Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 20. oktober 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1923, Na. 29
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
av Osensjøen og den store Mjøsregulering vil alle stationerne
nedenfor Vorma faa en kraftføring av ca. 64 000 turbinhk. Vi
har da regnet med en virkningsgrad paa turbiner av 80 pct.
Imidlertid mener man at kunne faa hævet denne til over 90 pct.
og kraftføringen vil da bli oyer 72 000 hk. Alle disse kræfter
gaar nu i sjøen istedetfor at de skulde været tæmmet, fat i
menneskenes tjeneste, git lys og varme og kraft til industrien
og alle de tusener av hjem i Østfold, Akershus og Kristiania.
Der er nu fremsat proposition om regulering av Bygdin og
Tessevatn og forhaabentlig kommer ogsaa snart proposition om
videre reguleringen Reguleringerne skal företages av staten,
Kristiania kommune, Akershus fylke og brukseierne langs Glom
men i fellesskap gjennem Glommens og Laagens brukseier
forening. Det er et stort nationaløkonomisk spørsmaal det gjæl
der, for i samme grad som industrien og hjemmene faar elektrcitet
nok, saa gaur jo importen av utenlandsk kul og olje ned.
« Arbeiderbladet»
rike illustrationer av mastetyper, kurver over tap, spæn
dingsreguleringer, koronafænomener, koblingsskemaer
o. rn. a. For enhver der er interessert i krafover
føringsanlæg vil redegjørelsen derfor være meget vel
kommen, seiv om den samlede kommissions indstilling
i sin tid vil lyde paa sakens henlæggelse til et mere
gunstig tidspunkt for gjennemførelsen.
J. C. H.
Elektriciteten og industrien.
Glommens regulering. Den 23.- -25. f. m. foretoges store
befaringer av østlandets store kraftkilde Glommen. I befaringen
deltok statsministeren, arbeidsministeren fylkesmand Roar Ohlsen
og repræsentanler for Kristiania, Akershus fylke, Glommens
brukseierforening, Vestfold kraftselskap og brukene langs Glom
men. Befaringen som foregik i biler og som hadde til hensigt
at faa et overblik over de kraftmængder som Glommen yder
idag og samtidig faa klarlagt betydningen av reguleringerne,
begyndte ved Sarpsfossen. Sarpsfossen har en faldhøide av 20
meter. Her er der kraftstationer saavel paa Hafslundssiden
som paa Borregaardssiden. Den gamle Hafslunds kraftstation
er nu 25 aar gammel. Her gaar turbiner og generatorer som
blev installert for et kvart aarhundrede siden. Og som de for
25 aar siden gav kraft og lys til industrien og de tusen hjem
yder de det samme arbeide idag. At vandre gjennem maskin
hallen er som at vandre gjennem eleklricitens historie i det
næste kvart aarhundrede. Sarpsfossen har idag — ved en vaud
føring paa 220 kubikmeter i sekundet — en ydeevne av 21 000
hestekræfter. Der er i de to kraftstationer installert maskineri
som kan levere 25 000 hestekræfter. Ved regulering av Bygdin
og Tessevaln vil man her kunne faa ca. 4600 hestekræfter til
og derved utnytte helt det installerte maskineri. Sarpsfossen er
vel det største induslrisamfund i landet og trænger al den kraft
som kan utvindes fra fossen. Fra Sarpsfossen gik turen til
Vammafoss hvor man har vasdragets største kraftstation. Vamma
anlægget er det vakreste anlæg man kan tænke sig. Indtil de
mindste detaljer er alt i den store maskinhal kunstnerisk og
smakfuldt utstyrt. Ved Vamma er alle turbinerne helt igjennem
norsk arbeide og fra driften blev aapnet i 1915 og til nu er
der ikke indtruffet nogensomhelst dtiftsstans. Vammafos har en
faldhøile paa 26,5 meter. Glommen har her en ydeevne paa
60 000 hestekræfter ved normal vandføring (220 kb m.) Der
er installert maskineri med tilsammen 87 000 hester. En regu
lering av Bygdin og Tessevatn betyr for Vamma mellem 6 og
7000 nye hestekræfter. Like ovenfor Vamma ligger Kykkelsrud
med en faldhøide paa 18 meter og en ydeevne paa 40 000 hester.
Reguleringen vil her skaffe yderligere 4000 hester. Saa passerer
man Fossumfos som ikke er utbygget men vil faa en økning
paa henved 200 hk. ved reguleringen. Ovenfor Fossumfos ligger
Solbergfosanlægget, som nu nærmer sig sin fuldendelse. Det
eies av staten og Kristiania kommune i fellesskap med J/3 paa
staten og 2/3 paa kommunen. Faldhøiden er her 22,5 meter.
