Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 6. oktober 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cos 99.
Fusking med smeltestykker,
Stavanger 29.9. 1923. ,,
& y y j 0 P’ Haukaas Malde.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 27, 1923
betalt for plommer maalt ut i litervis gjennem poetiske
maaleapparater d. v. s. for levering av elektricitet paa
basis av reaktive kVA.
ning som Pascals mand, nemlig »svævende mellem to
evigheter«. Videre har driftsvanskeligheter, mangel
fuld nøiagtighet, høie anskaffelsesornkoslninger og
uhensigtsmæssige apparater forsterket de ubehagelige
sider ved at forsøke at anbringe effektklausulen og har
overbevist mange om at hypoteser ikke er brukelige
naar det gjælder spørsmaalet om at opnaa god fase
forskyvning. Saaledes er det øiensynlig at adskillig
raadløshet og interessemangel gjør sig merkbar hos
kraftselskaperne med hensyn til effektfaktorspørsmaalet.
Det anvendte billede er noget haltende som alle
billeder, men ikke uten sine slaaende sider. Man kan
neppe si at kunden, in casu elektricitetskonsumenten,
forlanger at faa et digt servert med sine plommer.
Digtet er nærmest noget der blir servert ham mot
hans vilje, og det er netop høist vanskelig at gjøre
ham, forstaaelig at dette nytteløse og uproduktive ap
pendix er en uomgjængelig nødvendig tilgift og kanske
endda vanskeligere at gjøre ham begripelig, at han
delvis seiv er skyld i at denne tilgift blir servert ham.
Men den anskuelse er principielt sund at en høi
effektfaktor har en gunstig virkning baade for kunde
og for kraftstation og at en slet effektfaktor beskatter
baade producent og forbruker. Vanskeligheten ligger
derfor i at finde en brukbar kommerciel metode for
at hitføre en forbedret faseforkyvning. Theorien for
forbedring av faseforskyvning er for fagmanden saa
overordenllig enkel og klar, at de kommercielle van
skeligheter blev tat for let. Imidlertid har slet for
døiede tarifer, malplacerte raad fra ingeniørhold, for
nærmede kunder og andre ubehagelige resultater snart
gjort det klart, at effektfaktorens forbedring virkelig
var en opgave der krævet gode hoder og en kombi
nation av tekniske kundskaper og forretningssans.
Intet under derfor at der kan opstaa bitre diver
genser og kontroverser, naar det gjælder betalingen
av dette udefinerbare og mysteriøse biprodukt, som
hverken kunden ønsker levert eller leverandøren at
levere, men som allikevel er der og maa betales for
paa en eller anden maate.
I E.T.T. nr. 22 for iaar skriver hr. dr. ing. Platou
at de nu anvendte typer sikringer (Diazed typen) maa
væk og erstattes med knivsikringer. Begrundelsen er at
den høie pris paa Diazed sikringerne er den væsent
ligste aarsak til at disse kortsluttes. Jeg er dog ikke
enig heri, jeg tror at den største aarsak maa søkes i
feil eller overbelastninger paa anlægget og i forbrukerens
manglende reservepatroner. Jeg har i mange tilfælder
av kortsluttede sikringer faat den aapne forklaring
av forbrukeren at da han efter etpar tre bytninger
ikke kunde faa sikringen til at holde, prøvet han
med overbundne saadanne og disse viste sig at taale
den forekommende overbelastning eller jordslutning.
Og denslags kortslutning tror jeg ikke man kommer
tillivs ved at gaa over til knivsikringer. Jeg kjender
ikke den specielle type knivsikring hr. Platou nævner
er meget anvendt i Frankrige, men efter den erfaring
vi her i landet har med de mindre typer knivsikringer,
lameller i stikkontakter, tror jeg ikke at en saadan
type vilde bety andet end en tilbakegang i forhold
til Diazedsikringer, især hos os hvor koke- og varme
apparater anvendes i stor utstrækning.
Saaledes er veien nu banet for indførelsen av vel
gjennemtænkte effektforbedringssystemer. I enkelte
tilfælder har kraftselskaper opnaadd bemerkelsesværdige
resultater ved at gaa løs paa problemet med forstand
og omsigt. Det er at haape, at resultatet av disse
forsøk maa bli gjort tilgjængelig for almenheten, saa
at andre selskaper maa bli opmuntret til at gjenopta
eller fortsætte deres anstrengelse for at forbedre for
holdene. «
Lederen peker saaledes kun paa vanskeligheterne
ved problemets løsning men antyder ikke hvordan det
bør løses, eller hvordan det — i isolerte tilfælder —
allerede er blit løst.
At en fundamental vanskelighet ligger i selve pro
blemets »metafysiske natur«, set fra lægmandens
standpunkt, er uomtvistelig. Til belysning av dette
punkt skal hitsættes nogle bemerkninger fra et andet
indlæg om spørsmaalet i »El. Wld.« under den noget
merkelige titel: »Reaktive kVA, digt og plommer.«
Forfatteren ræsonnerer om effektfaktorspørsmaalet
som følger: Hvis en kjøbmand sælger og bringer en
kunde et pund plommer er han berettiget til at faa
betaling for plommer levert paa regulær maate. Hvis
kunden forlanger plommerne levert med et original
digt om plommer er det høist sandsynlig at kjøbman
den forlanger at kunden skal betale for digtet. Re
aktive kVA er akkurat like tiltalende og behagelige som
et digt, kanske av noget mindre økonomisk værdi, og
omkostningerne ved deres produktion og levering høist
ubestemt. De har samme likhet med aktive kVA
som plommer med et digt. Paa den anden side er
det sandt, at omkostningerne ved leverance av elek
tricitet mange steder er praktisk talt uavhængig av den
konsumerte energi, men næsten utelukkende avhængig
av behov uttrykt i kVA ikke i kW. Disse hensyn
har bragt en til ikke at vende det døve øre til for
nuftige grunde og indvendinger og til at være forsigtig
med kategorisk at fordømme principet om at ta sig
Der er dog ikke tvil om at Diazedsystemet har
sine mangler; det burde saaledes ikke tillätes anvendt
for strømstyrker over 60 ampére, og kunde man finde
en løsning hvorved den ødelagte sikring igjen betryg
gende kunde repareres, vilde man være langt paa vei
mot en billig sikring.
Hvad angaar fusking med sikringer, tror jeg det
mest effektive middel er stadig kontrol av anlæggene
og oplysningsarbeide blandt forbrukerne. 1 Stavanger
er forholdene paa denne maate blit saa forbedret at
kortsluttede sikringer nu er en sjeldenhet, mens vi ved
kontrollen i aarene 1917 —21 kunde finde ulovlige
sikringer i nærsagt hvert tredje hus. En medvirkende
aarsak til bedringen er jo at man i de 3 sidste aar
har faat væk alt det daarlige krigsmateriel.
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
