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 22
imidlertid Petersen-spolens bruk at være begrænset til
sidelinjer for mellemspændinger.
Ifølge Alabama Power Co.s journal for Petersen
spolen, ført fra nov. 1921, har Petersen-spolen betrag
telig reducert antallet av driftsavbrud som følge av
overslag paa isolatorer under tordenveir. Som eksem
pel nævnes at i 1921, før Petersen-spolen blev mon
tert, var der 43 driftsavbrud under tordenveir med en
kamlet total driftsstans paa 230 minuter. I 1922,
efter installation av Petersen-spolen, var der kun 7
tilfælder av stans, d.v.s. en reduktion paa 83,5 % og
en samlet total driftsstans paa kun 14 minuter, eller
en reduktion paa 94 %.
Om dette altid aktuelle tema blev der holdt to
foredrag paa møtet, et av den bekjendte dr. Charles
Steinmetz og et av dr. J. Slepian, laboratorieingeniør
hos Westinghouse. Dr. Steinmetz fremførte en ny
hypotese om dannelsen av spændingsstigninger, speci
elt de der hitføres ved jordslutninger med lysbue
(arcing grounds), bygget op paa rent teoretiske betragt
ninger. I teorien spiller de saakaldte »ledere av 3dje
klasse* en væsentlig rolle. Steinmetz inddeler ledere
i 3 klasser: I metalliske ledere, Il elektrolytiske ledere,
III skiver som ledere (Discs as conductors). Mens
ved klasse I og II strømmen stiger proportionalt med
spændingen, aytar hos klasse III strømmen med sti
gende spænding eller omvendt spændingen avtar med
stigende strøm. Den slags ledere kan ifl. Steinmetz
betragtes som en kombination av en negativ motstand
og en kraftkilde, hvilken kombination er istand til at
transformere en lavfiekvent strømkreds til en høifre
kvent. De grundlæggende matematiske ligninger for
teorien var basert paa et system omfattende en leder
av klasse III parallelkoblet med en induktiv- strøm
kreds, indeholdende en kapacitet og spist med
spænding fra en lavfrekvent vekselstrømkilde. Forf.
viste at i et sligt system, strøm og spænding med to
adskilte frekvenser kan forekomme kontinuerlig ved
siden av hinanden, den ene en lavfrekvens (grund
frekvensen), den andre en høifrekvens. Høifrekvensen
kan naa meget høie værdier, specielt i en transfor
mator.
Som ulempe ved Petersen-spolen anføres at avtap
ningerne maa forandres for praktisk talt hver kobling,
forat spolens selvinduktion kan være avstemt efter
linjens kapacitet mot jord. Under hele den tid jour
nalen blev ført traadte Petersen-spolen i funktion 168
gange. Kun i 2 tilfælder kunde den sies ikke at ha
opfyldt sin hensigt og hitført forstyrrelser. I disse
2 tilfælder varede overslaget saalænge, at jordings
bryteren traadte i virksomhet og overstrømsrelæerne
koblet ut linjen. I hvert tilfælde kom linjen i drift
igjen som den skulde, hvorved det var bevist at for
styrrelsen ikke hitrørte fra permanent jordforbindelse,
men fra et overslag som Petersen-spolen ikke hadde
klaret.
Det blev fremhævet at alle isolatorpigger maatte
være jordet for at opnaa den bedste virkning av spolen,
videre at al kobling, baade for haand og automatisk,
bør foretas med utkoblet Petersen-spole, d. v. s. med
nulpunktet direkte jordforbundet.
Den almindelige opinion i den senere diskussion
gik ut paa at Petersen-spolens bruk bør begrænses til
kortere sidelinjer. Dette blev begrundet med at van
skeligheten ved Petersen-spolen ligger i at erholde den
nødvendige avstemning mellem induktion og kapacitet,
specielt paa høispændte linjer.
Dr. Slepians foredrag var basert paa laboratorie
eksperimenter med lysbuejordslutninger. Disse utfør
lige eksperimenter synes at støtte den teori som, naar
den anvendes paa et trefasesystem, peker hen paa en
flytning av nulpunktet i forhold til jordpunktet som
aarsak til overspændingen, resulterende i forbigaaende
svingninger med en maksimal spænding gange
den normale raellem nulpunktet og den friske fase og
2V2 gange normal mellem nul og den fase.
Begge foredrag var gjenstand for kritiske imøte
gaaelser i den paafølgende diskussion.
I tilknytning til ovenstaaende skal hitsættes en
»leder* som »El. World* i det følgende no. bragte
om Petersen-spolen under överskriften
Vidt forskjellige indtryk er blit sittende igjen hos
de ingeniører som deltok i A.I.E.E.s Pittsburgh møte
med hensyn til Petersen-spolen og dens brukbarhet.
Nogen -—- kanske flertallet — mener at Petersen
spolen er »dødfødt* og ikke vil finde nogen anven
delse. Andre er like overbevist om at de kan an
vendes paa ethvert net med moderat spænding. Den
sidste gruppe av ingeniører er øiensynlig sterkt impo
nert av det faktum at Petersenspolen i Alabama Power
Co.s anlæg virket tilfredsstillende i 166 tilfælder av
168. Mens det under diskussionen blev fremholdt at
Petersen-spolen ved dette anlæg hadde maattet kort
sluttes under koblingsoperationer for at forhindre
alvorlige spændingsstigninger, blev det ikke tilstrække
lig pointert at en endda større praktisk ulempe er
nødveydigheten av at adjustere spolen til hver foran
dring i nettet. Hvis en enkel anordning kan findes,
hvorved Petersen-spolens avtapninger let og hurtig kan
adjusteres til den linjes kapacitet som den skal be
skytte, vil begge disse ulemper bli fjernet og spolens
anvendbarhet bli mere universel. Indtil videre synes
Som det bedste botemiddel mot de farlige jord
slutninger anser amerikanerne som tidligere antydet
under avsnittet »jording* jordforbindelse av nulpunktet
i forbindelse med relæbeskyttelse. (Se herom ogsaa
ing. Styffs artikel »Jordslutninger i amerikansk og
europæisk driftspraksis* i E.T.T. Nr. 14 og 15),
Som følge av den vigtige rolle relæerne spiller i
amerikansk driftspraksis var denne apparattype gjen
stand for særskilt behandling og diskussion under
møtet, og der blev holdt forskjellige foredrag om dette
emne. Det vilde føre for langt ind paa specialiteternes
oraraade at gi et utdrag av disse foredrag. Det skal
kun anføres at foredragsholderne viste en bemerkelses
værdig overensstemmeise m. h. t. de relætyper der
blev anset som de mest egnede for de forskjellige
systemer.
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
