Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 8. september 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 23
til var at alle luftlinjer i Syd-Norge var ladet fra de
omliggende kraftledninger.
hurtigere og over større strækninger end av fore
dragsholderen angit. Han nævnte at man i Schweiz
anvendte meget overspændingsbeskyttelse og med gode
resultater.
I sterksiromsektionen holdt overingeniør K. Liljeblad,
Västerås, foredrag om; » Övertoner vid enfas banmotorer. «
Taleren bemerket at striden om det bedste system
for elektrisk jernbanedrift var gammel, men man var
nu omsider kommet til et par systemer som de mest
fremherskende nemlig enfasestrøm med en spænding
paa kontaktledningen av ca. 15 000 volt og periode
tal ca. 162/g samt likestrøm med spænding 1500—
3000 volt. De svaktrømsforstyrrelser som opstaar
ved enfasesystemet ansees betydelig alvorligere end
de som foraarsakes av likestrømssystemet. Særlig i
Sverige holdt man allikevel paa enfasesystemet, men
det var meget vanskelig at faa det godkjendt for den
aktuelle linje Stockholm—Gøteborg. ASEA hadde
derfor igangsat undersøkelser for om mulig at elimi
nere aarsakerne til forstyrrelsene. Resultatet av arbei
dene i ASEA’s laboratorium og prøverum var en
motortype som frembragte mindre forstyrrelser end de
ældre motorer. Dette opnaaes ved en hensigtsmæssig
anordning av viklingene, o; passende antal spor pr.
polpar og antal ledere pr. spor, passende viklings
skridt, riktig forhold mellem børstebredde og lamel
bredde, passende skraastilling av rotorsporene og an
ordning av statorsporene m. v.
Tilslut holdt professor P
. O. Pedersen foredrag
om »Elektriske gnister. « Det var først da man
hadde faat elektroneteorien at det var lykkedes
at faa fuld greie paa gnistens væsen særlig dens for
sinkelse under dannelsen. Professoren redegjorde for
et av ham konstruert apparat hvorraed det var mulig
ad fotografisk vei at konstatere företeelser av en
varighet av helt ned til i><io~9 sek. Man kunde
herav utlede forsinkelsenes avhængighet av luftens
ioniseringstilstand, lufttrykkets beskaffenhet, elektrodens
overflate m. v.
Fredag 10. august avreiste man til Trollhättan hvor
ingeniør Ljungdahl, Älvkarleby, holdt foredrag om ->Dei
hydrauliska samarbetet mellan kraftstationer i samma
vattendrag analyserat som et elektrisk stromproblem. «
Taleren hadde specielt undersøkt vandforbruket ved
Untraverket og Älvkarleby. Han hadde fundet at
vandslipningen fulgte en sinusformet bølge. Denne
bølges amplitude fra Untraverket naadde det nedenfor
liggende Älvkarleby 8 a g timer senere paa et tidspunkt
da man ikke kunde utnytte bølgens maksimum. En
del av vandmængden vilde saaledes gaa tilspilde hvis
man ikke traf særlige foranstaltninger for opmaga
sinering. Taleren hadde ogsaa av de gjorte iagttagelser
utledet enkle matematiske differentialligninger tilsvarende
de for en elektrisk strømkreds. Ved seriekoblede
kraftstationer vil man helt ut kunne utnytte vandførin
gen, idet man fordeler belastningen mellem stationene.
Forholdene gjør sig gjældende ikke alene ved døgn
regulering, men ogsaa ved ukeregulering særlig om
kring søndagene.
Næste taler var ingeniør V. Faaborg-Andersen,
Kjøbenhavn: »Anvendelse av jdo/220 volt vekselstrøm
i landbrukinsiallationer og disse installationers utførelse. «
Spændingen 3X3B0/220 volt var blit valgt i Dan
mark ut fra rent økonomiske betraktninger. 380 volt
var nu blit en standardspænding. Det var ogsaa den
eneste spænding man omsider var blit enig om at
standardisere. Av aarsakene til spændingsvalget nævnte
taleren anvendelse av mindre kobber til anlæggene.
Der var i de seneste aartier en tendens til at flytte
gaardene ut av landsbyene saa de kommer mere cen
tralt i forhold til sin jordvei. Det var da en fordel
at ha denne høie spænding for at kunne medta disse
utflyttergaarde.
Efter foredraget indtokes frokostmiddag hvorunder
de utenlandske deltagere var Kungl. Vattenfallsstyrelsens
gjæster. De ulemper som var ved denne høiere spænding i
forhold til f. eks. 220/127 volt hadde man søkt at reducere
til det mindst mulige saaledes at der nu overalt hersket
tilfredshet med elektricitetsforsyningen i landbruket.
Ulempene har særlig været øket brandfare og øket
livsfare. Brandfaren har man søkt at raade bot paa
ved anvendelse av bedre installationsmaterialer. Anlægs
utgiftene økes, men samtidig sættes levetiden betyde
lig op, saaledes at det ikke spiller nogen nævneværdig
rolle i det lange løp. Med hensyn til livsfaren skjel
net taleren mellem farene ved installationer og ved
ledningsnet. Han fremla en del statistisk materiale
angaaende ulykkestilfælder med og uten døden til
følge. Statistiken omfattet likestrømsanlæg, lavspændte
vekselstrømanlæg og høispændingsanlæg. Taleren
beskjæftiget sig væsentlig med vekselstrømanlæggene.
Av 13 1 tilfælder i tiden 1908—1922 falder de 88
paa vekselstrømanlæg. Herav er der indtruffet 30 til
fælder ved installationer, 56 ved luftledningsnet og 2
i centraler og stationsrum. Av de 88 tilfælder har
32 hat døden tilfølge. Taleren hadde fundet et gjen
nemsnitstal av 1550 km. lavspændt luftledning pr.
Under kyndig veiledning besaa man derefter kraft
stationen m. v.
Møtet fortsatte lørdag 11. august i Gøteborg, idet
man til at begynde med hadde 2 parallelle föredrags
serier.
I svakstrømsektionen holdt ingeniør Johs. S. Møller
høj, Kjøbenhavn foredrag om: »Bidrag til utviklingen
av Krarupkabler.«. Foredraget vil bli indtat i tids
skriftet. Der utspandt sig en kort diskussion hvori
deltok professor Pedersen, direktør Krarup samt fore
dragsholderen.
Næste taler var chefingeniør AbiJd, Kristiania: Om
en ny interurbancentral i Kristiania « (indtat i E.T.T.
nr. 19), I tilslutning til foredraget meddelte chef
ingeniøren at man under prøvningen av kablene Kri
stiania—Drammen hadde beraerket at saa længe man
bare brukte kablene var overføringen av samtalen helt
uklanderlig, men da luftlinjene blev koblet til saa
blev der surring overalt. Man antok at aarsaken her-
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
