Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 31. august 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smelteovne.
cos cp.
Fuskning med smeltestykker.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 22, 1923
nerende tanke at elektriciteten kan komme til at mulig
gjøre fremstillingen av jernlegeringer uten bruk av
tungsten, vanadium, mangan eller andre kostbare
metaller.*
Den paafølgende diskussion gav uttryk for den
mening at der er gjort fremskridt paa relækonstruk
tionernes og relæsystemernes omraade. Vigtigheten av
et absolut sikkert virkende relæsystem er ogsaa ind
lysende. Hvilke kalamiteter der kan hitføres ved
svigtende relæer er illustrert ved eksemplet i ing. Styffs
artikel under avsnittet; »Faren ved upaalidelige relæer«.
I erkjendelsen av dette faktum vier ogsaa amerikanske
verker relæerne og deres vedlikehold stor opmetksom
het. I tilknytning hertil skal oplyses, at man ikke
alene gaar saa vidt som nævnt i ing. Styffs artikel,
at man holder en egen »relæmand«, hvis opgave det
er at tilse alle relæer paa anlægget og være ansvarlig
for deres funktionsmæssige stand, men at man sogar
— som det fremgaar av artikler i El. World av 7de
juli — ved større kraftverker har en egen »relæved
likeholdavdeling«, hvis opgave det er at efterse, justere,
indstille etc. alle relæer paa anlægget. Desforuten
føres ogsaa komplette kartoteker over alle relæer ved
hjælp av hvilke der has nøiagtig oversigt over hvert
eneste relæs indstilling. Naar man som ved Cleveland
Electr. Illuminating Co. har over 2700 relæer instal
lert, inddelt i 24 klasser, skal der noget til at holde
rede og orden paa en slik relæflok. (Delte viser hvilke
overordentlige krav de amerikanske beskyttelsesmetoder
stiller i retning av en omhyggelig og akkurat drifts
organisation .og -administration. Naar man er kommet
til et relæantal paa henved 3000, er det iøvrig et
spørsmaal om man ikke er naadd et punkt, hvor man
kan nære frygt for, som det heter i det engelske ord
sprog, at »the tail some day may wag the dog«).
Ing. Saklatwalla ved den amerikanske Vanadium
trust behandler det samme tema utførligere i en speciel
artikel i et senere nr. av El. World. Ing. S. var en
av foredragsholderne om smelteovne paa møtet og den
som paapekte de nye muligheler ved de elektriske
smelteprocesser. Enkelte avsnit av denne artikel vil
antagelig læses med interesse og skal derfor hitsættes
i forkortet form. Ing. S. begynder med at si at det
har været et anerkjendt faktum at legeringer fremstil
let i den elektriske smelteovn har været overlegen dem
fremstillet ved forbrændingsprocesser. Man har hittil
forklaret dette paa forskjellige maater, men man har
ikke søkt grunden i virkninger frembragt av den
elektriske strøm seiv. Forfatteren anser det for
utvilsomt at saadan virkning er tilstede. Han mener
at ved de elektriske smelteprocesser er det mulig at
metallernes forskjellige molekyler, fordi de befinder
sig i et magnetisk eller elektrisk felt, lagrer sig i
overensstemmelse med sine elektriske egenskaper. Han
peker ogsaa paa de virkninger frekvensen kan ha, idet
den bringer smeltemassen i vibration. Specielt gode
resultater skal være erholdt med en høifrekvensovn,
hvilket skulde tyde paa at den høie frekvens bidrar
til en hurtig disintegration av materiellet.
Videre antyder forf. at de molekylære elektriske
virkninger kan tas tilhjælp ogsaa mens metallet størk
ner i digelen. Metallets fysiske egenskaper avhænger
i høi grad av den struktur det antar under størknin
gen. Det er at anta at under selve denne proces
elektromagnetiske kræfter spiller ind. Man kunde da
gripe ind i krystallisationsprocessen gjennem et ytre
magnetisk felt og paa denne maate øve en viss kon
trol over processen. Videre kunde man under størk
ningen gjennem mekaniske virkninger ved hjælp av
høifrekvente vekselstrømvibrationer forhindre for tidlig
krystaldannelse og forhindre at der dannedes gasblærer
og urenheter i godser. Delte kunde gaa for sig enten
ved at utsætte digelen for et ytre magnetisk felt eller
ved at sende en strøm direkte gjennem smeltemassen.
Da dette emne ligger noget i periferien av den
almindelige elektroingeniørs interesse, skal der heller
ikke her gaaes nærmere ind paa de forskjellige fore
drag. Derimot skal nærmere omtales de særdeles
interessante hentydninger der blev gjort om indflydel
sen av den elektriske strøms magnetiske virkninger
paa de metallurgiske processer. Dette aapner nye
perspektiver paa sraelteprocessernes omraade. El. World
behandler saken i en leder, i hvilken det bl. a. heter:
»Eksperimentelle undersøkelser viser at den elektriske
smelteovn gjør ting som ikke kan forklares paa basis
av termiske processer. Saaledes har f. eks. tvungen
ciikulation ved hjælp av det magnetiske felt gjort
induktionsovne kommercielt mulig, og paa mange andre
omraader er blandingen av de forskjellige dele av
chargen lettest förklarlig ved hjælp av feltets virkning
paa atomstrukturen. Omendskjønt saken befinder sig
paa det hypotetiske stadium, er det en ganske fasci-
Tilslut bemerker forfatteren; Undersøkelser paa
dette omraade vil sandsynligvis bringe resultater av
meget bemerkelsesværdig natur og kan komme til at
ændre forskjellige grene av legerings-metallurgien paa en
radikal maate. Videre vil disse undersøkelser bringe
en yderligere bekræftelse paa værdien av den elektriske
energi, naar det gjælder at opnaa betydelige resultater
ved forholdsvis enkle midler.
Nu findes der jo i bruk her i Norge flere konstruk
tioner av sikringer den ene mere sindrig og kompli
cert end den anden, i den hensigt at vanskeliggjøre
en ulovlig kortslutning.
1 »Elektroteknisk Tidsskrift» nr. 14 refereres en
artikel fra »Forsikringstidende« som behandler den ulov
lige kortslutning av sikringer og som gjerne utføres
ved hjælp av kobbertraad, spiker, haarnaale, flaske
kapsler o. s. v.
Men, alle disse sindrigheter hjælper til syvende
og sidst litet eller slet ikke; der findes ingen konstruk
tion av smeltesikringer som ikke lar sig kortslutte,
171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
