Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 8. september 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 23, 1923
ulykkestilfælde. Endvidere var der ca. 10000 instal
lationer pr. ulykkestilfælde i aarene 1914/22. Den
danske elektricitetskommission har under utarbeidelse
et nyt reglement hvor man bl. a. vil ta sikte paa at
reducere ulykkestilfældenes antal ved luftledninger. Der
stilles krav om at saafremt arbeidet paa spændings
førende ledninger er nødvendig, skal der paa arbeids
stedet anbringes beskyttelsesmidler, endvidere kræves
at den mindste ledningsdimension ved spændvidder
over 20 m. blir 10 mm2.
Efter lunchen fortsatte man med fællesmøtet,
idet telefondirektør E. Ekeberg, Gøteborg, holdt fore
drag om » Telefonkahelen Stockholm Gøteborg« .
Taleren nævnte indledningsvis den store betydning
navne som Heaviside og Pupin hadde hat for lang
distancetelefoniens utvikling. Pupiniseringen hadde
sin største betydning for kabeltelefonering, mens man
derimot endnu hadde vanskeligheter at kjæmpe med
ved telefonering paa lange luftlinjer. Nu var det at
de ForesPs audionrør kom tilhjælp, hvorved man op
naadde et telefonoverdrag tilsvarende det man allerede
før hadde for telegraferingsstrømmene. Det gjaldt
nemlig at forsterke telefonstrømmen som ved enden
av en lang pupinisert telefonledning var blit meget
dæmpet. Den svenske telegrafstyrelse var den
første europæiske forvaltning som bestemte sig for
at tillempe metoden for kabler paa lange avstande.
Han gjennemgik derefter telefonkabelen Stockholm—
Gøteborg, dens nedlægning, skjøtene, indsættelse av
pupinspoler, prøvene og linjens utbalancering. Systemet
er endnu ikke helt brukbart for meget lange kabel
linjer, idet der opstaar en generende ekkovirkning i
analogi med det akkustiske ekko.
Taleren ansaa . det haabløst at faa gjennemført
bruken av gummihandsken Derimot er der fremstillet
apparater som ophænges paa nulledningen. Naar der
er noget paa færde trækker hjælperen ved foten av
masten i en snor hvorved faseledningene blir kort
sluttet og jordforbundet. Den skadede montør kan
derefter heises ned i sin livrem.
Foredragsholderen redegjorde derefter for elektrici
tetsforsyningen av landbruket og nævnte herunder bl. a.
at transformatorpunktene hadde en forsyningsradius av
optil 2 km. Paa de fjerneste gaarde anvender man
350 volts motorer istedenfor 380 volt. Spændings
faldet ligger mellem 10 og 15 % og kan ogsaa gaa
op i 20 %. Transformatorstørrelsen var tidligere 71/2
til 20 kVA, men ligger nu paa 15 —80 kVA. Bruks
tiden gik gjennemsnitlig op til ca. igo timer pr. lampe
sted og ca. 60 timer pr. hestekraft. Der regnes ca.
4 km. luftledning pr. transformatorstation og 15—x 8
installationer pr. transformator.
Sidste foredragsholder var byraaingeniør S. Lemoine,
Stockholm, »Om modema radioanläggningar för lång
distanskommunikasjon. « Taleren gjennemgik Aleksander
sons høifrekvensraaskine som skal anvendes ved den
svenske radiostation i Varberg. Mottageravdelingen
blir i Kungsbacka. Begge anlæg bygges som relæ
stationer, idet trafikken dirigeres fra Gøteborg.
Sluttelig gjennemgik taleren en gammeldags og en
moderne landbruksinstallation og trak op hovedlinjer
for de regler som bør danne grundlaget for den frem
tidige utførelse.
Præsidenten kommerseraad Enstrøm avsluttet møtet
med en tak til alle som hadde bidrat til at gjøre
møtedagene saa indholdsrike og interessante.
Formanden i det norske arbeidsutvalg, professor
Bache- Wiig grep derefter ordet og indbød deltagerne
til det 3. nordiske elektroteknikermøte i Norge i 1926.
Han förutsatte at de utvalg som hadde forberedt
dette møte, vilde fortsætte og eventuelt træ sammen
i melleratiden for at forberede næste møte.
Under den efterfølgende diskussion hævdet stats
inspektør Holmer, Stockholm, at foredragsholderen
hadde regnet svært gunstig med hensyn til ulykkes
tilfælder ved 380 volt. Hele problemet om 380 volt
stod anderledes i Danmark end i Sverige idet danskerne
stod overfor et fait accompli. 380 volt var valgt av
økonomiske grunde uten at der var tat nødvendig
hensyn til den tekniske sikkerhet.
Om aftenen holdt ASEA og Sieverts Kabelverk
en festlig jubilæumsmiddag for møtets deltagere. Di
rektør Ernst Sievert ønsket velkommen. Ved steken
holdtes en række vellykkede taler. Direktør Edström
talte for elektroingeniøren, professor Pedersen takket
for svensk gjæstfrihet. Direktør Nordensvcui talte for
den svenske ingeniørstand. Professor Bache- Wiig takket
paa de norske deltageres vegne og haabet paa en
vellykket fortsættelse av de nordiske elektrotekniker
møter. Under stor jubel talte telefondirektør E. Jo
hansen, Kjøbenhavn, om meget andet og konkluderte
med en skaal for damerne.
Ingeniør Anderson, Gøteborg gjennemgik hvorledes
disse installationer i alraindelighet utføres i Sverige
idet han forøvrig henviste til det paa utslillingen op
satte prøvehus.
Ingeniør Heinemann, Stockholm, hævdet at det
under de nuværende forhold ikke var nødvendig at ha
380 volt. Det er et konjunkturspørsmaal. Han mente
at blykabelanlæg har fremtiden for sig.
Efter bemerkninger av statsinspektør Landtmansson,
Stockholm, uttalte direktør Hentzen, Kjøbenhavn, at
man i 1907 hadde valgt 380 volt, og skulde man nu
gjøre valget omigjen, vilde man uten betænkelighet
vælge 380 volt.
Resten av aftenen benyttedes til at stifte nye og
styrke gamle nordiske bekjendskaper og man skiltes
med et vel møtt om ikke før saa om 3 aar i Norge.
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
