Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 25. september 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de største forutsætninger
for at lave gode konden-
satorgjennemføringer.
Emile Haefely & Co. har
ogsaa for 2 aar siden
optat denne fabrikation
" ’ - og har pjennem ASEA
lilen frilufistransformator
* ’ « Äll karleby — Trollhäitan
gangsspolen.
Slutbemerkning.
No. 25, 1923 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
reguleres fra transformatorlaakket.) Kondensatorgjen
nemføringens værste fiende er varmen. Dette forkla
rer vel at Siemens Schuckert er forsigtig med at an
vende dem i varm olje. Seiv Wesfinghouse med sin
lange erfaring med kondensatorgjennemføringer har,
efter hvad der meddeles mig, endnu vanskeligheter at
overvinde.
med lak har nemlig en dielektricitetskonstant som
ligger ved 5, mens bomuld gjennemtrukket av olje
har en dielektricitetskonstant lik 3 d. v. s. vi faar en
større kapacitet mellem vinding og vinding i en lak
spole. Lakspoler skulde derfor forholde sig bedre
overfor sprangbølger end oljespoler.
Vi den maaten ikke mindre end tre midler
til at gjøre spændingsfprdelingen i en transformator
Kondensatorgjennemføringerne er vanskelig at lave,
derfor skulde firmaer som Meyrowsky & Co. og Emile
Haefely & Co. med sine førsteklasses viklemaskiner ha
—Västerås levert kondensatorklemmer. For disse var
der forlangt meget haarde prøver, idet jeg tror de
bl. a. skulde prøves i 90° varm olje.
gunstigere ved indtrængning av sprangbølger, nemlig:
1, Ved lakimpregnering av transformatorspoler.
2. Ved anvendelse av kobberbaand istedenfor kobber-
I Skandinavien er ASEA nu kommet godt ivei med
sin fabrikation av kondensatorgjennemføringer, men
der har været mange vanskeligheter at overvinde.
traad i spolerne, hvorved kapaciteten vinding til
3. Ved anvendelse av opsnittet skjermring (ogsaa
kaldt sprangbølgering) som første vinding i ind-
En god tørkning av kondensatorgjennemføringerne
er nok en av grundreglerne i denne fabrikation.
Et aber ved kondensatorgjennemføringen er at den
er saa lang. De omtalte 2 gjennemføringer med fyld
masse er kortere end kondensatorgjennemføringer av
samme driftsspænding.
Denne ring, som for oljetransformatorer gis en
mere praktisk form end den tidligere figur viser, øker
som før nævnt en transformators indgangskapacitet,
hvorved sprangbølgens høide reduceres. Skjermen
anbringes slik at kapaciteten mellem ring og vindinger
blir størst mulig.
Av E.T.Z. ser jeg at de tyske fabriker nu er gaat
igang med at konstruere apparater for 220 kV, idet
denne spænding i Rheinland er nødvendig for at til
føre industriomraadet den nødvendige kraft. Det er
vel de ovenfor omtalte gjennemføringstyper som i sin
nuværende skikkelse eller litt forandret vil komme til
anvendelse ved de nykonstruerte 220 kV apparater.
Den kapacitive kobling mellem alle vindinger i denne
spole (bestaar f. eks. kun av et lag vindinger) med
ringen er like stor. Kapacitivt vil bølgen da over
føres samtidig og like stor til alle vindinger i spo
len, hvorved man bl. a. kan forestille sig at isolationen
av vindingerne mot hinanden blir avlastet for paa
kjending av sprangbølger. Ved arbeidet med det her
behandlede emne er den tanke kommet at anbringe
skjermringen ogsaa i nulpunktet paa større transforma
torer, »Teoretisch«, skrev prof. Petersen nylig til
I min artikel »Lakimpregnering av transformator
spoler* (E.T.T. nr. 32, 1922) samt i begyndelsen av
denne artikel er ikke medtat en fordel ved lakimpreg
nering som ikke er helt uvæsentlig. Bomuld impregnert
vinding blir større.
paa 126 kV paa linjen
Fig- 38.
Fig- 37-
Fig- 36.
189
-1 ’I * -fä’ f I IwchB
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
