Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 8. september 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 23
Derved er der overgit praksis en enkel maate til
at finde dielektricitetskonstanten for de anvendte
isolermaterialer.
er ved ifyldningsprocessen at den foretas ved den
rigtige temperatur, ti ved valget av større og større
spændinger og dermed høiere paakjendinger av mate
rialet er de raa arbeidsmetoder fra før ikke mere til
latt. Man kan ogsaa tænke sig massen indsuget
(vakuum) i den paa forhaand jevnt opvarmede gjen
nemføring.
Specielt blir undersøkt den av Emile Haefely & Co
Basel patenterte luftmantelgjennemføring. Ved indkob
ling av luftmantelen under flensen blir stripespændingen
ved flensen ved en given diameter betydelig forhøiet.
Samtidig er ogsaa en høi værdi opnaadd for den spe
cifike stripespænding, som forhøier overslagsspændingen,
naar luftmantelen er anbragt paa rigtig sted (direkte
under flensen) og i rigtig bredde.
5Lfchapparat
TrAnsfortneioV for
Karton 1 K
Ved hjælp av det elektrostatiske høispændingsvolt
meter blir undersøkt spændingfordelingen paa overflaten
av en gjennemføring og ved hjælp herav den definerte
stripespænding og den specifike stripespænding fast
slaat at være rigtige. Stripeutladningen foraarsaker
endnu ingen strømtap. Spændingsfaldet fra spidsen
av stripen til flensen tiltar liniert med stigningen av
den samlede spænding
Tre vigtige kurver skal lette den konstruerende
ingeniør hans arbeide. Den første (fig. 32) muliggjør
av overslagsspændingen at bestemme stripespændingen
og dermed’ for almindelige tilfælder driftsspændingen.
Av kurven (fig. 33) stripelængden som funktion av
overslagsspændingen kan man ta ut mindstelængden
av en gjennemføring. Den tredje kurve (fig. 34)
fastlægger den naturlige sikkerhetsfaktor indtil 140 kV
driftsspænding.»
Det før omtalte arbeide av Dr. Ing. G. A. Haefely
bringer mere klarhet i de företeelser som optræder
ved gjennemføringer som glimmutladning, stripeutlad
ning, glidefunker og biischelutladning. Det hvad der
særlig er studert er stripeutladningen. Denne utladning
er i prof. Petersens høispændingsteknik av 191 x (s. 35
og 37) omtalt og dette arbeide er en fortsættelse
herav. Resultatet av arbeidet fremgaar kanske bedst av
hvad forfatteren skriver i slutberaerkningene til arbeidet.
Til nærmere forklaring av siterede slutningsord i
doktorarbeidet kan tilføies.
»Fremgangsmaaten ved de utførte forsøk og overvei
elser utspringer av den erkjendelse, at stripeutladningen
er den allerførste og karakteristiske, synlige utladnings
foreteelse paa gjennemføringer. Ved hjælp av talrike
eksperimenter, tilgrund for hvilke ligger symetrisk
spændingsfordeling og vanlig driftsfrekvens, statsfæster
sig at en luftpaakjending i radialretning paa 11 kV/cm.
maa til, før stripeutladningen kan begynde. Vi er
derved sat istand til, for en hvilkensomhelst dielektrici
tetskonstant paa gjennemføringene at fastlægge stripe
spændingen, som normalt skulde falde sammen med
driftsspændingen.
Til længdemaaling av den lysende stripeutladning
blev anvendt det av ing. Haefely konstruerte sigte
apparat (fig. 21). Med skyveanordningen for det sorte
stykke pap K var forbundet en arm til støtte for iagt
tagerens hake. Efter at rummet var gjort mørkt og
spændingsbryteren var indlagt blev papstykket saa
længe forskjøvet indtil øiet »A» dækket papranden
K og enden av stripene paa den ene flensside d. v. s.
stripene blev gjort usynlige for øiet avlæsningen av
forskyvningen i centimeter angav saa længden av
stripen. For at opnaa jevne resultater var det nød
vendig efter længere utladning at tørke av isolerrøret,
da der ved den utviklede ozon i forbindelse med
luftfugtighet dannet sig saltpetersyre. Fugtigheten
satte lyskraften ned. Avlæsningen maatte gjøres hurtig
saa den dielektriske opvarmning ikke blev uensartet
for de enkelte maalinger.
Ved strømraaalinger (lade- og glimmstrøm) blir for
den anden utladningsraaate, glimmutladningen, fastlagt
at den av prof. Petersen paa cylindergnistgapet fundne
avhængighet av luftens brudfasthet av kruraningsradius
sen, gjælder for gjennemføringer av en hvilkensomhelst
bygningsmaate. Forsøk blev blandt andet gjort med et schellakrør
(haefelytrør) med diameter 3,5/5 cm. og 1 meter langt.
Røret blev indvendig utklæt med staniol forestillende
gjenneraføringsbolten. Midt paa rørets utside blev
klæbet et 8 cm. bredt staniolbaand som flens. Trans
formatorens 2 poler blev nu forbundet med henholds
vis bolt og flens og spændingen paasat. Paa denne
maate fik man en gjennemføring hvis flens riktig nok
ikke var jordet. Ved hjælp av ovenfor nævnte sikte
apparat blev for forskjellige spændinger maalt længden
av stripene ved stripeutladningen. For at faa tilfor
latelige resultater var det nødvendig før indstillingen
at vende øiet til fuldstændig mørke (maalingerne blev
foretat i et rum hvor der kunde gjøres helt mørkt).
Allerede ved en længde av faa millimeter var paa
Biischel og glidefunkeutladninger var beregningen
bare ubestemt tilgjængelig. (Her spiller ind de elek
triske ladninger som avleirer sig paa overflaten og
som i tilfælde kommer et overslag imøte)
Med det av forfatteren uttænkte sigteapparat fig. 2 1
blir utført længdemaalinger av stripeutladningen og
derav den viktige »specifike stripespænding» {Vstcm)
i kV/cm. utledet. Forsøkene lærer os, at de forskjellige
værdier av en gjennemførings dielektricitetskonstanter
betinger en bestemt specifik stripespænding for gjen
nemføringen.
Dielektricitetskonstantenes karakteristik muliggjør
naar man kjender den specifike stripespænding at finde
den tilhøjrende dielektricitetskonstant eller omvendt.
Fig. 21.
174
ShijDemaa.hnyer
j | /.K
tH •F^^r~Tf
A -3£zL 11JL
,J Gmndris’. SiåzTis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
