Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 6. november 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Forening«
KRISTIANIA 6. NOVEMBER 1923.
N- 31. 36. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold:
Spændingsvariation og spændingsregulering ved vekselstrøm kraftanlæg. Av professor Fr. Jacobsen. — Bidrag til utviklingen av
Krarupbabler. Av chefing. Johs. S. Møllerhøj. — Utdrag av referatet fra Norske Elektricitetsverkers Förenings 25de aarsmøte.
(Forts, fra nr. 27). — Norges Industriförbunds standardiseringskomite. — Konsul Bugges stipendium. — Bøker, kataloger etc.
spændingsregulering ved vekselstrøm*kra£tanlæg.
Spændingsvariation og
Foredrag, av professor Fr. Jacobsen, holdt i Göteborg ved 2det nordiske eleklroteknikermøte
krigen, en tid hvor det dels var helt umulig og dels
forbundet med de aller største vanskeligheter og om
kostninger at anskaffe de nødvendige materialer til
utvidelser, samtidig som kravet paa mere elektrisk
energi* reiste sig som aldrig før.
1. Indledning.
Det er vel ikke bare i Norge at spændingsregu
leringen ved en række av de vekselstrømkraftanlæg,
som besørger elektricitetsforsyningen til hus og hjem
og industrielle bedrifter i byerne og paa landet, i de
senere aar har været mangelfuld og spændingsvaria
tionerne hos forbrukerne som følge herav utilladelig
store.
Det var da intet andet at gjøre for elektricitets
verkernes ledere end at utnytte det forhaandenværende
materiel til ytterste grænser, seiv med fare for at den
elektricitet som levertes ikke længere kunde gjøre krav
paa betegnelsen fuldgod vare.
Jeg har personlig hat anledning til at konstatere
spændingssynkninger paa over 25 pct. Disse vanskeligheter eksisterer nu ikke længere.
Saa store spændingssynkninger har tilfølge, at det
elektriske lys tar sig ut som dæmpet maaneskin, in
duktionsmotorer stopper op og de elektriske koke- og
varmeapparater virker helt utilfredsstillende.
De store spændingsvariationer forekommer iraid
lertid fremdeles. Naar saa er tilfælde, kan det efter
min förmening dels tilskrives den omstændighet, at en
kelte elektricitetsverkens ledclsc og størstedelen av for
brukerne ikke er fuldt opmerksomme paa de ulemper,
som en mangelfuld spændingsregulering medfører, dels
at mange elektricitetsverker p. g. a. sine dispositioner
i de vanskelige aar nu er saa daarlig stillede i øko
nomisk henseende, at de ikke kan overkomme de ut
gifter, som kræves for at skaffe en tilfredsstillende
spændingsregulering.
Enkelte industrielle bedrifter har paa grund av de
optrædende sterke spændingsvariationer maattet gaa til
anskaffelse av nye, større motorer.
Det kunde ha sin interesse at søke at paavise de
forskjellige aarsaker og forhold, som har hitført den
daarlige spændingsregulering, men det vilde føre for
langt. Jeg skal kun peke paa nogen av de faktorer
som jeg antar har været sterkest medvirkende. Alle interesserte parter er vel imidlertid enige om,
at de store spændingsvariationer er et onde, som bør
søkes fjernet snarest mulig.
I første linje kommer da ombyttet av kultraad
lampen med metaltraadlampen. Den sidste er som be
kjendt langt mindre følsom for spændingsvariationer. Personlig tror jeg, at det i den forbindelse vilde
være åv stor betydning, om man kunde faa fastsat
mest mulig internationalt gyldige normer for hvad der
skal forstaaes ved betegnelsen «tilladelig spændingsva
riation» eller kanske snarexæ, om man foretok en kva
litetsinddeling av den elektriske energi efter de stør
ste optrædende spændingsvariationer.
Denne omstændighet blev vistnok av de færreste
elektricitetsverker utnyttet til at skaffe et jevnere elek
trisk lys; man tillot istedet et øket spændingsfald i
overføringen, hvorved man kunde utnytte det forhaan
denværende ledningsmateriel langt længere. Ved den
rikelige og billige vandkraft de fleste norske elektri
citetsverken raadet over, spillet det større effekttap in
gen nævneværdig rolle.
Det er med sigte herpaa jeg har tat spørsmaalet
op til en noget nærmere behandling og nu tillåter mig
at freanlægge mine foreløbige forslag for denne for
samling, hvor der er fremmøtt sakkyndige repræsen
tanter for saavel elektricitetsproducenter som elektri
citetskonsumenter fra 4 lande.
Generatorernes og kraftanlæggencs stedse økende
størrelse og den herav følgende nødvendigliet at be
grænse kortslutningsstrømmenes høide ved at anvende
generatorer og transformatorer med stor sprednings
reaktans er ogsaa et forhold, som ikke har været til
gavji for spændingsreguleringen.
Jeg raaa dog straks faa gjøre opmerksom paa at
min bjehandling av spørsmaalet og mine konklusioner
særlig tar sigte paa norske forhold, og derfor mu-
Og saa har vi endelig krigen og de første aar efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
