Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 6. oktober 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cos <p-problemet.
1923, No. 27
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Ved trefasestrøm forhøies sikkerheten av virkningen
desuten ved koblingen (fig. 11). Man anvender to
retningsrelæer, hvis spændingsspoler er tilkoblet de to
faser som strømmen ikke taes fra. Indtræder da f. eks.
mellem S og T kortslutning saa faar spændingsspolen
for relæ B2 den fulde mellem R og S herskende
spænding, som er uberørt av kortslutningen.
ledninger L x og Z2 fører fra en central A til under
stationen B) vil fra A fødes ikke alene over Z1 , men
ogsaa bakover over Z 2 og B, og hvis Z 1 og Z 2 kun
var beskyttet ved overstrømtidsrelæerne a x og a2 ,
vilde disse gjøre begge ledninger strøraløse. Z 2 for
blir imidlertid i drift, hvis man tilføier retnings- (til
bakestrøm )relæerne bx og b2 . Det er relæer, som
øieblikkelig, eller i tilfælde tilkobling til tids-hjælpe
relæer, efter den indstillede tid gjør kontakt saasnart
energileveringens retning snur om. Her er dette til
fælde ved relæ b x : Det bryter tilbakestrømmen fra
B til K. Overstrømtidsrelæet a2 , som paa grund
av kortslutningen likeledes er blit overbelastet og sat
igang, faar atter normal strøm og gaar tilbake uten
at koble ut Z2 .
I mange tilfælder er det betragtelig vanskeligere
end i de enkleste og her nærmest som skoleeksempler
anførte tilfælder at anordne overstrømbeskyttelsesind
retningerne rigtig, f. eks. naar flere end to ledninger
arbeider parallelt og energileveringen sker i forskjellige
retninger, eller naar en ringledning med en eller flere
generatorunderstationer skal beskyltes og da naar
beskyttelsesindretningerne ogsaa skal træde i funktion
ved jordslutning. Det vilde føre for vidt her seiv at
antyde løsningerne i saadanne vanskelige tilfælder. Man
kan imidlertid altid anvende de beskrevne eller lig
nende relæer i hensigtsraæssige kombinationer, og
saadanne har i praksis funktionert udmerket.
Omendskjønt overstrømstidsrelæerne og retnings
relæerne allerede ved tilkobling til de beskrevne kort
slutningssikre strømtransformatorer er fortrinlig beskyttet
mot for sterke overstrømme blir disse paa sin side
desuten utført med rikelig dimensionerte viklinger og
uten loddesteder i disse, saa de sikkert holder stand
mot alle forekommende overbelastninger. Da relæer,
som er tilkoblet strømstransformatorer, aldrig faar høi
spænding, kan de anbringes paa lavspændingsapparat
tavler og uten fare berøres og instilles under drift,
naar ændrede drifsforhold kræver det. Man kan altsaa
til enhver tid overbevise sig om og hvordan de arbeider.
I korthet kan altsaa sies at de beskrevne overstrøm
tids- og retningsrelæer i forbindelse med kortslutnings
sikre strømtranformatorer garanterer kraftanlæggene den
størst mulige driftssikkerhet.
Et meget ømfindtlig og seiv ved liten tilbake
energistrøm sikkert virkende retningsrelæ er det av
Siemens & Halske konstruerte efter det elektrodynamiske
princip (fig. 10). Det indeholder to strømspoler, som
er viklet om polene for en ring av larnellert jern, og
en spændingsspole, som dreier sig om en faststaaende
jernkjerne. Spændingsspolen er forbundet med en
kontaktarm, som under normale forhold ligger mot et
anslag, men slaar mot kontakten for hjælpestrøm
kredsen saasnart det paa spolen virkende dreiemoment
ændrer sin retning, d. v. s. energistrømmen snur om.
hvilken vanskelighet kraftselskaperne har forat komme
til en tilfredsstillende ordning med sine kunder paa
dette omraade. Lederen bærer överskriften »Gi ikke
tapt!« (Dont give up the ship) og lyder:
Spørsmaalet om forbedringen av faseforskyvningen
paa vekselstrømsnet trænger sig stadig mere i för
grunden eftersom konsumenternes antal og nettenes
størrelse vokser. Spørsmaalet har en fundamental
betydning og vies derfor i lande med utstrakte kraft
net, saaledes i Amerika, stor opmeiksomhet. Om
maaten hvorpaa problemet kommercielt skal løses er
man endnu langt fra enig. »El. World« indeholder
en leder om saken i numeret av 21. juli. Den vil
antagelig læses med interesse, idet den bl. a. viser
»Mange kraftselskaper har tapt lysten paa at indta
effektfaktorklausul i sine tarifer med henblik paa at
forbedre sit anlægs faseforskyvning. Det har vist sig
vanskelig at forklare det store publikum den usynlige
elektriske virksomhet det dreier sig om i effektfaktor
teorien. Kun folk begavet med intuitiv forstand kan
faa det svakeste begrep om saken gjennem forklaringer
og de fleste kunder blir ladt tilbake i samme forfat-
Fig. ii.
Fig 10.
202
—jWÄWir — t
- * ’
‘—-—l— 1 ’
— c ko
—* — T
rM-
~~h §~ I
6 S P
7 2 3 4-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