Dam mene og stationens underbygning er helt utbygget for de
13 aggregaler som skal fange de vældige vandmassers kraft og
omgjøre det i lys og varme. Selve stationsbygningen er bygget
fi r 10 aggregater, men foreløbig installerer man bare 7. Disse
fordeles med 4 paa kommunen, 2 paa staten og i reserveaggre
gater. Turbinene som er levert fra Myren og Kværner er paa
12 000 hk. For Krislianias vedkommende regner man at faa
ca. 25 000 kW levert ved bygrænsen. Anlægget vil bli sat i
drift næste høst. Ved regulering av de to sjøer vil man ved
Solbergfossen faa 5 —6000 flere hestekræfter. Det sidste av de
større anlæg nedenfor Vorma er Akershus fylkes store vakre
anlæg ved Raanaasfos. Faldhøiden her er bare 14 meter. Yde
evne idag er 32 000 hk. og der er installert maskineri for
75 000. Ved Bygdin og Tessevatns regulering faar Raanaasfos
yderligere 3 —4000 hk. ydeevne. Regner man med reguleringen
Lavere kraftpris. Fredrikshalds formandskap har behandlet
et forslag fra lysverksstyret om en række forandringer i elektrici
tetsverkets priser. Det vigtigste punkt i forslaget var nedsæt
telse av kraftprisen til husbruk fra kr. 230 til 200 pr. 100 watt
pr. aar. Formandskapet tiltraadte enstemmig forslaget. Et forslag
om at nedsætte prisen for strøm til industribruk fra kr. 200 til
180 pr. 100 watt forkasledes med 9 stemmer.
Bøker, kataloger etc.
Die Elektromotoren in ihrer Wirkungsweise und An
wendung. Av Oberingenieur Kar! Meller, Julius Springers for
lag, Berlin.
Boken er ment som retledniijg for den ikke specialutdannede
fagmand, specielt for maskiningeniører, ved planlæggelse av
motordrift og valg av driftsmaskineri. Den gir derfor først et
kort resume over det eleklrodynamiske princip og de enkelte
motorers almiudelige egenskaper som for en elektroingeniør er
abc, men som for ikke elektroteknikere oftest er en taakever
den. Derefter gjennemgaaes de enkelte motortyper mere efter
sine ytre egenskaper og anvendelsesfelter med fordele og mang
ler med illustrationer. De nødvendige hjælpeapparater som
sikringer, brytere, lilbakespændingsrelæer m. v. gjennemgaaes
likeledes ganske flygtig. Boken er greit og kortfattet skrevet
og meget nyttig for den som maa hjælpe sig alene, men av
svækker ikke betydningen av her som ellers at søke virkelig
sakkyndig assistance. Den er paa 160 sider og kosler norske
kroner 6.80. y. C. H.
La Radiotelephonie. Av Carlo Toché, utgit av Gauthiers*
Villars et Cie, Paris.
Radiotelefonien er nu blit allemands leketøi og utallige er
de verker som er utgit av populærteknisk art over dette emne
i løpet av et aars lid. Nærværende bok gir en oversigt over
radiotelefoniens enkleste ulførelsesformer og teorier og er godt
egnet til at gi begynderen et første begrep om hvad det her
dreier sig om. De som vil praktisere saken kun ut fra det
kjendskap boken gir dem, vil vistnok snart erfare at det hele
dog ikke er saa enkelt som det synes, men som en generel
beskrivelse er boken dog grei nok og værdt at læse, saafremt
man da forstaar fransk tilstrækkelig. y. C. H.
Technisches Hilfsbuch. Schuchardt & Schutte, det kjendte
verdensfirraa, har paa Julius Springers forlag ladt utkomme i
6te oplag sin Technisches Hilfsbuch. Omend formaalet ventebg
kun er reklame, er der dog intet i teksten som bærer spor herav.
Boken minder i héle sit anlæg om en forkorlet »Hutte« med
sine tabeller over’ jernbjelker, tandhjul, skruer m. v. væsentlig
til hjælp for maskiningeniører. Prisen er kr. 10. —.
y. c. h.
Redaktionen sluttet 18. oktober
Redaktør: Berg-Jæger. — Fast medarbeider: J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Daas gate no. 18. — Telefon Frogner 42268.
Morten Johansens Boktrykkeri.
222
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
